Stephanie fødte hjemme på trods af anbefalingerne: "Det her var det rigtige for mig"

Da det ringede på døren, var Stephanie Schwartzbach allerede seks centimeter åben – ikke så langt fra de 10, man skal være, når man skal begynde at presse. På den anden side stod de to jordemødre, der skulle hjælpe hende gennem fødslen af hendes andet barn. Som var de helt almindelige gæster, fik de en rundvisning i huset og lidt kaffe og te, hvis de havde lyst til det.

Selv om veerne var begyndt at presse sig på, havde Stephanie ikke travlt. Men ifølge jordemoderen var det på tide at fylde karret helt op med varmt vand. Der duftede så småt af citrus i luften fra en diffuser, og rummet blev lyst op af lyskæder og stearinlys.

– Min mavefornemmelse sagde, at jeg skulle føde hjemme. Når man skal lave sit livs præstation og føde et barn, så skal man da gøre det der, hvor man har det allerdejligst.

Veerne tog til i Stephanies krop. Hun husker, hvordan hun spurgte jordemoderen, om der var 12 eller fire timer tilbage af fødslen. Jordemoderen kiggede smilende tilbage på Stephanie.

– Jeg tror, du har født inden for en halv time.

Så kom Ruben til verden.

Stephanie Schwartzbach skriver sig ind i en stigende tendens, der har stået på over de seneste ti år, hvor flere kvinder vælger at føde hjemme. Undersøgelser viser, at flere fødsler forløber ukompliceret, når de planlægges til at starte hjemme – også selv om de senere overflyttes til hospitalet. Men alligevel er fagpersoner uenige, om hvorvidt hjemmefødslen er sikker eller usikker.

For Stephanie har det ikke været andet end en god oplevelse. Men hun har også veninder, som aldrig ville finde tryghed i at føde langt fra hospitalet.

– Hvis jeg havde haft bekymringer omkring det at føde hjemme, så havde jeg aldrig gjort det. Kvinder er forskellige, men det her var det rigtige for mig.

Fra hjem til sygehus

For ti år siden var 1,3 procent af alle fødsler i Danmark hjemmefødsler. I dag er antallet af hjemmefødsler steget til 3 procent af alle fødsler.

Anne Løkke er professor i social-, kultur- og sundhedshistorie ved Københavns Universitet. Hun fortæller, at indtil 1920 foregik alle fødsler i hjemmet. Jordemødrene var en del af det autoriserede sundhedssystem, og de var veluddannede og kunne håndtere komplikationer, lige så godt som lægerne kunne på det tidspunkt.

Barselsfeberen var den største udfordring for fødslen dengang. Det er en infektion i livmoderen, der kan udvikle sig til en dødelig blodforgiftning. Den blev typisk overført fra den ene fødende til den anden, når læger og jordemødre foretog indgreb med fingrene i fødselskanalen. Smitten skete meget oftere på hospitalet, hvor der var mange fødende end hjemme, hvor der var én jordemoder til én fødende.

– Danmark, Norge og Sverige var de lande i verden, hvor jordemødrene var absolut bedst til at skelne mellem, om indgreb var nødvendige, og hvor de ikke var, siger Anne Løkke.

I 1930'erne blev det almindeligt, at både jordemoderen og en praktiserende læge var til stede ved hjemmefødsler. Lægen kunne give bedøvelse mod smerterne.

I 1940’erne rykkede flere fødsler ind på hospitalerne, selv om hjemmefødslen stadig var mest populær. På hospitalet begyndte kvinderne nu at få kejsersnit, fordi penicillinen var blevet opfundet, så barselsfeberen kunne undgås.

Med den medicinske udvikling begyndte det at gå hurtigt. I løbet af 1960'erne foregik langt over halvdelen af fødslerne på hospital, og læger begyndte at opfordre til, at også raske kvinder med ukomplicerede fødsler fødte på hospital.

I 1973 kom der en lov, der tilknyttede alle jordemødre til hospitaler. Derfra var kun omkring 1 procent af alle fødsler hjemmefødsler.

– Vi har haft flere hundrede år med virkelig, virkelig dygtige jordemødre, som tog sig af hjemmefødsler, og hvor der var et fremragende samarbejde mellem læger og jordemødre. Det betyder, at vi kommer fra et system, hvor hjemmefødslen har fungeret smaddergodt, og hvor mødredødeligheden og børnedødeligheden har været lav, siger Anne Løkke.

Spreder vandene

Hvis du som gravid er interesseret i en hjemmefødsel, har du ret til, at en jordemoder kommer hjem til dig og hjælper dig gennem fødslen ifølge sundhedsloven. Men om hjemmefødslen er sikker nok til, at den bør være en valgmulighed, er en debat, der deler fagpersoner.

De fordele, som ofte fremhæves ved hjemmefødslen, er, at du for det meste oplever færre skift i jordemødre, og derudover slipper du også for en køretur med veer.

Undersøgelser viser også, at fødslen forløber bedre, når den planlægges til at starte hjemme

Der er tilmed mindre risiko for store bristninger i mellemkødet, og risikoen for alvorlig blødning efter fødslen falder med 10-30 procent. Der er også en mindsket risiko for, at fødslen ender i et kejsersnit.

Ud fra tallene sker der lige så få komplikationer under fødslerne hjemme som på sygehusene, så det er sjældent, at der sker noget akut.

Men hovedargumentet mod hjemmefødslen er, at skulle der ske noget akut, så er hjælpen ikke lige i nærheden. Derudover kan du som hjemmefødende ikke få lattergas, epiduralblokade eller pudendusblokade, som er smertestillende bedøvelse i henholdsvis ryggen og skeden.

Opgørelser fra Region Hovedstaden viser, at 40-45 procent af førstegangsfødende, der starter fødslen hjemme, overflyttes til hospitalet. Kvinder, der skal føde igen, overflyttes kun 5-10 procent af gangene.

Hos Jordemoderforeningen er de også generelt positive overfor hjemmefødslen.

– Vores grundindstilling er, at det er en god mulighed at føde hjemme. Der er helt sikkert langt flere, der kunne føde hjemme, hvis de ville, og hvis systemet også ville bakke op om det, siger Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen.

Så længe kvinden er velvisiteret, og jordemoderen har tjekket, at graviditeten har forløbet ukompliceret, kvinden ikke har sygdomme, og barnet er sundt og befinder sig i rette hovedstilling, så mener Lis Munk ikke, at noget taler mod at føde hjemme, hvis kvinden har lyst til det.

– Der er selvfølgelig nogle akutte situationer, hvor der er større risiko for, at det kan udvikle sig alvorligt, og man får brug for mere hjælp i hjemmet end den, jordemoderen kan give, fortæller Lis Munk.

Men de akutte situationer forekommer sjældent. Jordemødrene, der er specialiseret i hjemmefødsler, er trænede i at tænke et par skridt frem og reagere, hvis der er tegn, der gør, at man bør sadle om og tage mod hospitalet. Jordemødrene har derfor tæt kontakt til hospitalet.

Mavefornemmelsen

Da Stephanie skulle føde sin datter Agnes, som er parrets første barn, havde Stephanie et brændende ønske, om at det skulle være en hjemmefødsel. Lørdag skulle de have hentet karret, men fredag frarådede jordemoderen en hjemmefødsel.

Stephanie havde fået konstateret leverbetinget graviditetskløe, og fordi det var første gang, hun skulle igennem en fødsel, vidste hun ikke, hvad det ville sige at skulle føde. Så hun fulgte de sundhedsprofessionelle anbefalinger og fødte på hospitalet.

Under fødslen mistede Stephanie 1140 ml blod. Jordemødrene fortalte Stephanie, at når man mister over 1000 ml blod, anbefaler de ikke en hjemmefødsel en anden gang. De fleste steder frarådes hjemmefødslen, hvis man tidligere har blødt over 800 ml ved en fødsel. Men grænsen varrierer fra region til region. Så der havde Stephanie to faktorer - blodtab og leverbetinget graviditetskløe - som på papiret udtrykte, at det ville være mere sikkert at føde på hospitalet næste gang.

Men Stephanie havde stadig et ønske om at føde hjemme, da hun blev gravid anden gang. Hun tog kontakt til en privat jordemoder og en fødselslæge, og de var ikke nervøse for, at hun ville føde hjemme. Selv hvis der skulle ske noget akut, bor de tæt på hospitalet.

Stephanie valgte altså at føde hjemme på trods af de sundhedsfaglige anbefalinger, hun fik i første omgang. Det var en ukompliceret fødsel, og i Stephanies optik blev den det, fordi hun fødte i de trygge rammer derhjemme.

– Jeg tror faktisk, at hvis jeg havde valgt at gå imod min egen mavefornemmelse og skulle føde på sygehuset, så ville jeg ikke have det rart i det, siger Stephanie og fortsætter:

– Hvis alle dem, jeg havde snakket med inden, havde været i totalt alarmberedskab og sagt nej, havde jeg nok overvejet det en ekstra gang.

Mie Ryborg Larsen er formand for foreningen Forældre og Fødsel, og hun fortæller, at mange forældre har brug for at følge deres mavefornemmelse, når det kommer til at vælge, hvordan fødslen skal foregå. Derfor er det vigtigt med valgmuligheder.

Det er en livsomvæltning at gå igennem en fødsel, som både giver glæde og nervøsitet. Men den oplevelse, som fødslen har været, kan have en stor betydning for, hvilken sindstilstand man træder ind i forældreskabet med.

– Hvis man har haft en traumatisk fødsel, så kan det sætte sig i en, og det kan give en følelse af angst og usikkerhed. Har man en god fødselsoplevelse, føler man sig mere selvsikker og i stand til at tage sig af det nye liv, siger Mie Ryborg Larsen.

I Forældre og Fødsel er de meget begejstrede for hjemmefødslen, fordi de færre komplikationer vægter højt.

– Vi skal huske, at vi har dygtige jordemødre i Danmark og gratis jordemoder hjælp – også når vi føder derhjemme. Den rettighed skal vi værne om, for det er en af de få rettigheder fødende har gennem den danske sundhedslov.

Når det går galt

På den anden side af debatten om hjemmefødslen står blandt andet Charlotte Wilken-Jensen, der er overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Hun mener, at der altid er grund til at fraråde hjemmefødslen.

– Jeg synes, at fødsler hører til på et hospital, på trods af at flertallet af fødsler forløber uden komplikationer. Men hvis en fødsel bliver kompliceret, kan den hurtigt få alvorlige konsekvenser, og jeg synes ikke, man behøver at tage chancen, siger Charlotte Wilken Jensen.

Charlotte Wilken-Jensen har arbejdet inden for fødselsområdet i mere end 35 år, og hun husker tydeligt, hvordan nogle af de hjemmefødsler, hun har været vidne til, er endt fatalt. Det kunne have været undgået, hvis kvinden havde født på et hospital, mener hun.

– Når det er gået galt, bliver jeg ked af det. Jeg har selv været i det, og det er et traume for en familie. Selv om det også kan gå godt, og chancen for det er stor, så skal den lille risiko tages alvorligt.

Hun mener ikke, at mange hjemmefødsler skal ende katastrofale, før man fraråder dem.

Charlotte Wilken-Jensen har ofte oplevet, hvordan forældre, der har oplevet en hjemmefødsel, som er endt galt, har båret rundt på en skyld over, at de tog valget om at føde derhjemme. En skyld, som hun mener, er umenneskelig at bære rundt på.

De hjemlige omgivelser

Mens Stephanie fødte, kyssede hun sin mand, og de to holdt tæt om hinanden. Dét i sammenhæng med de hjemlige omgivelser var med til at påvirke fødslen. Og hormonerne i Stephanies krop – og de er vigtige under en fødsel.

Særligt hormonet oxytocin spiller en væsentlig rolle, når en kvinde skal føde. Det kaldes også for “kærlighedshormonet”, fordi det udskilles blandt andet ved kys, kram og sex.

Når oxytocin udskilles under en fødsel, trækker livmoderen sig sammen, og man får veer. Det skaber et stræk i livmoderhalsen, der fører til, at mere oxytocin frigives, flere sammentrækninger – helt indtil barnet er født. Oxytocin kan være med til at sænke mængden af stresshormoner, så man bliver mere afslappet.

– Et af argumenterne for en hjemmefødsel er, at oxytocinen flyder mere frit, når man er i sine trygge, vante omgivelser. Det er her, hvor sundhedssystemet skal oppe sig. Hvis vi havde hospitaler, som de fødende følte sig trygge i og var glade for, så ville deres oxytocin ikke blive påvirket, siger Charlotte Wilken-Jensen.

Derfor arbejder mange hospitaler og sygehuse med at efterligne hjemmefødslen. De tænker mere på indretningen og laver kendt-jordemoder ordninger. De har øget bemandingen på fødegangene, så de fødende så vidt muligt ikke oplever, at der er travlhed, eller at de mangler opmærksomhed, fortæller Charlotte Wilken-Jensen.

Men tilbage på værelset sad Stephanie i karret, fyldt op af oxytocin og kærlighed. Nu kunne hun tage sin nyfødte dreng, Ruben, op og holde ham sammen med sin mand. Ruben havde mere hår på hovedet, end de havde regnet med.

Selv om hun havde været igennem en intens fødsel, var hun så lykkelig. Stephanie kiggede på sin mand.

– Jeg ved godt, vi kun har snakket om at få to børn. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis jeg ikke skal have lov til at føde igen.

Helst derhjemme.

Du kan lytte til femina update-podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: