Christina aner ikke, hvem hun kommer til at holde jul med. Men det gør hende ikke noget

Juleaftensdag for fire år siden tog Christina Rasmussen og datteren Irene til et fremmed hus for at holde jul. På forhånd havde hun kun skrevet lidt med deres julevært for at aftale nærmere om aftenen. Men udover det kendte hun hverken ham eller hans to venner.

– Vi er alene hvert andet år, fordi min familie holder jul hos deres svigerfamilier. Så da det så ud til, at vi skulle holde jul alene, tænkte jeg, ”hvad gør vi nu, for ikke at sidde alene?” Så jeg gik ind og oprettede mig på Julevenner og begyndte at lede efter et sted, vi kunne være.

Julevenner er et fælles initiativ mellem Røde Kors og Boblberg. På app’en og hjemmesiden er der mulighed for at finde nogen at holde jul hos, hvis man er ufrivilligt alene til jul, eller man kan åbne sit hjem, hvis der er plads til en ekstra omkring julebordet.

Sidste år var der 164.000 personer, der holdt jul alene, hvilket svarer til 3,4 procent af den voksne befolkning, som holder jul. Og tallene viser, at det er en svagt stigende tendens, at flere holder jul alene eller i tosomhed.

Det ønskede Christina Rasmussen imidlertid ikke, så hun fandt en julevært. De skrev lidt frem og tilbage om forventninger og planlægning og blev enige om at fejre aftenen sammen.

Den 24. december mødte Christina op med den dengang treårige Irene i klapvognen. De mødtes ved to-tre tiden og havde aftalt at starte med at gå en tur i parken, så de kunne lufte værtens to hunde.

– Det var lidt mærkeligt at møde op, for man aner jo ikke rigtigt, hvem hinanden er. Men gåturen var hyggelig, og hurtigt holdt det op med at være akavet. Det var en meget fin måde at starte det der jule-halløjsa på.

Oprindeligt havde Christina Rasmussen håbet på at finde en julevært, der også havde et barn, så Irene havde nogen at lege med. Men det viste sig slet ikke at være et problem.

De to hunde var nemlig god underholdning for Irene, og de andre gæster var også gode til at inkludere hende.

Hun fik lov til at hjælpe med at pynte juletræet, der var købt en mandelgave specielt til hende, og værten havde fundet noget af hans datters aflagte legetøj, der blev givet i gave til Irene.

– De var meget søde over for hende. Så selvom hun var det eneste barn, var det alligevel meget på en præmis, der passede til hende.

Oprindeligt havde Christina Rasmussen tænkt, at de ville gå tidligt. Men hun endte med at blive lige så længe som de andre gæster – simpelthen fordi de havde så hyggelig en aften.

– Jeg var så taknemmelig for den aften og for de folk, der var så gæstfri. Det var meget opløftende at have sådan en god aften, selvom det var med mennesker, jeg jo ikke kendte. Men så skulle vi ikke sidde alene, og især fordi min datter er meget social og udadvendt, tænker jeg, det også kunne give hende en masse.

Da det blev jul for to år siden, var Christina derfor heller ikke i tvivl om, at hun og datteren igen skulle være julegæster. Hun overvejede kort, om de skulle melde sig som værter, men da de bor meget småt og hun ikke har overblikket til at stå for julemaden, blev den idé alligevel hurtigt smidt ud igen.

Derfor gik hun igen på Boblberg for at finde en julevært, der havde mod på besøg fra hende og Irene. De endte med at holde juleaften hos juleværten Iben og hendes veninde, og det skulle vise sig at blive til en varig relation:

– Iben, som vi holdt jul hos for to år siden, ses vi stadig med, og vi har lige været til juletræstænding sammen. Min datter er meget glad for Iben, og hende havde vi jo ikke mødt, hvis ikke det var for Julevenner.

En fællesnævner for de to aftener er, at Christina Rasmussen oplever nye og andre juletraditioner.

– Hos Iben legede vi pakkeleg, og det er jeg ikke vant til hjemmefra. Men det var faktisk meget hyggeligt at gøre noget andet og prøve nogle andre juletraditioner, siger hun og tilføjer:

– Man kan jo ikke vide, hvordan kemien er, før man møder op – men det har nok overrasket mig, hvor ukompliceret det i virkeligheden er. Det har kun været positivt de andre år, og jeg har været meget glad for det.

I år er det så blevet tid til at Christina Rasmussen skal til at finde en ny julevært, hvor hun selv og Irene kan fejre juleaften. Tanken om at holde jul hos fremmede synes hun dog slet ikke er skræmmende.