Brevkasse
4. juli 2024

Min mand og jeg nærmer os de 70 år. Nu drømmer jeg om at være alene

"Jeg har en drøm om – med det, jeg har været igennem – at være mig selv og leve alene i min tredje alder." Læs brevet til Anna Mejlhede.
Af: Af Anna Mejlhede
anna_mejlhede

Foto: mew

Kære Anna

Vi har haft sølvbryllup, men har kendt hinanden, lige siden vi var teenagere. Gennem årene er der sket meget at være taknemlig for, men der har også været mørke sider, som der er i langvarige forhold, det kan vist ikke undgås.

Vi er en familie med børn, svigerbørn og børnebørn, og vi nærmer os de 70 år og livet som pensionister. Jeg har en drøm om – med det, jeg har været igennem – at være mig selv og leve alene i min tredje alder.

Jeg er god til at være alene, nyder mit eget selskab, har mange interesser, og økonomien er ikke noget problem.

Jeg ved, det vil gøre min lille familie ked af det, hvis jeg vælger at blive skilt. Jeg har haft tanken de sidste tre-fire år.

Er det livets kamp på godt og ondt, der giver mig lysten til at leve anderledes i min tredje sæson? Hvad er din mening, kære Anna?

Mange hilsner fra en snart 70-årig

Kære snart 70-årige

Det lyder, som om drømmen om frihed efterhånden har vokset sig så stor og virkelig indeni dig, at den ikke bare kan foldes pænt sammen og lægges på hylden.

Mens nogle drømme har bedst af at forblive i vores tanker, har andre godt af at blive til kød og blod. Det kunne godt lyde, som om din drøm om en anden tilværelse hører til denne sidste kategori.

Jeg kan dog ikke lade være med at spørge, om du kan forestille dig en form for mellemvej, hvor du og din mand forbliver sammen i en vis forstand?

En, hvor I bor hver for sig, men fortsætter et fællesskab omkring det, der stadigvæk binder jer sammen. Tror du, at din mand kunne gå ind på den præmis?

Hvis det bliver for mærkeligt for jer, så er der måske mulighed for, at I, selv om I ikke længere er gift med hinanden, stadigvæk kan være sammen om de begivenheder i familien, I plejer at dele.

Jeres børn er voksne, og du vil jo stadigvæk – sammen med deres far – være en vigtig del af deres liv. Din rolle og plads i familien forandrer sig ikke af, at du vælger sololivet fremover.

Jeg er vis på, at din familie nok skal vænne sig til tanken. De skal bare have tid og plads til at fordøje forandringen og indse, at den ikke kun er negativ.

Hvad enten du vælger at føre din drøm ud i livet eller ej, så er valget dit. Ingen skal fylde dig med skam over, at du brænder for, at din ”tredje sæson” skal rumme noget andet end at nå frem til såvel guldbryllup som dét i diamant.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også