Kærlighed og sex
25. april 2012

One night stand - god sex til singler

Single og længe siden du har haft sex? Måske er det på tide at fange en fræk fyr og give ham en oplevelse, han sent vil glemme.
Af: Tidenskvinder.dk
https://imgix.femina.dk/media/713d73afcaab4641bf2b70a6142107a6.jpg

Prøv noget nyt

Når det nu kun skal være en enkelt nat, så gå efter en fyr, der er anderledes end dem, du normalt betragter som kærestemateriale. Har du aldrig delt seng med en skaldet mand, en ung gut, en mørklødet mand eller en klog, men genert, intellektuel? Dette er din chance for at prøve en helt anden type i sengen, benyt den!

Gå efter de trygge one night stands

One night stands handler om at slå sig løs, men tryghed skader ikke. Der er visse fordele ved at gå efter en vens ven. Alternativet kan være en bekendt eller en mand et "led længere ude", som én, du stoler på, har godkendt. Det giver en bedre fornemmelse af trygheden, end hvis du kaster dig i armene på en mand, du aldrig før har lagt dine øjne på og reelt intet som helst ved om. Hvis du hooker op med en fremmed, så er det bedre at gå hjem til dig end hjem til ham. I kan også tage på hotel eller i klub, så der er mennesker omkring jer. Under alle omstændigheder, så send gerne en sms til en veninde med info om, hvor du er.

Kvinder og one night stand

75% af kvinder fortæller, at de har dyrket sex, der ene og alene var for sjov

Kilde: www.iVillage.com

Husk kondom

Når det kommer til disciplinen sex for en nat kommer du ikke udenom gummi som vigtigste udstyr. Nogle kvinder synes, de er vokset fra kondomer, eller at gummi er mandens ansvar. Det kan også være, at gummi er en sag du "glemmer", når du skal ud af døren, fordi du synes, at dutten er en partykiller.

I så fald: Tag dig sammen! Intet one-night stand er en HIV-diagnose værd. Småting som klamydia og kønsvorter er altså heller ikke verdens skæggeste souvenirs. Og et enkelt kondom er ikke nok, hellere ti! De kan drille, falde på gulvet og gå i stykker, og det kan være, I vil gå flere runder.

Vær realistisk omkring dit one night stand

Der FINDES romantiske, livslange forhold, der er startet som sex, der egentlig bare skulle være for en aften. Men regn ikke med det. Hvis det virkelig er en hurtig omgang lagenleg, du er ude efter, så gør dig selv den tjeneste at lade være med begynde at ævle om forlovelse og hvor mange børn du vil have, så snart I ender i en vandret position. Det virker desperat og er IKKE sexet for en ny mand. Bare nyd jeres hotte date for det, den er: En sexet aften. Holder du dine forventninger i tømme, vaccinerer du også samtidig dig selv imod at blive skuffet.

Styr på promillen

Skal der være fest, så la' der være fest! For de fleste hører der til en glad aften i byen nogle gode sjusser. Det er fint at drikke sig mod til, men dumt at drikke sig total ukritisk. Så gå efter let-snalret-stadiet, hvis du planlægger at score. Er du først blevet plørestiv, så gør som den kloge pige: Få hans nummer og ring, hvis sex stadig føles som en god idé, når tømmermændene er ved at klinge af.

Læs også: Få flirten ind i hverdagen

Lyt og lær

Selvfølgelig er det dig, der vælger, hvem du vil helt tæt på. Men er du i tvivl, og er der røget en hel bakke drinks ned, så er det fint lige at vende sagen med en god veninde, før du hopper i en taxa med fyren. Har nogen af dine veninder haft æren af samme sengekavaler, så lyt til deres melding, er dette en fyr, der er dig værdig? Det er ikke alt, der glimter, der er guld, og nogle frækt udseende bad boys viser sig at være slemme på den forkerte måde, når det kommer til stykket.

Klap kaje

Skylder man at fortælle sit one night stand, at det virkelig kun er helt uforpligtende sex, man går efter, så han ikke får kæresteideer? Tanken er vældig betænksom, men for meget snak, og særligt af den tunge, forklarende slags, er noget af en lyseslukker i forbindelse med one night stands: Sex af den slags handler om action, ikke om ord. Undtagelsen er så, hvis du hopper i kanen med en eks eller med en god ven. Her kan der nok lige være behov for at kridte banen op, så begge ved, hvad I har med at gøre.

One night stand på ferien

Ferien er en yndet ramme for et one night stand, og med god grund: Der er jo ingen fortid og ingen fremtid med tjeneren på hotellet eller ham, du lige møder ved stranden, så du kan bare leve i nuet. På ferien har du ofte også let adgang til et hotelværelse, og ofte er du fri for at være omgivet af familie og venner, der kan gøre situationen akavet. Så ud med feriesnøren og nyd det: Her er der ingen, der glor dig over skulderen, og du kan opføre dig lige så sexet, du har lyst til uden frygt for repressalier.

Leg og lær

Et one night stand er en kæmpe chance for at høste nye sjove tips og tricks. Du har også mulighed for at teste noget nyt, som du altid har haft lyst til at prøve. Du ved aldrig, hvad du kan lære i det frække klasseværelse, så vær også åben også for nye oplevelser og stillinger. Du kunne lære noget, som viser sig at være guld værd senere, når du er sammen med en fyr, du virkelig godt kan lide.

Læs også: 12 tips til at skrive en score mail

En finger med i spillet

Et one night stand kan være rigtig skæg og fuld af god energi. Men en helt ny fyr ved ikke partout, hvad det skal til for at få dig helt op og ringe i orgasmetågerne. Derfor kan I stadig godt ha' det fedt sammen. Og du kan jo bare selv tage affære. Du kan vælge enten at instruere ham indgående i, hvordan du vil have det - ellers give dig selv en hånd og opnå klimaks ad den vej.

Farvel og tak

Når I har haft jeres, forhåbentligt, fantastiske sex, sover I så sammen eller ej? Nogle kvinder har svært ved at slippe her. Men måske er det alligevel federe at få en god nats søvn i din egen seng end at skulle møde Mr. Lover og hans morgenånde igen, når morgenlyset bryder frem? Søger du vitterligt ikke en følelsesmæssig tilknytning, er det smartest at smutte. Hvis I tilbringer natten med at ligge i ske og vågner i hinandens arme, bliver situationen nemt akavet, hvis du aldrig har planer om følge op på natten, der er omme.

Ringer du til et one night stand?

Er det værd at udveksle telefonnumre, når det handler om to skibe, der mødes i natten? Tja, hvis du skulle få lyst til lidt let lir en anden gang, så er det måske meget smart at taste hans nummer ind med det samme. Få hellere hans kontaktinfo end at udlevere din eget. Og lad nu være med at love at ringe. For måske gør du det ikke, og der er ingen grund til at stresse dig selv og forvirre ham med tomme løfter.

Facebook og fotos er fy

En lille bitte advarsel: Giv ikke en one-nighter chancen for at hjemsøge dig. Lad være med at blive venner med ham på Facebook. Hvis du virkelig ønsker et uforpligtende knald, så skal du også lade være med at skabe forbindelser mellem jer. Og lad for alverdens skyld være med at lege pornomodel for en fremmed og lade ham filme eller tage nøgenfotos af dig. Det kan føles noget så frækt, men man ved aldrig, hvor den slags ender.

Drop skammen

Får du dårlig samvittighed bagefter? Frikend dig selv med det samme. Kommer fornemmelsen alligevel, så mind dig selv om, at du gik ind til den oplevelse med åbne øjne og for at have det dejligt. Der er intet at føle sig slem eller skyldig over. Hvis du er kommet ind i et mønster og dusker løs med tilfældige, fordi du storsavner en kæreste, er det en anden sag. Her vil en aften med varme og bekræftelse fra en god veninde sandsynligvis gøre mere for dig.

Læs også: Passer i sammen seksuelt?

Læs mere om:

Læs også