Liv
9. december 2024

Jeg blev så begejstret, at jeg kastede en kasse øl ud af vinduet: "Det er jo en underlig adfærd at have"

Aqua-frontmand René Dif havde det rigtig svært, inden han blev udredt for ADHD.
Af: Aviaya Valdivia Hansen
René Dif

(Photo by Angel Marchini / SOPA Images/Sipa USA)

Foto: Angel Marchini / SOPA Images/Sipa USA

René Dif har i mange år gået og joket med, at han har ADHD. På et eller andet plan vidste Aqua-brummeren godt, at han led af opmærksomhedsforstyrrelsen.

Det fortæller han i DR-programmet ”Hvad fejler Fuhlendorff?”, hvor Christian Fuhlendorff bliver udredt for åben skærm.

I udsendelsen fortæller han også, at han blev udredt på rekordtid, fordi han havde det ekstremt skidt.

Det var Difs kone, Linet Jo, som slog i bordet og bad popstjernen gå til lægen for at finde ud af, hvad pokker der var galt.

- Jeg kunne også godt mærke på den måde, jeg var på lige der. Jeg har jo aldrig troet, at Rene Dif kunne break down, du ved. Men det kunne jeg, og jeg var desværre klar til at tage billetten også, og det var virkelig voldsomt, fortæller han og fortsætter:

- Der var mange tårer, og jeg måtte jo blive udredt på nul komma syv, så det var sådan noget med weekender og sådan noget, for det skulle bare ske med det samme.

Siden han fik sin diagnose, er der mange ting, der er faldet på plads. Årsagen til hans adfærd skal nemlig findes i diagnosen.

Han fortæller et eksempel fra dengang han netop havde fået en pladekontrakt sammen med de tre andre Aqua-kammerater.

- Jeg blev så begejstret, at jeg tog en kasse øl og kastede ud på Esplanaden, uden at tænke over, om der gik nogen dernede på gaden. Nu skete 7-9-13 ikke noget, men det er jo en underlig adfærd at have, erkender Dif.

Hvis han ikke havde haft ADHD, er det heller ikke sikkert, han havde fået voldsdommen i 2008, lyder det videre.

Du kan se hele programserien på DRTV.

Denne artikel blev først bragt på Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også