Hun var fire måneder henne, da hun vågnede op på en rasteplads og var fuld. Så begyndte hun på antabus

Hun ligger på køkkengulvet mellem glasskår fra ødelagte vinglas og lugten af sprut. Udmattet og fuld.

Tanken om, at hun vil dø, har strejfet hende op til flere gange. Enten dør hun af alkoholen eller også begår hun selvmord.

Men Lilli er her endnu. Hun får ringet efter hjælp fra køkkengulvet og kommer til afrusning med en promille på 3,7.

For 50-årige Lilli Vester Aagaard fra Vemb har følelsen på køkkengulvet været et vendepunkt i hendes liv.

– Jeg har altid haft svært ved at beskrive, hvad der skete. Men jeg var bare klar over, at hvis ikke jeg gjorde noget, så ville jeg dø. Jeg kunne ikke holde ud at være i det mere.

Opvækst i misbrug

Lillis opvækst i Holstebro var præget af alkohol og vold i hjemmet.

– Jeg var ofte med mine forældre på værtshus og følte, at jeg skulle passe på min mor, da min far kunne blive voldsom over for hende. Min far har aldrig været voldelig overfor mig eller mine søskende, men han kunne godt være voldelig overfor min mor.

Lilli var selv ikke ret gammel, før hun fulgte i forældrenes spor.

– Mit misbrug begyndte allerede som 12-årig, hvor jeg begyndte at drikke. Da jeg gik i syvende klasse, mødte jeg to gange fuld op i skole, hvor jeg blev sendt hjem.

Da Lilli var 17 år, var hendes far blevet ædru. Han var bekymret for sin datter og hjalp hende med at blive tilmeldt alkoholcenteret og komme på antabus. Men selv om Lilli begyndte på antabus, vendte hendes misbrug hurtigt tilbage.

– Jeg tænkte hver gang, at jeg efter et par måneder godt kunne styre alkoholen, men det kunne jeg aldrig.

Misbruger og mor

Som 24-årig stod Lilli med en positiv graviditetstest og et spirende håb om, at graviditeten og moderskabet kunne få hende til at lægge alkoholen på hylden.

– Jeg var fire måneder henne, da jeg vågnede op på en rasteplads og ikke kunne huske, hvordan jeg mon var kommet dertil, fordi jeg var så fuld. Da jeg kom hjem, ringede jeg til min jordemoder og begyndte på antabus.

Lilli var på antabus gennem resten af graviditeten og hun fødte datteren Cecilie en kold vinterdag i 1999.

Lilli blev ramt af den største følelse af lykke og et håb om at give Cecilie en anden opvækst end sin egen.

Men da Cecilie skulle døbes, gik det igen galt for Lilli.

– Jeg mærkede et stort forventningspres i forhold til barnedåben og så kom trangen til alkohol, der kunne lette på mine nerver.

Da barnedåben var slut, satte Lilli sig bag rattet. Cecilie sad i en autostol bagved. Lilli drejede nøglen og startede bilen, det husker hun. Hvordan hun kom hjem, ved hun ikke.

– Jeg var så fuld. Det er forfærdeligt at tænke på i dag.

Et par år efter fødte Lilli sønnen Patrick. Hun var på antabus under hele graviditeten med ham.

Fuld bag rattet

Det blev normalt for Lilli at være påvirket og køre bil. Spritkørsel var en del af hverdagen.

– Jeg har frygtelig mange gange kørt fuld hjem med mine børn i bilen. Ofte har jeg hentet dem fuld fra børnehave og kørt hjem. Det er ikke rart at tænke på i dag.

Lilli har aldrig været involveret i større ulykker, men hun husker, at hun en gang i fuldskab kørte ind i en køkkenhave med sine børn siddende på bagsædet i bilen.

– Jeg skulle dreje til venstre, men bilen endte i en køkkenhave ved et hus. Jeg skyndte mig at bakke ud og kørte hurtigt derfra. Jeg var så bange for, at folk opdagede det.

Lilli begyndte at planlægge sine ruter, så hun undgik politiet, når hun kørte fuld rundt i sin bil.

– Jeg kørte altid ”sprit-ruterne,” hvilket var de små veje, hvor jeg vidste, at politiet stort set aldrig kom forbi. Dengang syntes jeg, at det var smart.

Anmeldt af ven

I 2005 var Lilli hos besøg hos sin ven. Hun var fuld og blev aggressiv og truede med selvmord.

Da hun kørte derfra i fuld tilstand, ringede vennen til politiet og anmeldte hende.

Der gik ikke lang tid, før Lilli så det blå blink i bakspejlet.

– Jeg kan ikke huske meget fra køreturen, men jeg erindrer tallet 2,7 på politiets alkometer.

Dagen efter fandt Lilli en accept i sin dom.

Hendes ven fortalte kort tid efter, at det var ham, som havde anmeldt hende.

– Jeg takkede ham og var oprigtigt glad for, at han havde gjort det. Jeg tør næsten ikke at tænke på, hvad der kunne være sket. Jeg kunne jo have slået andre ihjel.

Lilli fik en behandlingsdom og blev fulgt af Kriminalforsorgen med kontrolleret antabus.

Hun var ædru i et år og begyndte at mærke, hvordan livet kunne se ud uden alkohol.

Men seks dage efter, at hun havde taget den sidste antabus, kom trangen igen. Lilli kunne ikke styre den.

Fuld som mor

I 2007 blev Lilli skilt fra sin mand, og hendes misbrug tog til. Cecilie og Patrick var på det tidspunkt otte og seks år og vidste ofte ikke, hvilken tilstand deres mor var i, når de trådte ind ad døren.

– De er tit kommet hjem efter skole, hvor jeg har været så fuld, at jeg havde besørget i bukserne. De aftalte, hvem der skulle gå på legepladsen, og hvem som skulle blive hjemme og passe på mig, fordi de var bange for at efterlade mig alene.

Cecilie, som i dag er 25 år, kan stadig godt huske følelsen.

– Jeg turde ikke have veninder med hjem fra skole, hvilket gjorde, at jeg følte mig anderledes end de andre børn. For jeg havde ikke lyst til, at de skulle se min mor i den tilstand.

Lilli begyndte at tage på et værtshus, der lå i nærheden af hjemmet, så hun kunne nemt gå dertil.

– Børnene ringede ofte og spurgte, hvornår jeg kom hjem. De var sulte og ville gerne have aftensmad. Vi aftalte ofte, at vi kunne mødes, så de kunne få penge til McDonald’s. Det var dog vigtigt for mig, at vi mødtes foran Rema, for folk skulle ikke tro, at jeg kom ud fra værtshuset.

Følelsen af at være blevet forladt af sin mor sidder stadig dybt i Cecilie.

Hun husker særligt en episode, hvor hun var 13 år.

– Mor skulle købe ind, men efter tre timer var hun ikke kommet hjem. Jeg ringede til hende og kunne høre, at hun var fuld. Hun sad på værtshuset, og da jeg hentede hende, brokkede hun sig over, at jeg ikke ville holde hendes øl. Hun sagde, at hun ikke syntes, at jeg var sød. Jeg syntes, det var uretfærdigt, fordi det var jo hende, som svigtede mig og efterlod mig alene hjemme i flere timer.

I skolen fortalte Patrick, at Cecilie og han ofte var alene hjemme, fordi deres mor var på værtshus.

Lilli blev derfor ringet op af Patricks klasselærer, der var bekymret. Lilli slog det hen og sagde, at det var Patrick, som løj.

Læreren indberettede sagen til kommunen, og da Lilli et par dage efter blev ringet op af sagsbehandleren, holdt hun fast i sin løgn.

– Sagsbehandleren valgte at stole på mig. Hun fortalte, at hun stolede på min fortælling, da jeg altid har været ærlig om mit misbrug.

Der gik dog ikke mere end et par dage, før Lilli fortrød.

– Jeg vidste, at det var forkert. Jeg ringede og bad om hjælp fra kommunen.

Dagen efter var der blevet fundet en god aflastningsfamilie til Patrick og Cecilie.

Det var Lilli selv som bad om at få børnene i aflastningsfamilie. Da børnene var afleveret hos aflastningsfamilien, sad Lilli alene tilbage i hjemmet.

– Jeg følte mig som ‘Palle alene i verden’ og drak to øl. Men jeg sagde til mig selv, at det jo ikke var det, jeg skulle. Jeg skulle have hjælp. Dagen efter havde jeg frygtelig mange abstinenser og ringede til min sagsbehandler i håb om, at jeg kunne komme i behandling. Det kunne jeg desværre ikke på det tidspunkt. Derefter drak jeg i flere dage, indtil jeg kom i behandling.

Det var meningen, at Patrick og Cecilie skulle hjem, efter Lilli var færdigbehandlet, men hun ønskede, at børnene skulle forblive hos aflastningsfamilien.

- Patrick og Cecilie havde otte fantastiske år hos familien, som endte med at blive deres plejefamilie. Jeg er dybt taknemlig for familien.

En særlig dag

For Lilli er den 15. oktober 2013 en særlig dag. Den dag lagde hun alkoholen på hylden.

Hendes børn mindes dagen, og hvert år bliver den fejret. Lilli får hvert år en mønt fra Anonyme Alkoholikere; en mønt fra hvert år, hun har været ædru.

14 mønter ligger nu i en lille hvid æske med låg, da man også får en mønt fra de første 24 timer, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 9 måneder. Hun kigger ofte på mønterne.

– Den vigtigste mønt er den, der symboliserer at man har været ædru i 24 timer. Jeg glæder mig til at få nummer 15.

En gang om ugen mødes Lilli hos Anonyme Alkoholikere sammen med andre tidligere alkoholikere. Gennem dem finder hun styrke og håb samt troen på hendes højre magt.

– Jeg er ikke kristen, men jeg er troende. Jeg føler, at Jesus har hjulpet mig på vej ud af misbruget og holdt hånden over mig.

Har undskyldt

Lilli ved, at hun har svigtet sine børn i deres barndom, men hun har også lært at kigge fremad.

Hos Anonyme Alkoholikere har hun gennemgået forskellige trin, der alle er en del af vejen ud af misbruget.

Et af trinene er at undskylde over for dem, man har såret. For Lilli var det vigtigt at se sine børn i øjnene.

– Det var vigtigt for mig at sige undskyld.

Cecilie har tilgivet sin mor.

– Jeg havde været til præst i forbindelse med min konfirmation, hvor vi snakkede om tilgivelse. Derefter ringede jeg til min mor og sagde, at det godt kunne være, at hun havde været en dårlig mor og svigtede os, men jeg tilgav hende alligevel. I dag er jeg stolt af min mor og hendes forvandling.

Da Lilli lagde alkoholen på hylden, skulle hun opbygge en ny relation til sine børn.

– Da jeg kom ædru hjem fra behandling, skulle jeg først lære mine børn at kende. Omvendt skulle de også lære mig at kende, for jeg har jo været påvirket af alkohol hele tiden. Der gik lang tid, inden børnene turde åbne op og fortælle mig, hvordan jeg havde opført mig.

For Lilli var det hårdt at høre om børnenes oplevelser.

– Jeg blev ramt af deres fortællinger. Jeg kunne ikke begribe, at jeg havde været sådan. Det ramte mig, at der var ting, jeg havde gjort og sagt, som jeg slet ikke kunne huske.

Et nyt liv

I 2016 generhvervede Lilli sit kørekort, og hun finder i dag stor glæde i at køre bil i ædru tilstand.

– Jeg ville opfordre alle til, at man lader bilen stå, hvis man skal drikke. Uanset om det er en øl eller flere. Grænsen for promillekørsel bør sættes ned til nul, synes Lilli.

Hendes åbenhed om sit misbrug har gjort en positiv forskel for hende. Særligt har hun ét budskab.

– Du skal ikke føle, at du er alene. Ingen er alene om at have et misbrug.

Denne artikel blev første gang udgivet på Ude & Hjemme, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.