Bodil på 67 år rejser Europa rundt på Interrail - her er hendes bedste tips

Det rød/hvide tog ruller blødt gennem landskabet i Tyskland. Bodil kigger ud ad vinduet, hvor frodige marker og små romantiske landsbyer forsvinder i horisonten. Hun sidder komfortabelt i sædet med en kop kaffe i hånden og et smil på læben. Den frihed, hun oplever, når hun rejser på Interrail alene, er noget særligt.

– Det er noget helt andet end at rejse med fly. Når man rejser alene, opfatter man opgivelserne mere intenst. Med toget ser man landskabet forandre sig langsomt for øjnene af sig, og man fornemmer forskellighederne i Europa på en anden måde. Selve rejsen, det at komme fra sted til sted, bliver også en del af ferieoplevelsen. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at man bevæger sig – og man kan se det helt bogstaveligt, når man kigger ud ad vinduet. Man føler virkelig, at man er ude at rejse, når man ser på det flade Nordtyskland ved Hamburg, og så kører sydpå med toget og rammer bjergene i Alperne, fortæller Bodil Stevnsboe Nielsen om den ferieform, hun for alvor har taget til sig de seneste år.

Interrail lyder som noget for unge mennesker med en rygsæk på ryggen, en sovepose i hånden og eventyr i blodet, men sådan behøver det nu ikke at være. Eventyrlysten vil Bodil godt vedkende sig, men rygsæk og sovepose er ikke noget for hende.

I stedet har hun pakket sin lille rullekuffert, der er nem at mingelere ind og ud af togene og god at gå med. Og så har hun byttet vandrehjem og sovesale ud med forud-bookede hotelværelser i de byer, hun besøger på sin rejse. Det er mest komfortabelt, og hvorfor gå på kompromis?

At hun rejser ene kvinde, skænker hun ikke mange bekymrende tanker.

– Det er ikke svært at rejse at rejse alene som kvinde i Europa. Jeg vælger kun at besøge lande, som jeg på forhånd føler mig tryg ved, og hvor jeg enten taler sproget – engelsk, fransk eller tysk – eller hvor jeg regner med, at i det mindste personalet på stationer, hoteller og turistattraktioner kan tale engelsk.

Toget er grønt

Bodil har altid rejst meget i kraft af sit tidligere job i EU, men da hun gik på pension, begyndte hun at længes efter en anden type rejseform.

– Før i tiden rejste jeg på forretningsrejse eller på ferie med familie og venner. Jeg har også prøvet arrangerede grupperejser med andre, der er alene, men jeg havde lyst til at rejse mere på egen hånd. Bestemme destinationerne og tempoet selv. Og jeg ville gerne kunne være lidt mere spontan, forklarer hun og tilføjer, at det faktisk var en anden deltager på en grupperejse, der gav hende idéen til at prøve Interrail.

Det viste sig at være den perfekte løsning for Bodil. Hun fremhæver togrejsen som en behagelig, fleksibel og bæredygtig måde at flytte sig fra sted til sted på.

– Man sætter sig ind i toget i centrum af en by og stiger af igen midt i en anden by. Det kunne ikke være nemmere. Og modsat flyrejser er man ikke afhængig af at skulle langt ud af byen for at finde en forbindelse til sin destination. Det sparer tid. For mig betyder det også noget, at togrejsen er en grøn rejseform. Jeg mener, vi alle har et ansvar for at tænke over vores rejsevaner, og tog er et godt alternativ til fly, siger Bodil.

Bodil er rejst på Interrail flere gange de senere år. Interrail-turen begynder altid i København og typisk videre over Hamborg, der er et knudepunkt og lidt af en flaskehals for togtrafikken mellem Skandinavien og resten af Europa.

Den første tur var, hvad hun selv kalder en forsigtig lille rejse gennem Nordtyskland, Strasbourg, Belgien og Holland. Her var det et særligt tema på turen at kunne udforske steder, hun tidligere kun kendte som mere eller mindre anonyme navne på skilte, som hun blot susede forbi på sine mange bilture gennem årene.

– Jeg plejede jo at køre på motorvejen for at komme hurtigst muligt til Bruxelles, hvor jeg boede i en årrække i forbindelse med mit arbejde i EU. Når man kører dér, passerer man en masse skilte med navne på byer, områder og seværdigheder, som man aldrig besøger. Men det besluttede jeg at gøre på mine Interrail-rejser, fortæller Bodil.

På den måde fik hun f.eks. en god gåtur i Elbtunnelen i Hamborg.

– Jeg måtte gøre op med det traume, jeg havde med at skulle krydse floden Elben. Der har jeg siddet fast i en bilkø i Elbtunnelen mange gange. Men nu fik jeg mulighed for at gå gennem en gammel fodgængertunnel under Elben, og så var det faktisk en fornøjelse at komme under floden, fortæller hun.

Store eventyr

Senere har hun kastet sig ud i en længere rejse, hvor hun rejste gennem store dele af Vesteuropa, besøgte venner og familie og udforskede nye byer på egen hånd.

– Sidste år havde jeg i første omgang tænkt på at købe en billet til én måned, men da der næsten ikke var nogen forskel i prisen, endte jeg alligevel med en billet til to måneder – og den fik jeg faktisk brugt fuldt ud, da en veninde inviterede mig op til sit sommerhus i Sverige, siger Bodil.

Fra Hamburg gik turen ned gennem Tyskland, Holland og Frankrig, så rundt i England og tilbage gennem Belgien og Tyskland igen.

Bodil besøgte gamle venner i Sydfrankrig, udforskede byerne Bordeaux og Lille og tog også turen over til London for at besøge familie og venner dér.

– Da jeg boede i Bruxelles, tog jeg ofte Eurostar-toget til London, det tog kun to en halv time. Så da jeg allerede var i Frankrig med tog, føltes det naturligt bare at tage Eurostar videre til England.

På sin rejse besøgte Bodil desuden flere ikoniske steder i Europa og fik oplevelser, som hun længe havde drømt om.

I Hamborg var hun til en dejlig Schubert-koncert i Elbphilharmonies pragtfulde koncerthus, i Amsterdam, som hun måtte tage til, da der pludselig var togstrejke i Tyskland, blev det til en hyggelig kanalrundfart, så et kort stop i Paris, inden turen gik til Sydfrankrig, Saint Tropez, Nice og Menton.

– Jeg bliver kun i hver by i en, to eller højst tre dage, så jeg ser så meget som muligt i de uger, jeg er på farten. Og selve togrejsen er også en stor del af oplevelsen i sig selv. Men ved hvert stop sørger jeg for at se noget, der interesserer mig. Om det er at møde gamle venner, se attraktioner eller gå til koncert er ikke så afgørende, men jeg har fine minder med mig hjem fra hvert eneste sted på rejsen, fortæller Bodil.

For mange kan tanken om at rejse alene virke skræmmende, men ikke for Bodil.

– Jeg har aldrig følt mig ensom. Man kan nemt falde i snak med andre rejsende, hvis det er det, man vil – men jeg kan godt lide min alenetid. Så læser jeg en bog eller kigger på mennesker og byens liv, de forskellige steder jeg kommer frem. Og når jeg trænger til at tale med nogle hjemmefra, er de aldrig længere væk end et videoopkald, siger hun.

Bodil er også helt hjemmevant med at spise alene på restaurant, noget mange måske undgår.

– Jeg har aldrig haft problemer med det. Man ser jo, at folk alligevel sidder med deres smartphone, så det føles ikke så anderledes. Jeg tager da også gerne min telefon frem og læser nyheder eller spiller et slag Wordfeud, fortæller hun med et smil.

Elsker det uforudsete

Bodil fremhæver den fleksibilitet, som Interrail-billetten giver.

– Jeg planlægger som regel første del af rejsen hjemmefra, men lader resten være åben, så jeg kan se, hvordan det går. Det er det, der gør Interrail så dejligt – fleksibiliteten. Jeg elsker at gå rundt og udforske byerne i mit eget tempo. Det er friheden ved at rejse alene. Jeg kan gøre præcis, hvad jeg har lyst til, uden at skulle gå på kompromis. Man har virkelig mulighed for at fordybe sig i det, man går op i, når man rejser på den måde. Og for mig, der er det historie og klassisk musik, så det kaster jeg mig over, siger hun.

– Der er også plads til overraskelser. I Bordeaux troede jeg for eksempel, at jeg kun skulle opleve noget med vin og historie. Men der er altså også meget moderne kunst i byen. Musée des Lumières var noget, jeg ikke havde planlagt, men en lokal guide anbefalede det. Det var en fantastisk oplevelse – en gammel ubådsstation fyldt med digitale kunstværker og Pink Floyd-musik. Det var virkelig betagende, siger Bodil.

Hun er kommet til at holde af, at der næsten altid sker noget uventet undervejs. Et tog, der ikke kommer, vejret, der ikke arter sig og en rute, der må planlægges om undervejs.

– Det er faktisk noget at det, jeg bedst kan lide ved Interrail. Man kan let blive lidt af et vanedyr, når man kommer op i årene. Jeg tror på, at det er sundt for både krop og sjæl at blive rusket ud af sine vaner og møde verden på ny.

I det hele taget vil Bodil opfordre alle til at kaste sig ud i et Interrail-eventyr.

– Det er en fantastisk måde at rejse på, især hvis man gerne vil opleve flere byer og lande på én tur. Og alder er altså ingen hindring. Man kan sagtens tage på eventyr, selv om man ikke er helt ung længere. Faktisk er det måske netop nu, man har tid og frihed til det.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 13/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.