Renée Toft Simonsen
Brevkasse

Min eksmand vil ikke have kontakt til vores børn, og jeg er ved at hive håret af mig selv

7. maj 2024
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Andreas Houmann
"Jeg var gift med min eksmand i 14 år, han var en fantastisk far, mand og ven - men efter skilsmissen ændrede alt sig." Læs brevet til Renée.

Hej Renée

Jeg håber, at du kan give nogle råd og guide mine børn og jeg videre.

Jeg har været skilt fra børnenes far i 10 år, det skete efter 14 år sammen, hvor han fra den ene dag til den anden havde fundet en 20 år yngre kvinde, og derfor ville skilles.

Hele vores liv sammen har han været en fantastisk far, mand og ven - men det forandrede sig efter skilsmissen.

Det første halve år så han sine børn hver anden weekend og betalte børnepenge, men ellers var der intet fra hans side af, efter hans eget ønske.

Han fik en ny kæreste, og der kom andre boller på suppen, vi kunne tale sammen og han sås oftere med børnene, han var en fantastisk far i denne periode.

De gik fra hinanden efter seks år, og han fik sig en ny kæreste. I løbet af det næste halve år ændrede alt sig. Han aflyste de fleste aftaler med sine børn og flyttede endnu længere væk, end de 40 minutter det før havde været.

Han lever isoleret med sin nye kæreste, har sagt sit job op, og snakker hverken med sine venner eller familie.

Bonusinfo: Som barn var min eks svigtet af begge sine forældre og kom i døgnpleje. Efter et par år kunne han vende hjem til moren og hendes nye mand, men han ville hellere bo hos sin plejefamilie - det resulterede i, at han boede 50/50 ved dem.

Hvad er det for en mand, jeg har fået børn med og troede, jeg kendte?

Børnene bærer præg af svigtet fra deres far.

Pigen på 17 har udviklet social angst. Hun er gået fra at være elitesportsudøver til at sidde i sin seng, fordi hun er så bange for alting. Fagligt er hun skarp.

Lillebroren på 12 er stik modsat. Han er meget social og har mange venner, men han ryger nemt uklar i skolen og det faglige, siger ham intet.

Faren har meddelt, at han ikke længere ønsker nogen form for kontakt med sine børn.

Hvordan hjælper jeg begge børn bedst muligt igennem det faktum, at deres far ikke vil se dem?

Og hvad er der galt med en, når man fravælger sine børn?

Kærlig hilsen den ex der er ved at hive håret af sig selv

Kære den ex der er ved at hive håret af sig selv

Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, hvad der er galt med din eksmand, om han har en diagnose, eller om han “bare” er et svigtet barn.

Det sidste lyder mest sandsynligt i forhold til, hvad du fortæller om ham. Det med at han selv er blevet fravalgt, tænker jeg kan have været så traumatiserende for ham, at det traume nu sidder og styrer hans måde at omgås andre på.

Det lyder til, at han er meget ubevidst, hvilket vil sige, at han ikke er i gang med at undersøge sig selv eller sit traume. Han moser bare konstant videre, hver gang noget bliver følelsesmæssigt svært for ham.

Det kan også være, at han har taget så meget skade af sit barndomstraume, at han har forstyrrelse i sine empatiske evner. Det kunne det tyde på, når du beskriver, hvordan han behandler sine børn, og den måde hans kontakt er sporadisk på.

Jeg forstår godt, hvorfor du prøver at forstå ham. Jeg tænker dog, at det måske ikke er muligt med det refleksionsmønster, han udviser, og den adfærd han har overfor dig og børnene. Det virker ikke til, at du kan tale fornuft med ham.

Derfor tænker jeg, at det kunne være konstruktivt for dig at slippe ham og hans motiver, hvad han gør og hvorfor - det er åbenlyst ikke noget, du kan påvirke, og derfor er det spildt energi.

Mit første råd til dig skal være, “gå hjem til dit eget hus”. Det betyder, at du stopper med at forsøge at ændre på ham eller forstå ham. Jeg ved, det er tudesvært, men jeg synes, at du skal give slip. Du behøver heller ikke ringe mere til ham eller forsøge at få ham til at besøge børnene.

Hans forhold til jeres børn er ikke dit ansvar, du kan ikke styre, hvad han gør eller ikke gør, så stop med at forsøge, det udmatter dig og tager de kræfter, du skal bruge på at passe dine børn.

Igen, jeg ved, hvor ulykkeligt det må være, men jeg tror, at det vil være en stor lettelse for dig.

Det kunne være konstruktivt at få en psykolog til din datter, så hun kan tale med en om sin angst og alle de følelser, der er svære i forholdet til faren.

Du kan IKKE fikse din eksmand, eller den situation han skaber for jer. Men du kan tage dig af det, der er hjemme hos dig selv. Jeg synes, det er der, du skal lægge dit fokus.

Når dine børn engang bliver voksne, vil de have et far-sår, som de må tage sig af til den tid, når de kognitivt er klar til at bearbejde den måde, han har været på i deres liv. Det kan du ikke gøre for dem.

Jeg ved, at det man som mor ønsker allermest, er at tage deres smerte fra dem, fikse de ting der gør dem ondt, men i denne her situation er det bare ikke muligt.

Du hiver dig selv i håret for at forstå noget, der måske ikke kan forstås og i al fald ikke kan kontrolleres eller ændres. De fik den far, de fik.

Han ønsker ikke kontakt med sine børn, det kan du ikke gøre noget ved.

Jeg synes, det ville være godt for dig at få hjælp fra en psykolog til at få talt det igennem, som gør ondt i dig.

Hvis du vil gøre noget for dine børn, så gå i gang med selv at blive afklaret, få dine egne følelser bearbejdet og dine egne grænser sat, så du kan blive stærk og autentisk for dem.

Det vi giver videre til vores børn, er jo os selv, derfor er det så vigtigt, at vi gør os umage med os selv - du kan kontrollere, hvad du selv giver videre, hvordan du agerer, hvordan du bearbejder følelser og snakker om dem.

Det er det, der må være det vigtigste for dig og dem, ikke ham eller hvorfor han er og gør, som han gør.

Du kan ikke beskytte dine børn fra at have den far, som de har, men du kan vise dem vejen til, hvordan de muligvis kan tackle det.

Kærlig hilsen

Renée

Læs også