Eksperterne slår alarm. Men her er tre ting, der skal ændres, hvis jeg skal have flere børn

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

“Du er den sødeste i verden,” lød det kærligt fra min femårige søn til hans to år yngre lillesøster, da de var sammen på badeværelset i morges. De krammede. Et af de kram, hvor den mindste lige når at lette fra jorden, og man er lige dele ængstelig og lige dele rørt.

Det er i situationer som denne, at jeg er lige ved at annoncere, at jeg vil have flere børn. En treer, en firer og en femmer.

Indtil nu har min (og min mands) fornuft dog trumfet. Og nye tal viser, at vi slet ikke er de eneste, der er tilbageholdende med at få flere børn.

Danskerne får færre børn end tidligere. Og langt færre børn end eksperterne har regnet med. Det skriver Politiken.

Alene i år har Danmark kurs mod over 3.000 færre fødte børn end fremskrevet.

“Det ser med andre ord meget værre ud, end man har forventet,” lyder det fra professor Rune Lindahl-Jacobsen til avisen.

Udviklingen får ham og en række andre eksperter til at opfordre Folketingets politikere til at gribe til handling straks, lyder det.

Indtil videre har politikerne primært haft fokus på den ufrivillige barnløshed, mange oplever, og det er en vigtig indsats. Ligesom det er helt afgørende at huske på, at man aldrig er forpligtet til at få børn.

Det sidste er åbenbart svært for nogen at forstå, og vi tager den derfor lige én gang til: Det er ikke en borgerpligt at formere sig, og: “Jeg har ikke lyst” er altid svar nok.

Men for mange af os er svaret mere kompliceret end det. Og når eksperterne efterspørger mere viden om, hvad det egentlig er, der gør, at folk får færre børn, tror jeg vi kan hjælpe.

Jeg har startet en - ikke udtømmelig - liste til politikerne over, hvad der skal til, hvis jeg skal have flere børn. Og jeg håber, at du også har lyst til at dele dine tanker.

1. Jeg har haft to relativt ukomplicerede graviditeter, men det første jeg tænker på er kvalmen.

   I to gange tre måneder bestod min diæt primært af poloer, rå grøntsager og riskiks. Jeg kunne ikke spise mad, der havde været i ovnen - eller i det hele taget virkede tilberedt.

   Det var opslidende, og selvom jeg ved, at der er mange, der har det meget værre end jeg havde, er det reelt en af de vigtigste årsager til, at jeg ikke har lyst til at være gravid igen.

   Jeg ved godt, at det er en normal del af at være gravid. Men det gør det da bare endnu mere underligt, at der ikke findes en ordentlig behandling. Det, at der er mange kvinder, der rammes af graviditetskvalmen i varierende grad, er da netop et argument for, at vi skal gøre noget ved det.

   Derfor er mit første ønske til politikerne helt enkelt mere forskning i at behandle graviditetsgener.

2. Og så er der vintrene med små børn. For allerede nu er vi i lange perioder syge på skift. Så må min mand og jeg spille mødebingo igen og igen for at finde ud af, hvem der skal forsøge at passe sit arbejde, mens der serveres madder og trøstes, og hvem der kan tage på kontoret.

   Og jeg tør ærlig talt slet ikke tænke på, hvordan det skal hænge sammen, hvis vi får flere børn.

   Derfor er mit næste ønske til politikerne, at de (ja, stop med at sende aben videre til arbejdsmarkedets parter) får erstattet den dybt forældede regel om barnets første sygedag med noget, der rent faktisk giver mening, og som sikrer, at forældre kan blive hjemme med deres syge børn til de er raske.

1. 3. Og når de så er raske, kræver det, at der er pædagoger i institutionerne til at passe godt på dem. En undersøgelse fra starten af 2024 viste, at 84 procent af kommunerne har svært ved at rekruttere pædagoger.

   De findes simpelthen ikke, og jeg frygter, hvad det betyder for et fremtidigt barns oplevelse af at gå i institution.

Der står helt sikkert flere ting på min ønskeseddel, men jeg vil allerhelst høre, hvad du tænker. Hvorfor får du ikke (flere) børn? Send redaktionen en mail på redaktionen@femina.dk, så samler vi jeres svar i en artikel.