Min far har direkte spurgt mig om det. Jeg er ikke selv helt afvisende overfor tanken. Men det er min mand

Kære Anna

Jeg er enebarn og har altid været tæt knyttet til min far. Min mor døde for mange år siden, da jeg var 12 år, og det har selvfølgelig haft en betydning for min fars og mit forhold.

Nu er min far blevet gammel og skrøbelig og har svært ved at klare sig selv derhjemme, og snakken er begyndt at kredse omkring en plejehjemsplads. Og her opstår mit dilemma.

For min far har direkte spurgt mig, om jeg ikke nok vil tage ham hjem til os? Jeg bor med min mand i et relativt stort hus, hvor der sådan set sagtens kunne indrettes en privat afdeling til min far, efter at vores tre børn er flyttet hjemmefra.

Jeg er ikke selv helt afvisende overfor tanken. Men det er min mand, som ellers godt kan lide min far.

Han synes bare, at han og jeg er i gang med et nyt kapitel af vores liv, som vi begge er glade for, og at vi vil blive meget bundet af at skulle tage os af min far, som jo vil få mere og mere brug for hjælp.

Jeg forstår min mand, men jeg er også ked af at skulle gøre min far ked af det og ville godt ”ofre” de år på ham.

Jeg ved, at min mand vil støtte mig, hvis jeg siger ja til min far, for sådan er min mand. Men hvis side skal jeg vælge?

Kærlig hilsen Karin

Kære Karin

Hvis du fornemmer, at du bliver nødt til at vælge side, må det næsten blive hos det menneske, du deler liv, børn og hjem med.

Men du fortæller samtidig, at din mand vil støtte dig ligegyldig hvad. Så måske skubber du ham ikke fra dig ved at lade din far flytte ind?

Der er dog ingen tvivl om, at du og din mand bliver nødt til at nå til enighed om på hvilke vilkår, I har mulighed for at lade din far flytte ind.

Hvem skal gøre hvad i den forbindelse, og i hvor høj en grad vil alting omkring din far være en opgave, der udelukkende hviler på jer?

Tag en grundig drøftelse af, hvilke muligheder I har, så I ikke bliver bundet på hænder og fødder som plejere af din far.

Din mand skal kunne mærke, at han også har noget at skulle have sagt i denne forbindelse, så alting ikke bare trækkes ned over ham, fordi han er rummelig og sød.

Kunne næste skridt mon være at kontakte jeres kommune og høre dem ad, hvilken hjælp din far kan få ad den vej? Hvis alternativet er, at han ellers skal have en plejehjemsplads, findes der måske muligheder for hjælp og aflastning i egen bolig.

I har plads til din far i hus såvel som i hjerte. Det er et godt udgangspunkt. Måske kunne I også se på din fars indflytning som en midlertidig løsning?

Ting kan ændre sig, og din far kan få brug for hjælp, hverken du eller din mand kan magte – og derfra kan I blive nødt til at træffe en ny beslutning.

Det vil være en helt ubærlig situation, hvis din fars rykind i jeres hverdag bliver en så umulig opgave, at I alle sammen slides i stykker af den. Jeg er stensikker på, at det heller ikke er sådan, din far ønsker sig, at hans sidste år skal leves.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: