Da Kim Grenaa gik Caminoen

Jeg har ingen hobby. Mit arbejde er min største passion. 25 år i modebranchen har givet mig de vildeste oplevelser, spændende kreative udfordringer, og der er stadig masser i vente. Hvem har lyst til en pause, når man reelt har det som Picasso i et atelier fyldt med hvide lærreder?

Det fik jeg. Så jeg sagde alle ansatte og kontoret op, og for første gang i min karriere opstod et hul. Det ville jeg udnytte, inden jeg åbnede Grenaa Creative i et nyt setup.

Jeg var på vej til at fylde 45 år og havde faktisk planlagt en kæmpe kostumefest. Men jeg ville hellere give mig selv et rigtigt break på mindst en måned. Det ville koste nogenlunde det samme – fester er dyre.

Men hvad skulle det være? Australien? Men så skal man jo se Operahuset, Ayers Rock og kramme en koala. Det er for mange to-do’s. Hvad med et hus i Mexico? Læse bøger, svømme i poolen, grille? Skønt – men med min ADHD kunne det også blive for kedeligt.

Så selv om jeg aldrig har vandret, faldt valget på Caminoen, pilgrimsturen, der går tværs gennem Nordspanien. Lidt presset af min kæreste, Morten, der er 18 år yngre end mig og langt mere eventyrlysten. Da jeg mødte ham for fem år siden, havde jeg stort set aldrig været på en solferie og aldrig holdt mere end 14 dages ferie i streg.

En tur for luksuspensionister?

Der er mange Camino-ruter, og vi blev anbefalet den nordlige, som går fra byen Hondarribia ved den franske grænse i øst til Santiago i vest. 833 kilometer, det meste af tiden langs kysten, med store stigninger og langt det meste af tiden på offroad-stier.

Når man er på vej mod de 45, ved man nogenlunde, hvem man er, og jeg er ikke ham, der slæber 30 kilo på ryggen, sover i telt og laver mad over bål. Så vi valgte løsningen, hvor alle hoteller var booket hjemmefra, og bagagen bliver kørt. Luksus sagde nogle, men også en frihed til altid at vælge den smukkeste rute og fx gå en omvej for at få en helt særlig oplevelse.

Når jeg fortæller, at jeg har gået Caminoen, får jeg ofte at vide, at ‘det har min mor også gjort’, og så føler jeg mig lidt som en pensionist, selv om hende moren sikkert er en yogadronning med stamcellefedt i kinderne.

Men man kan gå Caminoen på 1.000 måder, og uden at vide det valgte vi den hårdeste, smukkeste og mest ensomme rute.

Av mine fødder

Vi bor i Hjortekær tæt på Dyrehaven nord for København, og et par lørdage op til afrejsen prøvede vi at gå de 30 kilometer, som vi skulle gå hver dag i Spanien. Det gik rigtig godt og tog os omkring fem timer. Vi var fulde af selvtillid.

Men at gå i bjerge og gå så lange distancer hver dag viste sig at være noget helt andet og meget mere udfordrende. De fleste dage tog det otte-ni timer at tilbagelægge ruten.

Vi fik udleveret et ‘Caminopas’ til stempler i alle de byer, vi kom forbi, og fandt vej ved hjælp af de tusindvis af muslingeskaller, der er på ruten. Plus en bog, som beskrev dagens rute.

Første dag kunne vi vælge mellem en lettere sti gennem skoven eller en langt smukkere tur over bjerget. Vi var jo kommet for det smukke, så op på bjerget med os! Havet på højre hånd, et landskab, som minder om Ringenes Herre, 40 grader, sol og ingen mennesker, kun dyr – vi så en ko føde og blev jagtet af et æsel!

Vi fløj i ekstase gennem dagens 32 kilometer, og da vi hen mod aftenen begyndte nedstigningen og kiggede ud over San Sebastians gamle by og smukke strande, vidste vi, at Caminoen var det helt rigtige valg.

Jeg var dog knap så sikker, da jeg vågnede næste dag og pludselig vidste, hvad forfodsbetændelse og hælsporer er. Måske skulle vi være gået gennem skoven? Resten af turen måtte jeg kæmpe med de fødder.

Så jeg blev meget glad for min vandrestok, og den første uge var det så hårdt, at det var umuligt at tænke på andet end ruten. De store tanker kom først, da kroppen havde accepteret rytmen, og sindet havde vænnet sig til, at alle dage på en gang var ens og helt forskellige.

En halv dags omvej

Først på turen, stadig lidt naive, ville vi en morgen skyde genvej ned gennem en smuk klippestrand. Det gik fint med klipperne, men da vi ankom til opstigningen på modsatte side, som havde lignet en græsskråning fra afstand, viste det sig at være to meter højt krat. Vi kæmpede os vej op i flere timer, men måtte til sidst give op og klatre tilbage over klipperne, inden tidevandet gjorde det umuligt. Fem timer senere stod vi igen på stien og have stadig hele dagens rute foran os.

Derfra blev vi lidt mindre modige og måtte derudover konstatere, at Caminoen ikke er parterapi.

Vi gled ind i en rytme, som begyndte ved solopgang med en morgendukkert, klargøring af fødder med tape, plaster, silikoneindlæg – det tog ca. 20 minutter – stor morgenmad, som vi spiste med god samvittighed, og så af sted på dagens tur.

Det er svært at fremhæve enkelte oplevelser fra turen, men især naturen – de vidunderlige strande, ensomme eukalyptusskove, smukke stier, mange fantastiske udsigtspunkter, bænke til tiltrængte pauser og dage, hvor hele ruten gik langs havet, og vi kunne gå med fødderne i vand i otte timer – vil jeg aldrig glemme.

Men også de mere kulturelle oplevelser gjorde indtryk: Overnatning i middelalderbyen Santillana del Mar, hvor tiden har stået stille i flere hundrede år, Guggenheim-museet i Bilbao og designeren Cristóbal Balenciagas hjem og museum i Getaria var helt særlige oplevelser.

Næsten alt, vi gør i livet, handler om at komme fra A til B og frem til resultatet. Det gør Caminoen ikke. Den handler om det, der er mellem A og B, og da hver dag er så hård, er det umuligt at kigge frem. Vi var tvunget til hele tiden at være i nuet. Begge dele noget, jeg har taget med mig tilbage i min hverdag.

Efter Caminoen sidder jeg tilbage med en følelse af, at vi er seje. Vi kan klare alt! Skal jeg rykke mig eller udleve ambitioner, kan jeg kun gøre det på en måde: min måde. Så længe det ikke går ud over andre, vil jeg i fremtiden altid bestræbe mig på at leve mit liv på min måde.

Blå bog: Kim Grenaa

• Kim Grenaa er født i 1973 i Vangede.
• Han er ejer af det kreative bureau Grenaa Creative, som laver rådgivning, kampagner og modeshows for bl.a. Hugo Boss, Sand, H&M og Designers Remix.
• Derudover holder han foredrag om livsstil og tendenser og er medudgiver af det internationale modemagasin Dansk.
• Han er kæreste med Morten Vega, og parret bor i Hjortekær nord for København.