Liv
2. september 2024

Jeg kender en, der har fået samtykkebaserede slag med et Gucci-bælte under sex

Derfor er sladder så godt.
Af: af Kathrine Bækgaard Gade
klumme heartbeats kathrine bækgaard gade

Foto: Shutterstock

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er virkelig tilfredsstillende at sladre om andre. Og det er en ret stor og vigtig del af mit sociale liv. Sladder skaber fællesskab, sammenhold og en moralsk rettesnor for, hvordan vi behandler hinanden og andre.

Når vi aftaler, at alarmklokkerne skal ringe, hvis nogen nogensinde igen sender et link til ‘Purple Rain’ midt om natten, er det med til at skabe en form for gensidig tillid. Det bliver til et uskrevet regelsæt internt i venindegruppen, når vi i fællesskab bliver enige om, at nogen har opført sig uacceptabelt. Og det er med til at knytte venskaber tættere sammen.

Så nej, jeg har virkelig ikke noget bedre at snakke om.

Hvordan skulle jeg ellers vide, at min veninde velvilligt er blevet slået med et Gucci-bælte i et særligt sexet øjeblik? Eller at min ven kraftigt overvejer at date et par enæggede tvillinger?

I en kort periode på gymnasiet gik min venindegruppe og jeg under navnet hviske-tiske-tøserne. Selvom der var en rimelig høj sandhedsgrad i navnet, fik vi lynhurtigt sat en stopper for brugen af det.

Navnet havde en så negativ klang, at vi blev nervøse for, om andre ville opfatte os som ondsindede bagtalende kællinger.

For i virkeligheden snakkede vi klart mest om hinanden, og hvad en unavngiven professionel fodboldspiller havde haft i sit køleskab, da min veninde var på “besøg”. (udelukkende proteinskyr, soya og flydende margarine – hvis nogen nu skulle være nysgerrige.)

Og det vil jeg vove at påstå, at vi alle sammen er en gang i mellem. Jeg oplever i hvert fald, at de fleste glædeligt diskuterer diverse datingprogrammer og hinandens reelle datingproblemer.

Eller drøfter særlige rådgivere og nye ligestillingsministre henover kaffen.

Jeg vil næsten argumentere for, at sladder er en journalistisk grundsten. Begge bygger i hvert fald på en nysgerrig higen efter viden og lidt for ofte på sensationen – selvom man i journalistikken nok faktatjekker sine nyheder en smule grundigere.

For et par måneder siden læste jeg, at Reddit er den største demokratisering af sladder til dato.

Jeg er enig i, at tabloidmedier jo ikke længere har patent på den skrevne offentlige sladder, men til gengæld er Reddit også virkelig et ubehageligt sted at færdes.

Gang på gang bliver jeg overrasket over mængden af ondsindede anonyme spekulationer og rygter uden nogen form for rygdækning, som finder sted på de forskellige subreddits dedikeret til formålet. Det virker helt grotesk – også selvom det er et sted, hvor irriterende influencertyper sommetider bliver stillet til ansvar.

Sladder kan sagtens være underholdende, selvom den er decideret ondsindet. Og den type sladder er jeg virkelig ikke fortaler for.

Det kan nemlig være direkte ødelæggende og føre til mobning og stigmatisering at træde ved siden af dydens smalle sti. Det kendte kvinderne i 1600-tallets England desværre lidt for godt til.

Når de sladrede risikerede de nemlig at blive iført en decideret mundkurv af jern, som blev brugt til at straffe og ydmyge kvinder, der talte for meget. Den dag i dag, findes der stadig mange kvinder rundt om i verden, som får begrænset deres ret til at tale.

Men jeg køber nu alligevel heller ikke ind på præmis, at sladder skulle være en særlig kvindelig aktivitet.

I sommer sad jeg (som så mange andre danskere…) på familieferie ved Gardasøen og dyppede stenhårdt brød i olivenolie. Her befandt jeg mig pludselig midt i samtale om niveauopdeling af fortrolighed.

Selvom vi altid rejser en stor og broget flok, var det de tre mænd på over halvtreds, som begav sig ud i en længere forklaring på forskellen mellem hemmeligt og hemmeligt hemmeligt.

Og det overbeviste mig rimelig kraftigt om, at mænd også sladrer. Det og flere undersøgelser, som blandt andet viser, at mænd sladrer hele 76 minutter minutter om dagen – i hvert fald i følge analysebureauet OnePoll.

Og jeg er tilbøjelig til at give mændene ret. Nogle gange får man fortalt noget i fortrolighed, og så er det jo faktisk hemmeligt hemmeligt. Og det kan være tilfredstillende nok i sig selv.

xoxo gossip girl

Læs mere om:

Læs også