Gravid
27. december 2024

Hov. Der afslørede de kønnet på deres barn

Stephania Potalivo og hendes mand, Nils Petter Bro, afslører nu kønnet på deres barn.
Af: Heine Jørgensen
Stephania Potalivo

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er meget at fejre denne jul for skuespilleren Stephania Potalivo og hendes mand Nils Petter Bro.

Efter de længe har kæmpet for at blive gravide, er det sidste gang, de skal fejre jul kun de to. Det markerer Stephania nu i et opslag på Instagram, hvor hun afslører kønnet på deres kommende barn:

"Rigtig glædelig jul fra mig og mine to piger," skriver hun, mens hun holder sig på maven og holder familiens hund i én arm.

Parret har som nævnt kæmpet med fertilitetsproblemer og fortalt om det i DR-dokumentaren "Hvordan bliver jeg gravid?".

I tv-serien kom hendes mange følgere helt tæt på, hvad det vil sige at være fertilitetsbehandling, at få hormonbehandlinger og ikke mindst de følelsesmæssige op- og nedture, som fulgte med.

Nils Petter Bros nedsatte sædkvalitet har været en medvirkende faktor til deres vanskeligheder med at opnå graviditet, afslørede de.

Men i slutningen af oktober i år kom den glædelige nyhed så.

Stephania Potalivo annoncerede sin graviditet på Instagram med ordene "Endelig" og et billede af sin voksende mave.

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også