Beder deres følgere op om hjælp: Hvad gør vi?
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Det er benhårdt at være forældre, og nu beder Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard om råd fra offentligheden.
For mens mange andre danskere ligger trygt og godt og putter i sengen om natten, får de to ikke lukket et øje.
Det fortæller de på Instagram, hvor forældreparret nu efterlyser tips til en bedre nattesøvn.
- Hjælp os med at sove. Vi sover vitterligt ikke i de her uger, og lige nu er kaffe vores livseliksir. Vi kan ikke mere, skriver Claudia Rex til sine mere end 63.200 følgere.
- A vågner hver halve time hele natten, hver nat… så tænkte på, om I har nogle geniale husmorråd og sove tips.
I kommentarfeltet stemmer farmand i:
- Hjælp os, insta, skriver Pelle Emil Hebsgaard efterfulgt af to emojies, hvoraf den ene er et dødningehoved.
Claudia Rex og Pelle Emil Hebsgaard blev forældre til sønnen Zacharias i 2019, mens familiens yngste medlem, datteren Aurora, netop er fyldt et år i december.
Læs kendisparrets opslag her:
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.