stress

Stress - den korte introduktion

Stress er en vore dages mest udbredte livsstilssygdomme. Stress kan på kort sigt faktisk hjælpe i hektiske situationer pga. af den øgede udledning af adrenalin, men på lang sigt kan stress være farligt. 430.000 danskere har symptomer på stress hver dag, og mange af os går alt for længe med symptomerne, før vi reagerer - og det er uanset om det er igennem vores fysik, psyke eller adfærd, det kommer til udtryk. 

Stress kan fremkalde depression, men også flere fysiske skavanker som for eksempel et dårligere hjerte, infektionssygdomme og kræft. Stress påvirker nemlig immunsystemet på en negativ måde. Stress er en mekanisme, vi har for at give et boost af hormonet adrenalin i farlige eller krævende situationer. Men falder stressniveauet ikke ned igen, begynder de farlige symptomer at vise sig. De psykiske symptomer på stress kan være irritation og anspændthed. Mange oplever også en form for ængstelse, når de har stress - med andre ord altså en form for indre følelse af melankoli og tristhed. De fysiske symptomer kan være hovedpine og søvnløshed.

Der findes mange gode råd til at undgå stress, men det første er at indse, at man har stress. Det kan for mange mennesker føles som et nederlag at erkende, at man rent faktisk har stress. For når man erkender, at man har stress, erkender man jo også, at man ikke kan magte de projekter i ens liv, man sat gang i. Men det er en forkert opfattelse. For det første er det meget normalt at få stress på et tidspunkt i sit liv, for det andet behøver det ikke nødvendigvis at være ens projekter, der stresser. For mange mennesker er det som regel arbejdet, der er skyld i stress, men det kan lige så godt være gnidninger i familien eller traumatiske oplevelser, der har fundet sted på et givent tidspunkt i løbet af ens liv. Det er derfor vigtigt, at når man har erkendt, at man har stress, at man så finder frem til, hvad der er årsagen. Ved at finde ud af hvor din stress kommer fra, kan du stoppe eller ændre i processen, sådan så du ikke længere opnår stress ved at udføre den handling. Hos femina hader vi stress - i hvert fald den dårlige og farlige udgave - og derfor har vi her på siden samlet en række artikler om emnet, som kan hjælpe dig med alt lige fra symptomer til behandling. Rigtig god læselyst.

Hvad er stress? 

I den offentlige debat hører vi ofte udsagn som “stress – en folkesygdom”. Dette er faktisk ukorrekt, for stress er slet ikke nogen sygdom. Stress er derimod en belastningstilstand og en ubalance, du er kommet i. Og hvis den står på i længere tid, kan den medføre en række af sygdomme. Herunder kan der blandt andet nævnes: Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Disse  er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress. Stress kan også forværre en række kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes.

De typiske symptomer på stress

Stress har mange ansigter. Her er nogle af de typiske tegn på, at det er tid til at trække stikket for en stund og geare ned.

5 typiske fysiske reaktioner på stress

1. Svimmelhed

2. Muskelspændinger, særligt i nakke og skuldre

3. Hovedpine

4. Tendens til svedeture, selv om du ikke er aktiv

5. Problemer med fordøjelsen, f.eks. kvalme, diarré eller forstoppelse

5 typiske psykiske reaktioner på stress

1. Øget irritabilitet

2. Koncentrationsbesvær

3. Indre uro

4. Ingen humor (medmindre den altid har manglet)

5. Grådlabilitet

 

5 adfærdsmæssige reaktioner på stress

1. Søvnløshed

2. Manglende rummelighed over for andre

3. Social isolation

4. Ændrede spisevaner

5. Øget forbrug af stimulanser (for eksempel kaffe, tobaksvarer og alkohol)

Kilde: ”Det dobbelte kram” af Peter Thybo, Hans Reitzels Forlag Nachos på den sunde(re) måde.

 

Gode råd mod stress

"Lær at tage en pause. Ellers kan intet af værdi indhente dig." 

- Doug King

10 gode råd til at tage kampen mod stress

• Træk vejret dybt. Sænk din krops alarmberedskab ved at trække vejret langsomt og dybt.

• Bevæg dig en halv time om dagen - hver dag. Men ikke med høj puls. Gåture eller yoga frem for løbeture og aerobic.

• Kroppen skal have søvn og ro. Sidstnævnte eksempelvis i form af meditation, massage og rolig musik.

• Lav noget med hænderne. Strik, lav mad, mal, lav havearbejde, læg puslespil eller lignende.

• Sluk TV og computer. Den flakkende overstimulering er belastende for stressen.

• Kom ud i naturen. Det er forbavsende, hvor meget det betyder for behandling af stress.

• Prioritér benhårdt i aftaler. Ikke bare ”nice to”, ”need to”, men også ”want to!”.

Kilde: Netdoktor.dk, Naturli.dk, skab-din-egen-sundhed.dk, kundemagneterne.dk

 

Sådan kan du spotte en kollega med stress

Man er måske klar over, hvordan det føles inde i en selv, når der begynder at vise sig tegn på stress. Måske får du pludselig nemt til tårer, måske har du behov for at sove meget mere end normalt, eller også er dit cigaretforbrug røget helt i vejret. En ting er at vide det med sig selv, når man er ekstra sårbar over for stress, men hvordan spotter man tegn på stress hos andre end sig selv? Her lister vi fem gode råd fra Psykiatrifonden til, hvordan du spotter stress hos kollegaer og medarbejdere.

1. Kollegaen er ubeslutsom og forvirret.

Hukommelsesbesvær- og koncentrationsbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress. En medarbejder, der normalt har tjek på tingene, kan pludselig virke utjekket og glemme aftaler og deadlines.

2. Kollegaen begynder at fylde mere.

Nogle stressramte begynder at fylde mere på arbejdspladsen og kræver mere opmærksomhed end normalt. De taler og snakker måske mere højlydt og hurtigere, virker mere hektiske og reagerer mere aggressivt end normalt.

3. Kollegaen trækker sig og bliver indadvendt.

I stedet for at fylde mere begynder nogle stressramte at fylde mindre, end de plejer. Det kan fx komme til udtryk ved, at de trækker sig, undgår andre kollegaer, og dropper møder og andre aftaler uden at melde afbud.

4. Kollegaen virker opgivende og uengageret.

En medarbejder eller kollega kan nemt miste overblikket som følge af stress. Det kan vise sig ved, at personen begynder at udvise opgivende adfærd, ikke får løst aftalte arbejdsopgaver før deadline og i det hele taget virker uengageret.

5. Kollegaen er irritabel og træt.

Kollegaer, som er stressramte, kan reagerer negativt på humoristiske situationer, som de under normale omstændigheder ville finde morsomt. Personen kan også virke mere træt, udkørt og uoplagt end normalt på grund af søvnløshed som følge af stress. 

Kilde: Psykiatrifonden.dk

Partner til en stressramt - hvad stiller man op?

Her er et par ting, du kan gøre for den pårørende, som er blevet ramt af stress: 

• Sørg for at sætte ord på de små fremskridt. Det går fremad, også selv om det kan gå (meget) langsomt.

• Skru betydeligt ned for de sociale aktiviteter, hvis den stressramte ikke kan overskue dem.

• Hjælp den stressramte med at huske aftaler. En venlig SMS kan gøre underværker. 

• Skån den stressramte mod uro og høje lyde - det kan eksempelvis være fra legende børn. Tilbyd blandt andet at tage børnene med ud for at lege. Win win, som man siger!

• Lad den stressramte se serier, film og andre afslappende skærmaktiviteter - også gerne i generøse mængder, hvis det letter.

• Hjælp den stressramte med at nyde roen i naturen blandt træer, til lyden af havet eller på en stor, åben mark. Har han mere lyst til at gå eller sidde alene, så accepter det.

Og meget vigtigt: du må ikke bebrejde dig selv for din partners stress!

Der kan være mange og forskelligartede årsager til, at din partner har fået stress. Ofte er det samspillet mellem flere forskellige ting, der får ”bægeret til at flyde over.” Men én ting er sikkert: Det er ikke din skyld. Ifølge Kirsten Kristensen, der står bag virksom­heden Kirsten-K, bebrejder mange pårørende sig selv, at partneren har fået stress. Men det gør kun tingene værre. Husk i stedet på, at alle har et ansvar for at sige til og fra, og husk, at din partner højst sandsynligt er blevet stresset, fordi han i en lang periode har påtaget sig mere, end han kunne magte. En anden grund til at din partner har fået stress, kan være, at han har glemt at lytte til kroppens signaler. 

Kilde: Stresscoach Kirsten Kristensen på kirsten-k.dk.

Du kan teste online, om du har stress

Der findes flere tests på internettet, som kan fungere som indikator på, om du har stress. Oftest er man ikke selv opmærksom på sit eget niveau af stress, hvorfor det kan være fornuftigt at teste sig selv løbende for at se, om man er på rette spor - eller om det måske er på tide at skrue lidt ned for sit høje tempo. Stresstests på internettet kan ikke stå alene - det er meget væsentligt at understrege. Hvis du har det dårligt og oplever, at din stress er meget hæmmende - i stedet for præstationsfremmende - bør du rådføre dig med en professionel for hjælp.

Test om du har stress på forebygstress.dk: Test din stress

Test dit stressniveau på Jobindex: Test dit stressniveau

 

Andre artikler om stress på femina.dk

Her på femina.dk har vi flere artikler med personlige beretninger om stress. 

Artikel med Karen Pallisgaard: Karen gik ned med stress: "Jeg bildte mig ind, at det, jeg gjorde, var drønvigtigt".

Artikel med Lise Rønne: Lise Rønne sagde jobbet op: Hvis der er noget, jeg er ked af, gør jeg noget ved det

Se, lyt og bliv klogere på, hvad stress gør ved din krop

Det kan godt være lidt kompliceret at finde hoved og hale i, hvilke processer der er i gang i din krop, når stressen kører på højtryk. Heldigvis er der flere videoer, som på en fin, nem og let måde forklarer, hvordan dit hoved og din krop bliver påvirket af din stress.