Hun er professor i astrofysik. Men det største øjeblik var, da hendes studerende skrev en revysang til hende

​​​​​​​​Hvad har livet lært dig om kærlighed?

- Livet har lært mig, at kærlighed er kompleks og et spørgsmål om tillid. Man kan jo aldrig være helt sikker på, at andre elsker én, og man vil jo enormt gerne have, at andre elsker én.

- Man kan falde i den fælde, hvor man tænker: Du skal bevise for mig, at du elsker mig. Men det er der faktisk aldrig nogen, der kan bevise. Man vil altid kunne være i tvivl. Derfor er kærlighed noget med, at man har tillid til og tror på, at man er værd at elske, og at andre derfor gør det. For man kan aldrig nogensinde få vished om det.

- Noget tyder selvfølgelig på, at når man er forelsket, er der nogle endorfiner, der bliver udløst og sådan noget, men det er svært helt at beskrive, hvad det er. Det er det, der gør kærlighed så spændende.

- Det er et mysterium ligesom mørkt stof, mørk energi og sorte huller i universet. De ting kan vi heller ikke beskrive præcis, hvad er.

Hvornår har dit liv været allerbedst?

- Jeg tænker faktisk tit over, at man er utrolig heldig og privilegeret, at man bor i Danmark. Jeg har fået den uddannelse, jeg godt kunne tænke mig, og jeg har været så svineheldig at arbejde med det, jeg allerhelst vil arbejde med. Jeg har også en sød mand og nogle dejlige børn, ligesom han har nogle dejlige børn.

- Jeg føler mig enormt heldig og synes faktisk, at livet generelt for mig er rigtig godt. Det har været enormt sjovt for mig at have børn, for næsten alle perioder af børns liv er spændende. Både når de er nyfødte og dufter dejligt, og når de bliver ældre.

- Mine ældste børn er 31 nu, og det er helt fantastisk at have voksne børn, der også kan opdrage på mig. Vi kan mødes i en fælles forståelse og i et fælles rum, hvor vi udvikler hinanden.

- Jeg blev mormor for tre måneder siden, og det er fantastisk at blive bedsteforælder og se mit eget barn springe ud som kompetent forælder. Så tænker man: Alt det, de kan som forælder, må de have lært et sted fra.

Hvornår har livet været sværest?

- Jeg har haft situationer i mit liv, hvor det har været rigtig svært. Jeg har enæggede tvillinger og graviditeten med dem var ved at gå op i hat og briller. Jeg risikerede at miste mine børn, men så meget desto større er glæden over stadig at have dem og få lov til at beholde dem selv nu, hvor de er voksne.

- Jeg havde også en virkelig kedelig skilsmisse for 15 år siden, der fuldstændig rystede mig i min grundvold. I 2020 døde min far, og det kom bag på mig, hvor fortabt det fik mig til at føle mig.

- Jeg følte mig som et skib uden anker, der bare drev. Det undrede mig lidt, for jeg var jo 55 år og voksen med egne børn. Specielt de sidste par år, hvor han var syg, kom vi meget tæt på hinanden igen. Jeg fandt den far, jeg huskede, fra jeg var barn, og det er jeg meget glad for i dag.

- Rodløsheden, da han døde, har nok også noget at gøre med, at man nu ved, man er den næste i rækken og en dag skal ud over kanten. Den tanke skal man vænne sig til. Det bliver meget konkret lige pludselig: Er jeg nu her?

Hvad har været et vendepunkt i dit liv?

- Det første vendepunkt var allerede mellem syvende og ottende klasse, hvor min far får et job i Saudi Arabien, og vi flytter dertil. Det var skolemæssigt, kulturelt og sprogligt en meget stor omvæltning og har været meget definerende for mit liv.

- Det at gå på international skole gav mig et udsyn på verden, og det at bo i et land med en så anderledes kultur gav mig dels en indsigt og forståelse i andre kulturer, men også et meget klart billede af, hvad det ville sige at være dansk.

- Ligesom universet er noget, vi spejler os i for at forstå os selv, er andre kulturer det også. Der var mange ting, jeg indtil da havde taget for givet.

- Fordelen ved Saudi Arabien var, at der var masser af klare nætter, der var aldrig overskyet, og der var meget, man ikke kunne. Men man kunne sidde ude om aftenen med sin kikkert, og det gjorde jeg rigtig meget.

- Inden, vi skulle til Saudi Arabien, var min interesse for universet lige netop opstået, fordi jeg havde været til et foredrag med én, der viste lysbilleder af de første nærbilleder af Jupiter. Jeg syntes, det med planeter var så fantastisk, at jeg gik hjem til min far og mor og sagde: Jeg skal være astronom! Selvom ingen af mine forældre havde studentereksamen, sagde de: ”Det lyder også spændende. Det kan vi godt forstå.”

- De stillede aldrig spørgsmål ved det, selvom der var mange andre, der sagde: ”Det er ikke noget for piger” eller ”det kan man da ikke leve af”. Jeg var skidesur over, at vi så skulle til Saudi Arabien, så mine forældre købte mig en stjernekikkert og nogle astronomibøger.

- Man kan på den ene side sige, at de bestak mig, fordi jeg var så sur, men man kan også sige, at de valgte at understøtte min nye interesse.

Hvad er din største udfordring?

- Jeg er virkelig dårlig til at sige nej, og jeg bliver nemt begejstret, så jeg ender altid med at have lovet at gøre flere ting, end der nærmest er fysiske timer til i et døgn. Jeg løber hele tiden utroligt hurtigt for at nå det hele. Det er både en fordel og en ulempe.

- Jeg er også altid tidsoptimist, og det gør, at jeg altid er i gang med noget. Jeg har lige været syv måneder i USA på et forskningsophold, og det er første gang, siden jeg var studerende, at jeg egentlig havde weekender, hvor jeg ikke skulle noget. Det var ret fedt, så det vil jeg prøve at genindføre i mit liv.

Hvad er et kæmpestort øjeblik i dit liv?

- Med to forældre, der ikke har studentereksamen, var det virkelig stort for mig at blive professor ved Niels Bohr Instituttet. Jeg drømte om at blive astronom, men professor havde jeg ikke engang forestillet mig, var en mulighed – ever!

- Men det allerstørste øjeblik og det, jeg ikke havde set komme, var nok, da de fysikstuderende på instituttet til deres fysikrevy havde skrevet en sang om planeter, der handlede om mig.

- Hovedpointen i teksten var, at hvis man som studerende var ved at løbe død i sine studier, så skulle man bare tage mit kursus i planeter, for jeg var god til at opmuntre og begejstre. Det var sådan en stor kærlighedserklæring.

- Jeg har ellers været meget begunstiget med at få alle mulige fine priser fra Forskningsministeren og Dronningen, men lige det der rørte mig dybt. Det var en anerkendelse af, at jeg passede mit job, ja, men også af, at jeg var et ordentligt menneske, de satte pris på.

Hvad har livet lært dig om succes og fiasko?

- At noget hænger på flid, men meget hænger også på held. Om noget bliver en succes eller fiasko har rigtig meget med held at gøre. Man skal passe på med ikke at tage det personligt og skal hverken triumfere for meget over sin succes eller ærgre sig for meget over sin fiasko, for ofte er det også et spørgsmål om held.

- Man prøver altid at gøre det bedste, man kan, men nogle gange kan man se i bagklogskabens klare skær, at ens forudsætninger var utilstrækkelige. Som forælder kan man godt føle, man gør meget forkert og bebrejde sig selv, men man møder jo også virkelig søde forældre, der har frygtelige børn – og lidt frygtelige forældre med søde børn!

- Jeg havde nok selv forestillet mig, da jeg fik mine børn, at det var tomme krukker, jeg kunne hælde alt muligt ned i, men det er det slet ikke. Det er individer, der kommer. De bliver ikke til nogen, de er nogen – allerede som babyer.

- Jeg synes i virkeligheden, at mennesker er utrolig spændende. Jeg kan godt forstå dem, der beskæftiger sig med mennesker, men det er altså nemmere med stjerner. Man kan altid forudsige, hvad stjerner gør, de er underlagt fysikkens love, men mennesker er helt umulige.

- Vi er også underlagt fysikkens love, men vi gør også alt muligt, der er svært at forudsige. Hvis du har set 10 stjerner, kan du forudsige, hvad den 11. stjerne gør. Men hvis du har talt med 10 mennesker, kan det 11. menneske sagtens finde på at sige noget helt andet. Det er nemmere at spå om stjerner end om mennesker, kan man sige.

Hvornår har du sidst grædt?

- Jeg var for fem dage siden ramt af roskildesyge, og jeg var simpelthen så dårlig. Jeg havde så ondt af mig selv, at jeg græd af selvmedlidenhed. Så begyndte jeg at tænke på de stakkels mennesker i Gaza. Det, jeg oplevede, var jo ingenting i forhold til det, de går igennem.

Hvornår har du sidst været misundelig?

- Det kan jeg fange mig selv i at være, når jeg ser nogen, der bor virkelig pænt, hvor møblerne passer sammen, og det hele bare er farveharmonisk. Så bliver jeg misundelig og tænker, hvorfor kan jeg ikke have sådan et hjem.

- Jeg bryder mig meget lidt om misundelse, det er en kedelig egenskab, for man skal jo egentlig bare glæde sig over, at andre bor lækkert og gør det godt. Så må jeg lige gribe fat i mig selv og huske, at jeg jo ikke har brug for mere end det, jeg har.

Hvordan har du det med at skulle dø?

- Det har jeg det virkelig svært med. Dét må jeg sige. Jeg er nærmest helt i fornægtelse og tænker: Det kommer ikke til at ske! Men min forskerhjerne har regnet ud, at det gør det jo.

- Jeg har det også virkelig svært ved, at jeg kun har 15 års arbejdsliv tilbage. Hvad vil jeg bruge de sidste 15 år på?

- Det er ikke helt gået op for mig endnu, hvor gammel jeg er. Det er mærkeligt det med at blive ældre, for man er jo på en eller anden måde den samme, som man hele tiden har været. Jeg synes samtidig, det er enormt skønt, at vi er en del af det store kosmiske kredsløb, som universet er.

- Alle de atomer, der er i os, er dannet af stjernerne, og når solen går til om fem milliarder år, vil atomerne fordampe og komme tilbage ud i de kosmiske tåger i Mælkevejen og blive til nye stjerner og planeter.

- Jeg har også altid sagt, at når jeg dør, skal nogen plante et æbletræ på min grav, så de kan sige: Mormor smager godt i år. Det er den ene side af det. Men når jeg vågner klokken fire om morgenen og ligger og tænker på min alder, kan jeg få helt koldsved. Jeg er jo også bare et menneske.

Hvad er meningen med livet?

- Ja, det er jo det helt store 10.000 kroner spørgsmål. Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her? Vi diskuterer meget forskningsmæssigt, om formålet med universet i virkeligheden er livet. Om universet er til for, at liv kan opstå, eller om liv bare er en tilfældig kemisk ting.

- Jeg tror altid, mennesker har tænkt over, hvorfor vi er. De har altid tænkt over deres eksistens. Men man kunne også vende den om og sige: Jeg ved ikke præcis, hvad meningen med livet er – og det er det, der gør det interessant!

- Det er faktisk måske det mest magiske ved livet. At vi ikke ved, hvad meningen med det er. Men for mig er det vigtigste, altså det der giver mit liv mening, at vi prøver at være der for andre.

- De fleste mennesker vil gerne være noget for nogen. Jeg ved ikke, om det er meningen med livet, men det er i hvert fald noget, der kan give livet mening: At kunne hjælpe andre.

Artiklen blev udgivet i Psykologi 02, 2024.