Christina sendte sin søn i dagpleje på Panodil – nu vil hun ændre reglerne

Hendes søn virker lidt sløj, men hvis han er ved at blive syg, må de gemme barnets første sygedag til i morgen. Derfor får han Panodil og bliver afleveret i dagplejen.

Sådan fortæller Christina Liljendal, der nu har stillet et borgerforslag om at ændre reglerne for barnets sygedag. Et forslag der på få dage fik de 50.000 underskrifter der skal til, for at det skal til behandling i Folketinget.

Christina Liljendal er ikke den eneste forælder, der har sendt sit barn sløjt i institution. En undersøgelse fra 2023, som Megafon har foretaget på vegne af TV 2, viser nemlig, at 71 procent af forældre til børn i daginstitutioner mindst én gang inden for det seneste år har afleveret deres barn i institution, på trods af at barnet havde symptomer på sygdom.

– Jeg synes, det er frustrerende og trist, at vi er så mange, der bliver nødt til det. Samtidig er det jo også et problem, hvis et barn smitter pædagogerne og de andre børn. Når vi voksne er syge, skal vi blive hjemme og mindske smittespredningen. Men det samme gør sig ikke gældende for vores børn. Det synes jeg er paradoksalt, siger Christina Liljendal.

Der havde hun i længere tid gået og noteret små tanker ned. Tanker om hvorfor reglerne for barnets sygedag simpelthen ikke er gode nok, og hun havde en idé om, at hun ville stille et borgerforslag for at ændre dem.

Så da deres familie, som så mange andre, havde været presset af sygdom hen over foråret, bestemte hun sig for, at nu skulle det være.

Den model vi har i dag, er nemlig håbløst forældet, mener hun. Den bygger blandt andet på, at man kan få bedsteforældre til at passe, som det også var tilfældet, da Christina selv var barn.

– Men herhjemme har vi for eksempel en stor pige på 18 år, men min kæreste og jeg har i hvert fald 30 år tilbage på arbejdsmarkedet. Vi kommer jo aldrig til at kunne passe hendes syge børn, medmindre vi tager fri eller på en anden måde kan prioritere det.

I dag er rammerne for barnets sygedag overenskomstafhængigt, og mange af partierne mener derfor også, at det ikke er i Folketinget, ændringerne skal laves. Men det er Christina Liljendal uenig i.

– Jeg synes ikke, at børns ret til omsorg skal være overenskomstbestemt. Skoldkopper tager jo ikke højde for, om du har en, to eller tre barnets sygedage, siger hun og tilføjer:

– Og som jeg også skriver i mit borgerforslag, så er det ifølge børnekonventionen regeringen, der skal sikre, at vi kan tage bedst muligt vare på vores børn og barnets bedste.

Og med de, i skrivende stund, over 60.700 underskrifter på borgerforslaget, bliver Folketinget altså også nødt til at behandle sagen.

I Sverige har de ret til 120 dage pr barn pr år og har mulighed for at overføre op til 45 af de 120 dage til en omsorgsperson, der ikke er værge for barnet. Samtidig er der mulighed for økonomisk kompensation, der svarer til 80 procent af forælderens løn. Netop den løsning henviser Christina til i sit borgerforslag.

– Ikke fordi det nødvendigvis er den rigtige løsning i Danmark, men jeg synes, det er oplagt at tage noget inspiration derfra. Men jeg har ikke den færdige løsning på, hvad der skal gøres.

– Jeg er jo bare en mor, der kæmper for mit barns ret til omsorg. Jeg synes virkelig, det er forkert, at de ikke kan få lov til at være hjemme, indtil de er raske igen, afslutter Christina Linjendal.