Er nogle identiteter bedre end andre?

Det sminkede ansigt var godt at gemme sig bag - sådan lød overskriften. Artiklen handlede om 16-årige Sally, der som de fleste andre piger i Danmark og måske verden over, fra de er cirka 13 og opefter, forsøger at finde sig selv. Finde ud af, hvem de er, og hvordan de kan begå sig i en moderne, konkurrencepræget og usikker verden, fyldt med muligheder og identiteter, man kan bekende sig til eller tage afstand fra. Sally havde som de fleste andre piger været igennem forskellige stadier, over popdulle (som det desværre bliver kaldt) til nu at være mere afslappet i sin påklædning og med farvet rødt hår og ring i læben.

Det, der slog mig i artiklen, og til stadighed slår mig, er, at det et eller andet sted skinner igennem, at de voksne bedre kan lide nogle af identiteterne end andre. Således er popdullen med al hendes makeup på en eller anden måde ikke så accepteret som hende, der udadtil virker mere ligeglad med sit udseende. Hende, der farver håret rødt, lader det være filtret og får ring i læber, næse og ører, lader til at være nemmere at forlige sig med. Hvorfor det er sådan, er svært at sige. Måske synes ringen i næsen at være et mere direkte oprør mod det etablerede og pæne, mens der hos popdullen umiddelbart synes at være en større trang til at passe ind.

At det ene skulle være bedre end det andet, kan hænge sammen med de ideer, vi har om identiteter. At være et individ i sin eget ret, virker det stærkere end at ville passe ind? Jeg ved det ikke. Men jeg ser ikke makeup som mere konformt end en ring i læben. Ved bare, at jeg har en datter, der engang var popdulle, en anden datter, der engang havde ring i læben, en søn, der havde skulderlangt kulsort farvet hår og sagde, han var heavy metal, da han var 9, og som senere klippede sig helt skaldet sammen med sin bror, og som nu igen har hår på hovedet og går i kæmpestore sweatshirts og kalder sig skater - og jeg synes ikke, nogen af alle de identiteter er finere end andre. Jeg ser dem alle sammen som skønne, dejlige forsøg på at finde sig selv i en kompleks verden.

Skaldet, skater, makeup eller piercinger - det hele synes at være et forsøg på at finde sig til rette i en gruppe. Noget, vi alle har brug for, fordi vi i bund og grund må skærme os mod ensomheden og usikkerheden - er det ikke også bare o.k., uanset hvilken form skærmen tager?

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Find din indre filmheltinde

Kvinder, sex og forelskelse på tværs