Brev til Renée: Min kæreste forstår ikke mit behov for tryghed

Hej Renée

Jeg skriver til dig, fordi jeg er meget ked af det. I 2009 mistede jeg begge mine forældre den samme dag, hvilket var et stort tab for mig og mine børn.

Efterfølgende syntes jeg, jeg ændrede mig og blev mere følelsesladet. Jeg fik let til gråd, og jeg følte et større behov for tryghed end tidligere.

Tre år efter mine forældres død mistede jeg min bror, og det hele blev bare værre.

Jeg har fundet mig en kæreste, som i starten af vores forhold var meget sød og opmærksom. Det fandt jeg mig godt tilpas i, da jeg har brug for meget tryghed og omsorg.

Jeg har hele tiden været meget åben om, at jeg i løbet af få år havde mistet store dele af mit netværk, hvilket ikke er nemt at dele.

Jeg føler mig ikke krævende, da jeg sjældent beder ham om andet end nærhed og kontakt. Min kæreste er indimellem på arbejdsrelaterede ture af kortere varighed – ikke mere end et par dage ad gangen.

Det har jeg fuld forståelse for, han skal. Mit ønske er, at vi ringer sammen og siger godnat til hinanden. Det synes jeg er ganske naturligt, men sådan har han det ikke.

Faktisk mener han, det er kontrollerende. Han ringer aldrig af sig selv, og det er altid mig, som må tage kontakt.

Hvis han en sjælden gang imellem alligevel gør det, virker han både sur og negativ og siger mange stødende ord.

Han kan også finde på at svare og sige, han vil ringe tilbage senere, men det gør han ikke. Det er så ambivalent for mig.

I hverdagene sms’er han tit, at han elsker mig, men når han er ude, vender det hele.

Jeg begynder at tvivle enormt meget på, om han virkelig elsker mig. Jeg er ked af det, og jeg græder meget, når han ikke er her. Det gnaver så meget i min sjæl, og jeg har brug for et godt råd.

Mvh. Vægten

Kære Vægten

Først vil jeg kondolere. Hvor må det være overvældende at miste begge sine forældre på en gang og kun få år efter miste sin bror. Jeg kan virkelig godt forstå, du har været, og stadig er, meget følsom og sårbar.

En nærtståendes dødsfald er at betragte som en af livets mest traumatiske begivenheder. Og når der er tre så tæt på hinanden, opleves det fuldstændig uoverskueligt. Der er rigtig meget at fordøje følelsesmæssigt, når tabet er så enormt.

Dit problem handler dog ikke om tabet af dine kære. Problemet er, at din kæreste på en eller anden måde oplever dig som kontrollerende, fordi du har brug for at være i kontakt med ham, når han er væk.

Hvad det lige nøjagtig er, der gør, at du har så stort behov for kontakt, at du ikke kan styre det, er svært at sige. Men faktum er, at det er sådan, det hænger sammen for dig, og det skal du selvfølgelig tage alvorligt. Spørgsmålet er dog, om du skal handle på det.

Vi mennesker har jo et uendeligt arsenal af følelser, som opstår konstant og hele tiden af alle mulige forskellige grunde. Men hvis vi reagerer på dem alle sammen, kan vi ikke bestille andet. I dit tilfælde kan det desuden være destruktivt for din partnerrelation.

Der er to løsninger på dit problem: Enten bliver din kæreste mere venlig og kærlig i sin tilgang til det og går med til at ringe sammen hver dag, han ikke er hjemme, eller også holder du op med at stille det krav til ham.

Ud af de to muligheder virker det, som om du umiddelbart vil få mest succes med at arbejde med dig selv.

Din kæreste virker nemlig ikke til at være indstillet på at opfylde dit behov for at være i kontakt.

Det, der sker, når du forsøger at få ham til det, er det modsatte af det, du ønsker. I stedet for at du får nærvær, resulterer det i vrede og afstandstagen fra hans side.

Måske er det for at vise dig, at han ikke vil finde sig i, hvad han opfatter som kontrollerende adfærd fra din side.

Når du sidder alene, og han ikke ringer tilbage, får du en følelse af ikke at være elsket. Det er den historie, du fortæller dig selv, selv om du véd, han elsker dig.

Det kunne måske være en idé, om du aktivt fortalte dig selv en historie om, at du er elsket.

Og når du kommer i tvivl, kunne du opfinde en slags ritual, som har til formål, at du skal føle dig værd at elske. Hvordan sådan et ritual skal skrues sammen, skal du selv ind og mærke efter.

Du kan analysere, hvad der gør, at du føler dig værd at elske. Hvad du selv kan gøre for at opnå den følelse i stedet for at skulle hente den hos din kæreste.

Noget andet, som kunne være godt for dig, var at finde en psykolog, som du kunne snakke med. Både om din kæreste og om dine tab.

Du kæder selv tabet af dine nære sammen med din følelse af utryghed og dit behov for kontakt. Derfor tror jeg, det kunne hjælpe dig med det problem, du har med din kæreste.

At se en psykolog kan ikke få sorgen til at gå væk, og det skal det heller ikke, for den vil du skulle leve med resten af dit liv.

Men det kunne hjælpe dig at tale om det, vende og dreje det, blive lyttet til, dele det, se kærligt på det og ikke mindst rumme, at sådan er det for dig: Du blev forladt, da dine tre nærmeste døde, og det fylder.

Kærlig hilsen Renée

Can. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.