Hurra! Sex bliver bedre med alderen!
foto: All Over
Kan det nu passe? At sex bliver bedre med alderen? Er det ikke noget, nogen bare har fundet på for at gøre os, der er midt i livet, lidt mere forhåbningsfulde i forhold til fremtiden?
Nej, den skulle være god nok. Igen og igen dukker der nye undersøgelser op, som viser, at mennesker over 40 betragter deres sexliv som langt mere tilfredsstillende end mennesker i 20'erne. Hvorfor? Fordi med alderen kommer også en selvsikkerhed, en erfaring, en modenhed og en intimitet, og sammen gør de sex til en ny og endnu bedre oplevelse.
Topper seksuelt omkring de 50
"Seksuelt topper kvinder rent fysisk, når de er mellem 35 og 45 år. Mænd topper omkring de 20. Men der er masser af både mænd og kvinder, der hævder, at de psykisk og følelsesmæssigt topper omkring de 50. Det er det tidspunkt i livet, hvor de finder sex aller mest givende. De modne har erfaringen, oplevelsestrangen, modet og selvbevidstheden, hvis de vel at mærke har frigjort sig fra den ungdomsfascisme, der har sneget sig ind mange steder i samfundet", skrev vores venner på Tidens Kvinder for nyligt i en artikel og dér rammer de hovedet på sømmet. For det handler i høj grad om at acceptere, at brysterne måske ikke strutter længere og måsen hænger lidt mere end for 20 år siden - og så have det fint med det.
LÆS OGSÅ: Sådan har du skøn sex med din langvarige partner
Større erfaring og selvsikkerhed
Et andet vigtigt element i sexlivet er, at man med alderen får samlet sig erfaringer nok til at vide, hvad man kan lide og ikke kan lide - og samtidig selvsikkerhed nok til at turde give udtryk for det. Som de videre skriver i Tidens Kvinder:
"Når du er ovre den første ungdom og har bagagen fuld af seksuelle erfaringer, finder du dig ikke længere i dårlig sex. Du finder dig heller ikke i dårlige elskere. Du ved, hvad du vil have, og du er ikke bange for at kræve det. Du ved som regel også, hvad din partner vil have, og din erfaring har gjort dig seksuelt meget mere generøs, uanset om du er på det frie marked, eller du lever i et parforhold. Fordi man har nået bedstemor- eller bedstefar- alderen, behøver man ikke føle sig gammel - men derimod seksuelt moden og erfaren."
Ikke KUN godt
Med årene kommer der imidlertid også nogle udfordringer, som man selvfølgelig skal være opmærksom på. Nogle af dem er rent fysiske, f.eks kan tørhed i skeden være et stort problem for mange i overgangsalderen - men i mange tilfælde er det noget, der kan afhjælpes med en god fantasi eller et besøg hos lægen. Det helt store problem er, at lysten stille og roligt kan forsvinde - måske i sær hvis man har været i et længerevarende parforhold, hvor det kan være svært at finde de helt store følelser frem aften efter aften.
"Det er vigtigt at gøre sig klart, at sex kun bliver bedre med alderen, hvis du rent faktisk HAR sex", har sexolog Maj Wismann tidligere fortalt til Oestrogen.dk, og hendes bedste råd er at gøre, hvad man kan for at holde gang i lysten. - Lige gyldigt hvilken alder, man nu har.
HUSK: I hele februar har Oestrogen.dk ekstra fokus på sexlivet efter 40!
Læs meget mere her….
LÆS OGSÅ: Psykolog Sanne Neergaard: La' os få hverdagsknaldet tilbage!
HUSK: Sådan booster du din seksuelle selvtillid
LIGE NU I SHOPPEN:
De små fugle - erotiske noveller af Anaïs Nin, kr. 199,95