Psykolog: Sådan styrker du dit barns selvværd
Foto: Pantherstock
Vi ønsker alle at tapetsere vores barn med selvværd. Men hvordan gør vi det egentlig?
Psykolog Dan Svarre har arbejdet med emnet i 25 år og løfter her sløret for, hvordan du kan give dit barn den største gave af alle, nemlig nærvær og selvværd.
Hvordan giver vi vores børn følelsen af selvværd?
Vi ved alle, at dem i vores omgangskreds, der har meget lavt eller intet selvværd, i perioder kan have det rigtig svært i livet. De har svært ved at sige fra, og er mere tilbøjelige til at blive triste eller ligefrem deprimerede.
Omvendt kan vi også alle sammen pege på nogle voksne mennesker, der ofte er sprængfyldte med selvværd - vi kender forskellen. Af samme grund håber vi alle, at vi på en eller anden måde kan præge vores barn til at komme til at tilhøre den sidste type - den, der sprudler af selvværd. Men hvordan fylder man helt konkret masser af selvværd i det lille menneske, vi har i støbeskeen derhjemme?
- Kernen i opbygningen af selvværd er nærvær. På den måde kan vi støtte op omkring vores barns selvværd uden at bruge ord, siger psykolog Dan Svarre.
Nærvær betyder, at vi er opmærksomt, sansende og accepterende til stede i nuet i samværet med vores barn. Men det kan være nemmere sagt end gjort. De fleste af os kender nok til at sidde på gulvet med vores barn og lade som om, vi leger med klodser, mens vi i virkeligheden gennemgår indkøbslisten eller arbejdsdagen i hovedet. Men den går ifølge Dan Svarre ikke.
- Ideen er ikke, at vi hele tiden skal være opmærksomme på vores barn. Det vil hverken være godt for dem eller os og derudover praktisk umuligt at gennemføre i en voksen hverdag. Ideen er, at vi er til stede i samværet, når vi er det. At vi samtidig er fuldt bevidste om, hvornår vi er i nærværet, og hvornår vi går ud af det igen. Vi kan ikke være flere steder på en gang. Det er umuligt. Vi må indse, at vi kun kan have vores fokus et sted ad gangen, siger Dan Svarre og nævner til sammenligning, at de fleste af os ved, hvor ubehageligt det føles at være sammen med et andet menneske, som er der uden at være rigtig tilstede.
Selvværd handler om at føle, at man har værdi, som det, man er, uanset hvad man kan, eller hvad man gør.
- Når børn jævnlig mærker vores nærvær, oplever de følelsen af sammenhørighed og følelsen af at være værdsat. For når vi har nærvær, så opstår der en særlig energi. Vi kender alle den følelse af, at tiden er fløjet af sted. Det er typisk, når vi har været nærværende i det, vi har lavet. Den følelse skal vi stræbe efter, siger Dan Svarre.
Træn din opmærksomhed
Øvelse 1
Skærp i de næste par dage din opmærksomhed på, hvor ofte du befinder dig i situationer, hvor du får tankeflugt:
- Du sidder med dit barn, og der kommer en sms …
- Du taler i telefon med en veninde, og pludselig har du misset et par sætninger ...
- Du kører bil og er kørt forbi afkørslen …
- Du forlader hjemmet, og kan ikke huske, om du fik låst døren ...
Du vil sikkert blive overrasket over, hvor præget din hverdag er af, at du ikke rigtig er til stede. Du vil sikkert også blive overrasket over, hvor voldsomt dit lille barn vil reagere på det manglende nærvær.
Øvelse 2
Du er i gang med at pusle dit barn (børste tænder, læse en bog, lege med duploklodser etc.) og sender bevidst og konsekvent tankerne på flugt i nogle minutter (til sommerferien, arbejdsopgaven, til tv'et, dit næste skridt i karrieren el. lign.). Du kan prøve det både med og uden øjenkontakt med barnet. Iagttag nu dit barns reaktion. For vær sikker på, at der kommer en reaktion!
Øvelse 3
Du har vænnet dig til tankeflugt. Tving dig derfor igen og igen tilbage til dit oprindelige fokus og nærvær. Træn det med dit barn, din samlever, dine venner, dine kolleger. Det vil være svært til at begynde med. Det kræver stædighed og vedholdenhed, indtil det lykkes, men det vil lønne sig!
LÆS OGSÅ: Børn og pligter: Så tidligt kan børnene hjælpe til derhjemme
Kan vi ikke rose barnet - og give det selvværd på den måde?
Man kunne nemt fristes til at tro, at jo mere man roser sit barn, desto bedre selvværd får barnet. Men det er en alt for almindelig fejlslutning, ifølge Dan Svarre. Ros er i sin natur en bedømmelse. Og vores bedømmelser kan have en skadelig effekt på barnets selvværd.
- Jo mindre barnet er, jo mindre er det i stand til at skelne det, det gør, fra det, det er. Det, det gør, afspejler som oftest, hvordan det har det. Uden at vi ønsker det, kan vi derfor med malplaceret ros risikere, at vores barn opfatter, at vi ønsker det anderledes, end det er - for eksempel bedre til noget, mindre frygtsom eller mere glad. Og så ryger barnets selvværd sig en tur.
Hvis vi er oprigtigt begejstrede over noget, vores barn har præsteret, som er ud over det sædvanlige eller imod vores forventning, er det helt på sin plads at give udtryk for vores begejstring. Men for at være på den sikre side, skal vi udtrykke det i 'jeg-form' og ikke i 'du-form'.
Træn, hvordan du giver ros
Øvelse 4
Mærk hvad det, dit barn viser dig, gør ved dig, og udtryk dig personligt. Sig for eksempel:
Tag udgangspunkt i dig selv
Sig: Jeg er imponeret…
Jeg er stolt over at se…
Jeg kan godt lide…
Jeg er overrasket over…
Jeg bliver helt…
Wow, jeg synes, det er godt gået…
... frem for at bedømme barnet eller produktet:
Den er vel nok flot …
Du er vel nok dygtig …
Det er flot, at du …
Vi kan også uden at tænke nærmere over det komme til at sætte spørgsmålstegn ved vores børns væren. Kan du for eksempel sige dig fri for at have sagt nogle af disse ting til dit barn:
Det skal du ikke tænke på...
Det skal du ikke være ked af...
Det er ikke noget at være bange for...
Det kan du da godt finde ud af...
Synes du, disse sætninger ser harmløse ud? Så prøv at nærlæse dem og se, at de alle illustrerer, at barnet ikke skal være det, det er (betænksom, ked af det, bange, usikker), men noget andet. I stedet kan du sige:
Der blev du vist ked af det...
Det gjorde dig vel nok bange...
Du tvivler på, at du kan det…? Skal jeg hjælpe dig?
Inddrag dit barn
I stedet for at tale om opdragelse i traditionel forstand, anbefaler Dan Svarre, at vi i stedet inddrager vores børn.
- Børn skal inddrages i livet, i hverdagen og i gøremålene, på en måde, så de oplever, at de udfylder en vigtig og betydningsfuld plads i fællesskabet.
Det er nemlig helt centralt for barnets selvværd. Så i stedet for at sætte barnet foran tv´et, mens du hænger vasketøj op, så tag det med og lad det eksempelvis tage tøjet ud af vaskemaskinen.
- Jo mere bevidst og målrettet du arbejder på at udvikle selvværd hos dig selv og dit barn, jo mere vil du opdage, hvor meget det betyder for trivslen for dit barn, dig som forældre og for familien, siger Dan Svarre.
Han peger i øvrigt på, at selvværd er arveligt, fordi de tanke-, føle- og handlemønstre, som ligger til grund for selvværd, er arvelige ligesom vores sprogmønstre for eksempel er det. Du kan derfor med sindsro afvente at se din indsats afspejlet i dine børnebørn.
Det er aldrig for sent
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at styrke sit barns selvværd.
- Det bedste tidspunkt for forandring er hverken i går eller i morgen. Det er nu. Det er aldrig for sent at begynde, lover Dan Svarre.