Da han lagde på, begyndte hun at græde. Først senere gik det op for Rikke, at hendes liv var forandret for altid

Et højt, langt skrig går igennem det store stadion i Sydney, da australske Sam Kerr i det 78. minut løber på banen.

De skingre hvin fra omkring 75.000 fodboldfans er så gennemtrængende, at Rikke Sevecke må holde sig for ørerne.

Det danske kvindelandshold er presset. Bagud 0-2 til storfavoritterne “The Matildas” i ottendedelsfinalerne ved VM i fodbold, sommeren 2023. Godt og vel 90 minutter er gået, da det står klart, at de danske kvinder må se sig slået af værtsnationen.

Men selv om Rikke Sevecke og holdkammeraterne måtte rejse tomhændede hjem, forlod de også Australien med fornyet håb for kvindefodbolden.

For aldrig før har en fodboldslutrunde for kvinder trukket så mange tilskuere og seere til – med udsolgte tribuner, millioner af streams verden over og en ekstrem hype på sociale medier - derfor tilskuernes høje skrig for anføreren Sam Kerr, der under samme hashtag på TikTok har over 900 millioner views.

Interessen for kvindefodbold har nået hidtil usete højder, og det var den energi, den 27-årige fodboldspiller fra Falster Rikke Sevecke tog med sig til USA i oktober 2023, hvor hun netop var skiftet til den amerikanske klub Portland Thorns.

Med en fortid i Brøndby, franske FC Fleury og engelske Everton var hun klar til næste skridt i sin fodboldkarriere – lige indtil hun en tidlig efterårsmorgen modtog et opkald fra Danmark, der på få minutter ændrede hendes liv for altid.

“Hvis du bliver ved med at spille fodbold, kan du risikere at dø.”

– Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville stå i Portland helt alene og få det svar. Det var helt klart det hårdeste. Og jeg kunne ingenting gøre. Jeg var flere tusinde kilometer væk fra min familie, kæreste og venner, fortæller Rikke Sevecke til femina.

På drengenes hold

Bare tre år gammel begyndte hendes kærlighed til fodbold at blomstre i lokalklubben på Falster. Der var godt nok ikke noget pigehold dengang i 1999, så de første mange år spillede Rikke sammen med de jævnaldrende drenge på deres hold.

Nogle år senere tog hendes forældre initiativ til at starte et pigehold i klubben, som de selv stod for at træne. Men Rikke var blevet så god, at hun spillede på både drenge- og pigeholdet.

Som barn var det ikke sådan, at hun gik rundt og drømte om at spille på landsholdet eller i store udenlandske klubber. Hun spillede bare, fordi det var sjovt.

– Der er måske også flere unge piger i dag, der kan se op til nogle af de kvinder, der er på landsholdet eller spiller i udlandet. Hvis jeg havde et forbillede dengang, så var det nok en herrespiller, siger Rikke Sevecke.

I teenageårene rykkede hun til en større klub i Ballerup for at spille med på kvindeholdet der. Tre gange om ugen kørte hun med sin far knap halvanden time hver vej for at træne og spille kampe. Hun fortsatte også med at spille på drengeholdet i Falster “for at holde niveau”.

Efter 9. klasse flyttede hun som 16-årig hjemmefra til Ballerup, hvor hun boede på kollegie lige ved siden af klubben. Hun ville gerne nå længere og opleve noget med sporten.

– Men jeg ved ikke helt, om jeg var klar over, at jeg kunne blive professionel fodboldspiller. For det kan man jo ikke i Danmark som kvinde, forklarer Rikke Sevecke.

Det er ingen hemmelighed, at kvindelige fodboldspilleres løn og vilkår halter langt efter mændenes, både i Danmark og på verdensplan.

Ifølge Flashscore tjente professionelle kvindelige fodboldspillere i den bedste engelske liga knap 260.000 kroner om året i 2023. Til sammenligning tjente mændene i Premier League gennemsnitligt over en halv million kroner om ugen.

FIFA har også afsløret, at den gennemsnitlige globale løn for kvindelige fodboldspillere er omkring 95.400 kroner om året – svarende til lidt mindre end gennemsnitslønnen for en deltidsansat telefonsælger i Storbritannien.

I Danmark er det de færreste kvinder, der kan leve af at spille professionel fodbold i Kvindeligaen. I stedet må de jonglere fuldtidsarbejde eller studier ved siden af for at få økonomien til at løbe rundt.

Det samme gjorde Rikke Sevecke i de år, hun spillede i Brøndby. Faktisk var det gældende for hele holdet – de arbejdede om dagen og trænede om aftenen.

Vilkårene har ifølge DR betydet, at danske topspillere søger mod udlandet, hvor både træningsforhold og lønnen er bedre. Rikke var én af dem.

– At spille i Danmark er jo ikke en professionel hverdag. Og det er heller ikke en løn, der svarer til et arbejde, siger hun.

Da hun som 18-årig fik debut på kvindelandsholdet, arbejdede hun sideløbende i en vuggestue. Men snart gik det op for hende, at det var muligt at leve af sporten, hvis hun rejste ud af landet.

– Da jeg kom til udlandet, kunne jeg mærke, at det her med bare at fokusere på fodbold gjorde, at jeg blev hurtigere og også markant bedre.

– Samtidig var det tydeligt at mærke, at interessen for kvindefodbold var større i for eksempel England. Der var flere fans på lægterne, og når jeg gik rundt på gaden i Liverpool, oplevede jeg at blive genkendt af fans. I Danmark var der ikke nogen, der ville vide, hvem jeg var.

Rikke Sevecke stod pludselig midt i en drøm.

Hun levede af at spille fodbold, som hun elskede. Hun fik lov til at bo i Paris, Liverpool, Manchester og Portland. Hun fik lov til iklædt den rød-hvide trøje at stå med tårer i øjnene og gåsehud på armene og synge den danske nationalmelodi i Parken.

– Jeg har altid sagt, at det er det bedste job i verden.

Men så ringede telefonen den efterårsmorgen i Portland, og med ét blev drømmen slukket.

"Jeg vælger livet til"

Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati er en tilstand, hvor noget af hjertemusklen gradvist erstattes af fedt og bindevæv.

Sagt på en anden måde er det en hjertesygdom, der kan forårsage besvimelse, åndenød, hjertebanken og i værste fald pludselig død på grund af hjerterytmeforstyrrelser.

Det er den diagnose, Rikke Sevecke fik over telefonen – efterfulgt af beskeden om, at hun skulle stoppe med at spille fodbold, fordi sygdommen i værste tilfælde kan være årsag til hjertestop.

Nogle uger forinden var hun blevet undersøgt yderligere, efter at læger i forbindelse med et tidligere rutinetjek opdagede, at hendes hjerte slog ekstraslag.

– Jeg havde ikke regnet med det udfald af undersøgelserne. Jeg havde gået og tænkt det værste, men måske også skubbet tankerne lidt væk. Jeg havde ingen symptomer, og alt gik godt. Så derfor kom det også som et stort chok for mig – også for lægerne, forklarer Rikke Sevecke.

Lægen lagde røret på, så Rikke kunne fordøje beskeden. Grædende ringede hun til sin kæreste på den anden side af jorden og fortalte ham, hvad hun lige havde fået at vide – at hun skulle stoppe sin fodboldkarriere øjeblikkeligt. Han troede, hun lavede sjov.

Rikke Sevecke måtte stille fodboldstøvlerne på hylden og rejse hjem til Danmark efter fire år. Lang tid før hun troede, det skulle ske. Lang tid før hun var klar til at træffe beslutningen selv.

Men når det handler om ens helbred – om hendes hjerte – vidste hun godt, at der ikke var noget at gøre.

– Der er jo også et liv uden for sportens verden. Og det er ikke et, jeg vil sætte på spil. Det er et hårdt valg. Men det er også et nemt valg. For selvfølgelig vælger jeg livet til, slår Rikke fast.

Nu sidder hun i sine svigerforældres hus i Brøndby og kommer sig. I oktober og november var der landsholdssamling – uden Rikke. Og hun prøvede mest af alt bare at ignorere det.

– Jeg så ingen af kampene. Det var for hårdt. Jeg tror, der kommer til at gå noget tid, inden jeg kan det. Når der bliver sat fodbold på tv'et, så orker jeg heller ikke at se det, siger hun.

Indtil videre har det mellem tårer og sorg føltes mere som en ferie end et reelt karrierestop, forklarer hun. Men virkeligheden rammer snart, når hendes tidligere holdkammerater starter til træning igen, spår hun.

Hvad hun nu skal finde på, ved hun ikke endnu. Hun har ingen videregående uddannelse med i bagagen, og hun har ikke tjent nok til at kunne leve af sin fodboldløn resten af livet. Mulighederne føles alligevel mange, forklarer Rikke.

Og selv om hun har spillet sin sidste kamp for Danmark, så vil hun fortsat heppe på kvinderne fra sidelinjen. Hun håber, dansk kvindefodbold får et ekstra skub i fremtiden. Det fortjener de, siger hun.

– Det er mit nye liv, det her. Og jeg skal lave noget helt andet end at spille fodbold.

– Det er underligt, trist, men også rart på en måde. De ting, som jeg har nedprioriteret og ikke har kunnet gøre i alle de år, jeg har spillet, har jeg set frem til. Fødselsdage, bryllupper, fester. Jeg er også blevet ambassadør for Hjerteforeningen. Nu vil jeg vende det her til noget positivt.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: