Jeg har fundet ud af, at mine veninder tager til koncerter, på bodega og ud at spise uden mig. Hvad gør jeg?

Kære brevkasse

Jeg er i en vennegruppe bestående af otte kvinder i start trediverne, og vi har kendt hinanden i over ti år - nogle i længere eller kortere tid, ligesom nogle er tættere end andre.

Men siden corona-krisen har de andre haft en gruppechat, som jeg ikke er med i. Når jeg konfronterer dem med chatten, er svaret altid: “Den er ligegyldig, der sker ingenting i den”, ligesom mantraet: “Det skal være okay at ses, uden alle skal være med” går igen.

Som regel bliver jeg inviteret med til fødselsdage og andre store begivenheder, ligesom jeg jævnligt ses med to af dem - både sammen og hver for sig.

Alligevel gør det mig ked af det, når jeg tilfældigvis finder ud af, at alle de andre har været på bodega, ude at spise, eller sågar til Minds of 99-koncert sammen uden mig. Det giver mig en følelse af ensomhed og af at være udenfor, og jeg har svært ved ikke at tage det personligt, når jeg ikke bliver inviteret til ting.

Er det mig, der er for sensitiv og nærtagende? Skal jeg vælge at sige “fuck dem alle” og leve med, at mit sociale liv bliver indskrænket markant, eller skal jeg holde fast i, at “lidt er bedre end ingenting” og bare nyde, at jeg er en del af fællesskabet noget af tiden?

Venlig hilsen

Den fællesskabshungrende

Svar 1

Kære fællesskabshungrende

Min første tanke var: Wow, det er virkelig dårlig stil af de syv veninder, der både har en selvstændig gruppechat og laver ting uden dig.

Min næste tanke var: Det lyder godt nok ikke som nogle særlig gode veninder - især ikke de to, som du også er sammen med oftere end de resterende fem.

For hvorfor filan er der ikke nogen, der har inviteret dig med i gruppechatten. Og hvorfor filan laver de så mange ting uden dig?

Når man er i vennegrupper, skal det selvfølgelig være okay at ses på kryds og tværs og nogle gange kan alle altså ikke være med. Med det sagt så synes jeg, at hvis man inviterer syv, så inviterer man også otte.

Jeg synes hverken du er for nærtagende eller sensitiv, til gengæld synes jeg du skal gøre op med dig selv, hvilke mennesker du har lyst til at omgås og måske endnu vigtigere, hvilke mennesker du vil være venner med.

For virkeligheden er jo, at du allerede har konfronteret dine venner, og det kom der ikke just noget konstruktivt ud af.

Selvom der ikke gjorde det, så tror jeg, at jeg ville give det et skud mere. Sæt dem alle sammen ned, kig dem dybt i øjnene og fortæl dem, at deres ageren, gruppechat og lade indstilling til fællesskabet gør dig mega ked af det. Ja, det er grænseoverskridende, men tænk, hvis det ændrer noget?

Hvis ikke du har lyst eller overskud til det, eller de (igen) tager imod det på en dårlig måde, så har jeg et alternativ.

Hvad med at sige fuck dem, jeg kommer til de ting, jeg lige orker og har lyst til. Og så går jeg også ud og finder nogle nye venner, nogle nye fællesskaber. Eller genfinder nogle gamle relationer, der var gledet lidt ud i sandet.

Svar 2

Kære fællesskabshungrende

Sikke en svær situation, du befinder dig i. Det forstår jeg godt, at du har ondt i maven over.

Jeg har selv venindegrupper, hvor vi tidligere altid sås allesammen (og inviterede alle til alt), men hvor de ændrede livsomstændigheder i midttyverne og trediverne har resulteret i, at vi også ses i mindre grupper - men primært i forbindelse med små arrangementer, som er "bestemt" af at to fx bor i samme by, går til den samme hobby eller lignende.

Som jeg læser dit dilemma, lyder det egentlig også som om, at du accepterer den præmis, når det gælder de "mindre aftaler" i mindre grupper, men at du bliver ked af, at de ikke tænker dig ind i arrangementer, hvor man åbenlyst kan være flere - som at spise på restaurant, tage på bodega eller gå til koncert.

Du beskriver, at det er nogle af dine rigtig gode veninder, som du har kendt i over ti år, og derfor bliver jeg nødt til at lade tvivlen komme dem til gode i første omgang og tro på, at de ikke ville opføre sig sådan, hvis de vidste, at det gør dig ked af det.

Derfor vil mit umiddelbare råd til dig være, at du konfronterer dem med dine tanker og følelser, og giver dem chancen for at rette op og ændre det.

... Og hvis de så (mod forventning) skulle holde fast i “det skal være okay at ses, uden alle skal være med”-mantraet - velvidende, at deres gode veninde bliver ked af det - så ville jeg trække mig fra de specifikke veninder og fokusere din tid og venskab på nogle af de andre piger i gruppen - eller nogle helt andre veninder. For så er de ikke værd at samle på.

Men mon ikke, at de undskylder og forstår dig 100 procent, når du konfronterer dem - og ændrer adfærd fra dags dato, ikke mindst. Det krydser jeg virkelig alle mine fingre og tæer for!