Klovnen, hjælperen eller mægleren: Hvilken rolle har du i familien?

Er du mægleren i familien? Bossen? Hjælperen? Eller hvad med charmetrolden, den kritiske eller den sarte?

Der er flere roller at tage af, og de fleste af os indtager ikke bare én rolle, men mange og tit vidt forskellige roller afhængigt af, hvilke mennesker vi har omkring os. Måske er din rolle i familien helt forskellig fra den, du har på jobbet og i din vennekreds. Det er før set, at en handlekraftig chef bliver underdog, når hans mor træder ind i lokalet.

Moderne familier og relationer er indviklede, og vores roller forandrer sig konstant. Det er der ikke noget galt i, så længe vi har det godt med at skifte mellem at være klovnen, der letter på stemningen og skaber harmoni i familien, og den skarpe organisator på arbejdet. Men hvis familien altid kun ser klovnen, så bliver det måske irriterende? Især hvis klovnerollen ender som en undskyldning for aldrig at tage hverken sig selv eller andre alvorligt. Og hvis vi sidder fast i en rolle, der er for snæver eller eksempelvis dækker over angst for en eller anden underliggende konflikt, så ender vi måske med det, krops- og psykoterapeut Liv Dhanyo Thommesen kalder ”et tema”. Og så kan din rolle i sidste instans føre til dårligt selvværd, stress, angst for nærhed eller måske ligefrem misbrug.

Vi skal mærke, vi bryder mønstret

Liv Dhanyo Thommesen mener, at der i visse tilfælde skal andet og mere end kognitiv terapi til at bryde de mønstre, vi har med fra familien. Det kræver, at vi går ned i de dybere lag af vores hukommelse, der er implicitte og båret af krop og følelser snarere end af sprog og tanker.

– De ting, vi siger til hinanden, er en del af vores relation. Men helt fra vi var spæde, er vi blevet ammet og berørt ind i et mønster, der passer med den familiedynamik, vi skulle være en del af. Hvis vi har brug for at bryde det mønster, skal vi ikke kun tænke og tale om forandring, vi skal mærke den helt ind i vores inderste hukommelseslag, siger Liv Dhanyo Thommesen.

LÆS OGSÅ: Sådan slipper du ud af rollen som familiens sorte får

Hun benytter metoden ”systemisk opstilling” til at hjælpe mennesker med at komme i kontakt med deres inderste hukommelseslag. Det er en metode, der bygger på en blanding af gestaltterapi, transaktionsanalyse og flere filosofiske og psykologiske retninger. I Tyskland er metoden en af de mest anerkendte og populære i forhold til at skabe udvikling og forandring – det gælder både i familiære relationer og professionelle relationer på jobbet.

– I en familie er der altid mønstre, som gentager sig. Det kan være druk, depression, overgreb og spiseforstyrrelser, men også f.eks. en forkærlighed for det ældste barn eller for drenge på bekostning af piger. Første skridt på vejen til at forstå sin egen rolle er at afdække ens familielandskab med forældre, søskende og bedsteforældre, forklarer Liv Dhanyo Thommesen.

Men hvordan gør du det helt konkret? Her er fem ting, du skal vide om familieopstillinger:

1. Systemisk opstilling (familieopstilling) er en terapiform, hvor du laver et billede med statister, der i et bestemt mønster på gulvet repræsenterer dine familiemedlemmer i flere generationer.

2. Det kan hjælpe dig til at se dit familiemønster og din egen rolle. F.eks. kan du måske se, at din søster står tættere på din mor end dig? At din far står med ryggen til hele sin familie, eller at din mormor kun ser sin søn, ikke sine to døtre?

3. Det er en måde at mærke de inderste lag i din hukommelse, fordi du konkret kan stille dig ind på din plads i familien, mærke hvordan det er – og herefter skifte til en bedre plads for dig. Du kan få mor-statisten til at vende sig mod dig og se dig.

4. Vil du begynde i det små derhjemme, kan du tegne et billede af dit familiemønster. Det kan give dig et overblik, ikke mulighed for at mærke en forandring ved at ændre dit mønster.

5. Du kan se, hvordan en familieopstilling foregår i forskellige klip på YouTube fra ISFO (Institut for Systemisk Opstilling). Se for eksempel ISFO: Når barndommen gør ondt. Se også mere på Isfo.dk.