
Jeg skal snart tilbage på mit arbejde efter ferie. Men tanken giver mig angst

Foto: Resumegenius, Unsplash
Spørgsmål
Snart er ferien slut, og jeg mærker angsten krybe ind. Jeg vil ikke tilbage på arbejde. De sidste år har der været en række omorganiseringer, vi er blevet færre og færre, og der er slet ingen tid til restitution. Alt skal glide supersmukt. Jeg får endda dårlig samvittighed, hvis jeg ikke går på toilettet effektivt nok – og efterlader mine kolleger i stikken.
I kølvandet på forandringerne er holdningerne også blevet anderledes. Det er som om, alle kigger skævt på hinanden; den støttende, glade stemning, jeg husker fra dengang, jeg startede, er væk. Det her påvirker hele mit liv. Jeg er sur derhjemme, sover dårligt af og til og har svært ved at slappe af. Samtidig er jeg bange for at bryde op fra arbejdet – og det er heller ikke så let at finde nyt job, når man er over 50.
Kære Anna, hvad skal jeg gøre?
/Carina

Svar
Hej, tak for dit spørgsmål!
De fleste kan jo føle, at det er hårdt at begynde at arbejde igen, når ferien er ved at være slut. Tanker som "det gik så hurtigt, er jeg virkelig udhvilet, ugh, nu er der et helt år til lidt sammenhængende ferie, jeg orker ikke ind i hamsterhjulet igen" er helt normale at have. De plejer at slippe efter et par dage.
Du beskriver dog en situation af en helt anden kaliber. Du nævner flere alvorlige risikofaktorer på din arbejdsplads. Den øgede krav om effektivitet, færre personer der skal udføre flere opgaver, samtidig med kortere tid, leder hurtigt til øget dårlig sundhed. Sådanne ting plejer hurtigt at vise sig i medarbejderundersøgelser (hvis man da måler).
De fleste arbejdspladser gennemfører med jævne mellemrum forskellige omorganiseringer, og det er ofte lidt mere kaotisk i disse perioder. Vi mennesker klarer stressede perioder ganske godt, men en af de vigtigste faktorer for at vi kan holde ud, når det er uroligt, er social støtte. Altså, kolleger man trives med, har tillid til og kan gå til, hvis man har brug for det. Omsorg i teamet.
Muligheden for at føle sig ked af det og træt uden dårlig samvittighed eller frygt for straf. Hvis vi føler os trygge med kollegerne, kan støtte hinanden og sammen løse problemer, så klarer vi det meste. På din arbejdsplads mangler det også. Så, øget stress og samtidig nedsat støtte plejer med tiden at sætte gang i en popcornmaskine af udmattelse og sygemeldinger.

Jeg taber både min værdighed og kæbe i samme sekund, da hun nævner prisen
Jeg forstår, at du føler dig træt og sover dårligt. Der er to ting, du kan gøre. Den ene er at beskrive situationen for din chef og undersøge mulighederne for at ændre både opgaverne og arbejdsmiljøet. Det vil sandsynligvis kræve en hel del tid, energi og tålmodighed.
Jeg tror, at mulighederne for en tilstrækkelig stor forandring er ganske små ud fra dit brev at dømme, i hvert fald på kort sigt. Du skal spørge dig selv, om det er arbejdet værd for dig. Den anden ting er at begynde at søge andre jobs (eller uddannelser?) med det samme – og i sidste ende opsige dig. Måske kan du få lidt hjælp til det fra nogen tæt på dig? Det er lettere at få idéer og nye indfald, hvis man ikke er alene. Man kan også få rådgivning professionelt, for eksempel fra Jobcenteret.
Jeg forstår, at du er bange for den vej, arbejdsmarkedet er jo rystet lige nu, og du kan ikke vide, hvad der venter lige rundt om hjørnet. Men én ting er jeg dog ganske sikker på, og det er, at hvis du ikke gør noget ved din situation, risikerer du at blive syg. Og der findes ikke en arbejdsplads i verden, der er det værd. Jeg ønsker dig alt det bedste!
/Anna
Denne artikel blev første gang bragt af MåBra. der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.
