I to ud af tre brud er det kvinden, der går. Årsagen er ofte den samme

– Jeg gik, fordi han ikke tog ansvar og undgik det, han ikke kunne lide at gøre eller tale om. Ikke mindst fordi han er iskold og umulig at tale eller diskutere med.

Udtalelsen er taget fra et forum, hvor kvinder beskriver årsager til, at de forlod deres mænd. Vi læser den op for psykolog Frode Thuen, som på ingen måde er en hvem som helst inden for feltet "parforholdsbrud".

Ikke alene har han omkring 30 års erfaring som parterapeut, han er også en af de få i Norge, der har forsket i emnet.

Thuen ved, at det er kvinden, der går i to ud af tre skilsmisser, når man kigger på heteroseksuelle par. At manden ofte bliver overrasket, når hun fortæller, at hun vil skilles. Han ved imidlertid også, at det er manden, der lider mest efterfølgende.

For mens Thues forskning viser, at kvinderne har haft det værst før separationen blev en realitet, har mændene det sværest efter bruddet. En ud af tre mænd har psykiske problemer i to år efter skilsmissen, viser forskningen.

Udtalelsen fra forummet minder om beskrivelser, som Thuen har hørt før, om hvorfor kvinder til sidst bryder ud af forholdet:

– Det typiske blandt kvinderne, der går fra deres mænd, er, at de ikke føler sig set. At de trækker læsset alene og bærer forholdet på egen hånd, siger Thuen og fortsætter:

– Som regel er der forskellige beskrivelser af, at manden ikke er følelsesmæssigt tilgængelig, og at de har følt sig ensomme i forholdet.

Men som terapeuterne ofte siger: "Det er mønsteret, der er monsteret."

Med al sandsynlighed var den specifikke mand, som kvinden forlod, hverken iskold eller "umulig at tale med" fra begyndelsen. Men han blev det måske som et resultat af forholdets dysfunktionelle mønster.

Thuen beskriver det typiske mønster, som han så ofte har set gå igen hos par, der går fra hinanden:

– Kvinden forsøger at etablere kontakt, hun søger fællesskab og vil kunne tale sammen om følelser og alt det vanskelige. Han ved ikke, hvordan han skal møde hendes behov, så han trækker sig. Hvad sker der så? Jo, hun bliver mere pågående i håb om at få respons, og han trækker sig endnu mere og bliver stadig mere undvigende, siger Thuen og fortsætter:

– Så vil han jo opfattes som både kold, ufølsom og uempatisk. Et sådant mønster udvikler sig over lang tid, gerne flere år, og ender ofte i brud. Men mønsteret kan vendes, og det er manden, der har nøglen her.

Derfor går kvinden

Vi spørger tre andre parterapeuter om deres erfaringer. På spørgsmålet om, hvad der er den mest almindelige årsag til, at kvinder forlader deres kærester, svarer de følgende:

– Følelsen af at trække læsset alene, ensomheden og måske manglende forståelse gør, at hun ikke orker mere. Tilbage står ofte en fortvivlet mand, som ikke forstod, at han havde sovet i timen, siger parterapeut Kate Elin Søyland.

– Der er ofte gået lang tid, uden at parret har formået at opretholde den følelsesmæssige kontakt. Disse kvinder udtrykker, at de savner hans opmærksomhed, fællesskab og gode samtaler, at være kærester og at være tætte, som de var før, siger parterapeut Trine Huseby.

– Kvinderne føler sig ikke set eller værdsat. De oplever heller ikke, at man taler godt nok sammen, siger parterapeut Frøydis Lilledalen.

Den onde cirkel starter hos manden

Tilbage til Thuens udtalelse om, at det er manden, der sidder med nøglen til et lykkeligt parforhold, der holder. Det lyder jo unægteligt lidt mærkeligt, for burde ikke både manden og kvinden have en kopi af denne nøgle?

– Helt klart, siger Thuen.

– Men problemet er bare, at det ser ud til, at manden mister sin kopi af denne nøgle først – og det er der, problemerne starter. Den onde cirkel, som kan føre til brud, starter ofte hos manden. Det er ham, der trækker sig og er passiv og som ikke møder hendes følelsesmæssige behov, siger Thuen.

Dette viser sig i psykolog John Gottmans forskning. Gottman, som sammen med sin kone Julie, er verdens mest anerkendte parforholdsforsker, har forsket i parforhold i over 40 år.

Tilsammen har de undersøgt mere end 3000 par med målet om at finde ud af, hvorfor nogle par holder sammen og er lykkelige, mens andre går fra hinanden. I bogen "Det kvinder vil have, det mænd vil have", skriver Gottman:

– Mænd, I har magten til at opbygge eller nedbryde et forhold. Ja, faktisk. Forskning viser, at det oftest er mænds handlinger, som adskiller et fantastisk forhold fra et mislykket et. Med god margin. Det betyder ikke, at kvinderne ikke hjælper til, men tallene taler for sig selv: Det, mændene gør, er nøglevariablen, som afgør, om forholdet bliver godt eller dårligt.

Gottmans forskning viser altså, at de dårlige processer ofte starter hos manden, ved at han ikke møder kvindens følelsesmæssige behov.

Gennem flere årtier med forskning har Gottman kortlagt, hvad mænd og kvinder i lange heteroseksuelle parforhold klager mest over. Det viser sig, at mænd klager mest over, at der er for meget skænderi og for lidt sex, mens kvinder klager mest over, at han ikke stiller op for hende, og at der er for lidt nærhed og kontakt.

Det er også disse ting, kvinderne i forummet opremser som årsager til, at de gik fra deres mænd:

– Jeg følte mig så ensom med ham, at jeg valgte at leve videre alene.

– Efter mange år med al ansvar for børn og hus, valgte jeg at gå. Ensomme aftener år efter år blev for hårdt med en eksmand, der valgte arbejde frem for kone og børn.

– Jeg valgte at afslutte forholdet, fordi han ikke tog ansvar for familien som helhed. Kun når det passede ham, og selv om han altid havde drømt om at blive far. Jeg kunne aldrig stole på, at han var tilgængelig for mig og børnene.

I bogen skriver Gottman, at mænd og kvinders savn i parforholdet ofte hænger sammen. Når kvinden føler sig ensom og overset, bliver der ofte flere skænderier og mindre sex. Psykologen mener imidlertid, at han har løsningen på problemet:

Gottman beder nemlig mænd om at "indstille sig" på kvindens bølgelængde. I stedet for at vende sig væk, gå i forsvar eller blive stille, beder han mænd om at vende sig mod deres kæreste. Vis hende opmærksomhed. Lyt. Vis empati og forståelse. Vær oprigtigt interesseret i det, hun siger.

– Når mænd indstiller sig på kvindens bølgelængde, bliver der færre skænderier, hyppigere (og bedre) sex og mindre ensomhed, lover Gottman.

Er alt mandens ansvar?

Da bogen blev udgivet, blev Gottman kritiseret for at pålægge manden for meget ansvar. Hvad så med kvinderne, burde de ikke også indstille sig på mandens bølgelængde?

Psykolog Frode Thuen understreger, at det ikke handler om at fordele skyld ved et brud, men om at være klar over, hvor problemet ofte starter, så man kan undgå, at farlige mønstre får lov at slå rod:

– Hvis mønstret udvikler sig og ender i brud, så er det klart, at begge parter begår fejl. Også kvinder, naturligvis, som på deres måde bidrager til fastlåsthed. Men det Gottman har påvist, er, at det ofte starter hos manden, og derfor er det i udgangspunktet ham, der skal lære at 'tune ind' på sin partner.

Men hvor stopper det? For at sætte det lidt på spidsen: Skal mænd "indstille" sig på alt, kvinder potentielt oplever som et problem?

– Nej, men dette handler jo om at se hinandens behov. Hvis en af parterne oplever, at de ikke bliver mødt i deres behov, hviler der et ansvar på den anden for at imødekomme dette behov, siger Thuen og fortsætter:

– Så hvis hun er fortvivlet eller føler sig alene om noget, kan han ikke bare sige "det er ikke et problem" og gå videre. Man må være villig til at lade sig påvirke af den anden og lytte til den andens behov og ønsker, afslutter Thuen.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no. Dette er en oversat og redigeret version.