Min mor bar på en stor hemmelighed. Nu er jeg i en situation, jeg ikke havde fantasi til at forestille mig

Kære Anna

Jeg er i en situation, jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet, jeg nogensinde skulle ende i. For bare to uger siden døde min dejlige mor af kræft, 67 år gammel. Jeg er enebarn og mistede min far for 10 år siden.

Dagen før hun døde, betroede hun mig en hemmelighed. Hun fortalte, at jeg er adopteret, og at hun på et tidspunkt for mange år siden blev opsøgt af min biologiske mor, og i al hemmelighed har de to holdt forbindelsen vedlige.

Da min mor blev uhelbredeligt syg, aftalte de, at jeg skulle have sandheden at vide og blive givet muligheden for at kontakte min biologiske mor.

Nu sidder jeg med et navn, en adresse og et telefonnummer til en fremmed kvinde, som venter spændt på at høre fra mig, men jeg har ingen som helst trang til at tage kontakt.

Jeg føler mig svigtet af dem begge, samtidig med at jeg er fuld af sorg over at have mistet den mor, jeg troede, var min mor. Hvad ville du gøre, hvis du var i min situation?

Kærlig hilsen Iben, 32 år

Kære Iben

Det er ret besynderligt, at dine forældre har holdt en så skelsættende oplysning hemmelig for dig. Gad vide, hvad der gik igennem hovedet på dem, da de valgte dén strategi …

Lige nu handler det nok mest om at tilgive dine forældre og slutte fred med, at dit biologiske ophav er et andet, end du troede. Det er ikke nemt, så langt er jeg med!

Jeg tror også, at du kan få brug for at dele din frustration og sorg med nogen, der har solid erfaring på området. Hos Adoption & Samfund kan du få råd og vejledning omkring nogle af de spørgsmål, der lige nu vælter rundt i dig.

Hvis jeg skal forsøge at se bag om alt det her, kan den kvinde, som fødte dig, ikke rigtig stilles til ansvar for, at du ikke fik noget at vide. Det har uden tvivl været smertefuldt for hende at føle sig nødsaget til at bortadoptere dig.

Hvad din mor angår, så har hun betragtet det som sin vigtigste opgave at give dig en så kærlig og tryg opvækst som overhovedet muligt. Hendes kærlighed til dig annulleres ikke af fortielserne, selv om jeg til fulde forstår, at du ser dem som et enormt svigt.

Det er heller ikke til at vide, om beslutningen om ikke at fortælle dig noget udelukkende har været din mors – og ikke også din fars.

Jeg tænker på, hvorvidt det er værd at overveje, om det kan give dig en form for afklaring at mødes med din biologiske mor. Ikke for hendes skyld, men for din.

Din mor kan du ikke skælde ud eller spørge længere, men måske kan du ved at møde den kvinde, som gav dig væk, få svar på nogle af de spørgsmål, der brænder i dig.

Sandheden er alligevel sluppet ud af sækken og kan ikke proppes tilbage. Tænk over, hvad du vil få ud af at se og tale med din biologiske mor – og hvad det vil gøre ved dig, hvis ikke du gør.

Din biologiske mor vil aldrig kunne udfylde det tomrum indeni dig, din elskede mor har efterladt. Men måske kan hun give dig noget andet med videre.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.