Et strejf af dårlig samvittighed
Illustration: Sisterbrandt
RESUMÉ
Irene ligger på en seng i en lejlighed og venter på Jeppe - hun overvejer at stoppe legen, mens tid er.
Inden Irene nåede at beslutte sig, var Jeppe tilbage.
"Klæd dig af, og tag det her på," sagde han blidt.
Irene kiggede på den lille sirlige bunke af tøj, han lagde foran hende, han var foruroligende velforberedt. Der var en hofteholder, et par ultratynde sorte silkestrømper, en bh, der kun bestod af tynde stropper, hvor brysterne ville stikke ud mellem de tre silkesnore, som udgjorde trekanten midtfor. På gulvet stod et par 12 cm højhælede sandaler i satin. Remmene var tykke, en over tæerne, en hen over fodens svaj og en omkring ankelen. Irene forstod ingenting mere, men nærmest mod sin vilje begyndte hun at klæde sig af.
Jeppe gik ud igen og kom tilbage med to drinks.
"Drik det her, det vil få dig til at slappe af."
Irenes hånd rystede let, da hun tog imod glasset. Hun tømte det, tog det sidste af sit tøj af og begyndte at iklæde sig silkestrømperne og de høje hæle, mens hendes hjerte hamrede i brystet.
"Rejs dig op, og vend dig om," sagde han, pludselig med bydende stemme. Irene kunne mærke, at hun fandt hele situationen ophidsende på en sær måde. Hendes hud var varm, næsten glødende, og forventningen var uudholdelig. Hende og Morten havde ikke elsket i over en måned, nu kunne han lære det, han var selv ude om det her, troløse skid.
Et kort sekund fik hun dårlig samvittighed - hvad var det, hun var i færd med at gøre. Alt det, de havde bygget op gennem de sidste mange år, Jacob og Josephine, huset. Hun kiggede på Jeppe, det var, som om han kunne læse hendes tanker. Han smilede forsigtigt, næsten spørgende. Hun nikkede umærkeligt, Morten gled i baggrunden. Hun var for resten også ligeglad, var der ikke noget med en vejrpige inde på redaktionen? Det var payback time. Irene tvang sig selv til at slappe af.
Jeppe satte sig på hug foran hende og kiggede hende dybt i øjnene. "Har du nogen idé om, hvor smuk du er?" sagde han hæst.
Han spredte hendes ben en smule, helt langsomt. Han kyssede hende overalt, nussede hver en centimeter af hendes brændende hud. Til sidst var hun så tændt, at hun ikke tænkte en eneste sammenhængende tanke længere.
Så pludseligt, som han var begyndt, stoppede han igen. Irene mærkede en dyb skuffelse. Hun åbnede øjnene, var dét det? Jeppe, der nærmest syntes i stand til at læse hendes tanker, smilede og bad hende lægge sig på sengen, hvilket hun gjorde med det samme. Han fandt sorte silkebånd frem under sengen, som han bandt om hendes hænder og fødder. Irene lod det ske. Hun og Morten havde leget med den slags, med bælterne fra deres morgenkåber, men det havde aldrig været på den her måde. Hun tænkte flygtigt på Morten. Hun elskede ham jo stadig, hvorfor kunne livet med ham ikke være spændende som det her? Jeppe satte sig ned på sengekanten og blev alvorlig et kort sekund. "Irene, nu vil der ske noget, du måske synes er grænseoverskridende ..."
Irene er 38 år, uddannet arkitekt, med speciale inden for industrielt design og særlig interesse inden for natur og design. Hun er ansat på en stor tegnestue i København. Irene er gift på 12. år med Morten, 39 år og uddannet journalist. Han er ansat på TV2, som chef for nyhedsafdelingen. Sammen har de to børn, Josefine på 9 og Jacob på 5 år.