Her er den nye bachelor
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Foto: TV 2
I videoen ovenfor kan du se Philip Geisler Berg, som er den nye bachelor i sæson 2 af det populære datingprogram.
Vi var nogle, som blev lidt skuffede, da TV 2 valgte at lave en dansk version af ”The Bachelor” med to mænd i hovedrollerne.
De uopnåelige ungkarle kunne vælge og vrage blandt en skare af kvinder, som alle sammen fortjente deres eget datingprogram.
Og kvinderne blev fremstillet som drama queens, der ville gøre alt for at få en rose fra de ”perfekte” mænd.
Så forventningerne til en sæson 2 med en bachelorette som omdrejningspunkt var store.
Kunne vi få lov til at se en kvinde oppe på den piedestal?
Nej.
Det bliver derimod Philip Geisler Berg og en anden endnu ukendt bachelor, som skal date 20 kvinder.
Igen.
Bacheloren er 27, bor i København og har været single i tre år.
Han har sin egen vandsportsvirksomhed, og som man kan se i videoen i toppen af artiklen, er han også vild med skydiving.
– Jeg søger en kvinde, som er energisk, humoristisk, klar på eventyr og oplevelser og med gode menneskelige værdier. Måske en at surfe eller springe faldskærm med. Hun skal også gerne være udadvendt og med ben i næsen. En åben og ærlig person, der godt kan lide at have gang i ting, siger Philip Geisler Berg til TV 2.
Han fortæller også, at han elsker at være sammen med sine venner og er et stort familiemenneske.
– Jeg er ud af det, man nok ville kalde en kernefamilie. Mine forældre er stadig sammen, og jeg har et skønt forhold til dem. Jeg har en storebror og en lillesøster, så jeg er det fjollede midterbarn. Min mor synes, det er ret spændende det hele – og hun kan sagtens se mig være den nye bachelor.
Philip skal forsøge at finde kærligheden i Caribien, og hvis du kunne tænke dig at komme med, er det ikke for sent.
Optagelserne finder sted i januar og februar og varer i cirka fire uger.
Du kan melde dig til casting på TV2's hjemmeside (eller du kan vente, til du selv kan være stjernen i showet)