Underholdning
6. oktober 2023

Udenlandsk medie roser Mary for opsigtsvækkende stilskift

Den kendte modeblog Royal Fashion Police har bemærket et påfaldende skifte i kronprinsesse Marys tøjstil de senere år.
Af: Marianne Singer
Mary_Kronprinsesse

Foto: Jesper Sunesen

Den kendte modeblog Royal Fashion Police, der følger de kongeliges stil tæt, bemærker nu, hvor radikalt kronprinsesse Mary har ændret sin tøjstil siden hendes tidlige dage som kronprinsesse.

Det sker i forbindelse med et opslag om hendes look ved konferencen "Almene Boligdage" i weekenden, hvor kronprinsesse Mary endnu engang er i genbrug, lige bortset fra hendes Valentino Slingbacks.

Foto: Mikael Rick

Foto: Mikael Rick

Som modebloggen skriver viser kronprinsesse Mary sig nu til dags næsten udelukkende i genbrug, samtidig med, at hun er god til at tilføje enkelte nye detaljer til sine look, der på den måde opdaterer tøjet på flot vis.

Hun får samtidig ros for at være så bevidst om at genbruge og dermed sætte fokus på bæredygtighed.

Senest kunne man nyde kronprinsesse Mary i en fortryllende festkjole af Lasse Spangenberg ved kong Carl Gustafs fejring i Sverige i september, hvor designeren med små ændringer i overstykket fik den gamle kjole til at se ud om ny.

Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Her er andre eksempler på kronprinsesse Marys seneste års mest opsigtsvækkende genbrug:

Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Kronprinsesse Mary genbrugte også denne smukke kjole af Lasse Spangenberg ved kong Carl Gustafs jubilæumsfejring i Sverige midt i september.

I et stort interview med magasinet IN i 2019 efterlyste kronprinsesse Mary mere genbrug og større bæredygtighed i modeindustrien.

- Jeg indrømmer, at mit forbrug af tøj er stort, hvilket hænger sammen med det liv, den rolle og det arbejde, jeg har. Men jeg kan gøre det bedre – og det arbejder jeg på. Samtidig vil jeg gerne slå fast, at lidt mindre tøjforbrug globalt ikke alene er nok til at skabe den nødvendige forandring.

- For selv om vi kan se, at forbrugerne i stigende grad stiller krav om bæredygtighed, er det industrien, der skal sørge for, at bæredygtighed bliver en integreret del af det tøj, vi forbrugere kan købe,« sagde hun blandt andet til magasinet.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør. Dette er en redigeret version.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også