Kære mor... Er det okay, at fremmede giver mig det her "kompliment"?

Kære mor

Vi er nødt til at snakke om et fænomen, jeg har oplevet en del på det sidste: ældre kvinders spontane feedback til yngre mødre i det offentlige rum. ISÆR når det handler om mobiltelefoner.

Første eksempel: Sidst jeg var i Aarhus, stod jeg sammen med meteornedslaget fra 2021 foran den brede trappe op til DOK1 og ventede på dig. I den ene hånd havde jeg håndtaget til klapvognen og i den anden min telefon. Idet jeg kigger på den lille skærm for at se, om du har svaret på min sms, cykler en ophidset repræsentant fra de grå hjelmes hær forbi mig og råber i forbifarten: "HVAD MED NÆRVÆRET?!!".

Da jeg for nylig var med færgen fra Aarhus til Odden skete det igen.

Det var lørdag morgen, og vi var ikke de eneste, der skulle en tur østpå - det myldrede med mennesker og hunde, og vi var heldige at få de sidste to ledige sæder på færgen overfor et venligt, ældre ægtepar.

Jeg parkerede mand og to ud af tre børn i legeområdet og tog plads ved bordet sammen med mellemstemanden, fiskede et spil kort op af muleposen og spillede Krig (jordens kedeligste kortspil) i ca. 45 minutter. Derfra husker jeg ikke så meget fra turen, andet end følelsen af kaos og at skulle have mad i tre børn, skifte en ble og undgå nærkontakt mellem min datter og de omkring 57 hunde, der var ombord.

Da Kombardosangen ramte højtalerne, lænede den ældre kvinde sig langsomt ind over bordet, kiggede mig dybt i øjnene og sagde: "Jeg vil bare lige sige, at det var en FORNØJELSE at se dig være sammen med dine børn UDEN at være på din telefon!"

Jeg ved jo godt, hvad det er, hun snakker om. Og jeg tog da også mig selv i at blive lidt stolt af, at jeg faktisk havde gennemført en hel færgetur uden at døds-scrolle reels på Instagram.

Men da jeg kort efter var på vej ned til bilen på nederste dæk, gik det op for mig, at det på en måde jo slet ikke var et kompliment? Det var egentlig bare hendes holdning – en vurdering og en dom pakket ind i ros.

Flere af mine veninder har lignende erfaringer med feedback fra fremmede kvinder 65+, der med den største selvfølgelighed og berettigelse i verden lige giver deres holdning til kende. Det føles faktisk ret grænseoverskridende. Én ting er at kommentere kvinder, man kender: Sin datter, sit barnebarn, en kollega eller en veninde. Men fremmede?

Hvad er det for et fænomen?

Kærlig hilsen Karen

Kære Karen!

Åh, du rammer mig lige på et meget ømt sted. Jeg må blankt indrømme: Den ældre dame på færgen kunne sagtens have været mig. Jeg er ikke i tvivl om, at hun har tænkt, at hun gav dig en ærlig ros, og at det for hende var helt på linje med at rose en smuk kjole, en hjemmestrikket trøje eller en veltillavet madpakke til færgeturen.

Men når man er nået op i min alder, er der fire klassiske fejl, vi alt for ofte begår, fordi vi ikke tænker over, at ros er en helt særlig kommunikationsform, som faktisk kræver, at en del betingelser er opfyldt, for at den kan modtages af en anden.

Du nævner faktisk selv en grundbetingelse for at rosen skal være troværdig: ”Én ting er at kommentere kvinder, man kender. Men fremmede??”

Fejl nr. 1: Ros kommer nemlig altid med en vurdering, og bag ved rosen ligger de værdier, som afsenderen af rosen holder højt. Når en fremmed, du ikke har en relation til og hvis normer og værdier, du derfor ikke kender, roser dig og din adfærd, så kan det let vække mistro og fremkalde en negativ reaktion– Hvad er hun ude på? Også selvom intentionen er god.

Fejl nr. 2: En anden ting, denne dame på færgen glemmer: Vi har fortsat en privatsfære, selv om vi sidder tæt på en færge, og der skal bedes om lov, hvis man vil overskride denne usynlige grænse. Og den ER bare særligt sensitiv, når det handler om at kommentere måden, vi er sammen med vores børn på. Eller moderskabet i det hele taget.

Fejl nr. 3: Hendes valg af rosetema: Børns brug af skærm. Det er et sprængfarligt emne. Hun har måske selv nogle børnebørn eller voksne børn, der er meget afhængige af deres telefon? Måske har hun selv sagt nej tak til facebook, instagram og Pinterest? Hvem ved?

Uanset hvad, vil der i min generation være mange kvinder, der har det som en værdi at være skærmfri, fordi det er dét, vi kender. Vi elsker at børn og forældre leger sammen, spiller kort, snakker og hygger sig sammen. Vi er bange for, hvad alle de mange timer i selskab med en skærm betyder for børnenes liv. Men det skal vi jo ikke nødvendigvis sige højt på en færge mellem Aarhus og Odden.

Fejl 4: De to ældre kvinder, du nævner i dine eksempler, har i deres frimodige lyst til at kommentere på dig glemt, at ingen – da slet ikke dig - sådan set har bedt om deres mening. Havde du sagt det til dem, kunne de måske have svaret tilbage: Min mening er så vigtig, at jeg må fortælle den til alle, jeg møder! Damen på færgen kunne jo også bare have sagt, at det var hyggeligt at sidde sammen med dig og dit barn. Punktum.

Vi gamle bedstemødre kan have svært ved at hæmme impulsen til at opdrage – især på yngre kvinder og andres børn. Det er en sport, vi skal holde op med at dyrke. I stedet skal vi huske at rose alle de kvinder, vi rent faktisk har relationer til, og vigtigst: at være ægte og præcise i vores ros, så ingen efterlades med en usikkerhed på, om det nu også var en ros eller en skjult kritik.

Kærlig hilsen mor

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: