Det er ikke nyt at skrive familiedramaer. Men hvorfor fascinerer det os?

Henrik Pontoppidan gjorde det. Tove Ditlevsen gjorde det. Og Søren Kirkegaard gjorde det.

De skrev alle om familielivet og dets vilkår. De skrev om brud med familien, ulykkelige familier og forældrenes omsorg eller manglen på samme.

Det er ikke en ny ting, at litteraturen beskæftiger sig med familiehistorier, og romanen ”Lykke Per” fra 1898 er et godt eksempel på det.

Her bryder hovedpersonen Per i starten af romanen med sin far, og jager derefter det lykkelig liv, men opvæksten og familien forfølger ham i hele romanen.

Men hvorfor er det, at familiedramaer fascinerer os i den grad?

Det har forfatter Katrine Marie Guldager sat sig for at undersøge sammen med litteraturhistoriker Erik Skyum Nielsen i afsnit fire af podcasten ”Fremmed i familien”.

Du kan læse om afsnit et her, afsnit to her og afsnit tre her.

I kontakt med den unge kvinde

Katrine Marie Guldager har også selv beskæftiget sig med sin egen familiehistorie i sin autofiktive roman ”Det samme og noget helt andet”. Her beskriver hun, hvordan hun altid har følt sig fremmed i sin egen familie.

En hård proces, men også en proces, hvor hun kom i kontakt med den unge kvinde, hun var engang.

Du kan også høre podcasten på Itunes, Spotify og Spreaker.

I podcasten beskriver Katrine Marie Guldager sin følelse med linjerne fra Tove Ditlevsens digt:

”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø,

Hun er ikke længere mig, og jeg er ikke hende”.

Men har vi ikke alle et ungt menneske i os, som ikke vil dø?

Det spørgsmål prøver Erik Skyum Nielsen at besvare i podcasten. Han mener, at Tove Ditlevsen beskriver nogle problemer, der er meget universelle.

– Jeg kan også være en voksen mand, og nogle gange længes tilbage til den, jeg var engang, siger han.

Et nyt blik på familien

Romanen ”Det samme og noget helt andet” har for Katrine Marie Guldager været forløsende at skrive.

– Det har været rart at sige alle de ting højt, som jeg har holdt på, siger hun i podcasten.

Efterfølgende har flere læsere også skrevet til Katrine Marie Guldager om deres egne familier eller brud med familien.

Erik Skyum Nielsen læste også selv i sympati med hovedpersonen, da han læste Katrine Marie Guldagers roman.

– På den måde kan man med litteraturen også få skarpere øjne at se med, og se sin familie på en ny måde, siger han.

Hør mere om, hvordan litteraturen beskæftiger sig med familiefortællinger i afsnit fire af ”Fremmed i familien”.