Jeg swipede mig igennem de kendtes hemmelige datingapp. Her er, hvad jeg lærte

Dorothea Gundtoft er journalist og forfatter. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

Da jeg blev skilt, efter et forhold på syv år, og kom tilbage på datingmarkedet, fik jeg mig mildest talt lidt af et chok.

Udover at der på de syv år er kommet apps til som Tinder, så bliver man pludselig også beriget med begreber som ghosting, breadcrumbing, sexting og submarining, som nærmest er blevet hverdagsord i de daglige samtaler med mine veninder.

Hvor mange gange har jeg ikke hørt mig selv eller en veninde sige: "Nu ghoster han mig igen," eller andre fortællinger fra datingverdenens mærkværdige koncepter, som nærmest kunne blive til en helt bog i sig selv.

De sidste to år har jeg udforsket datingapps som Tinder, Bumble, Hinge, Babou, The League, og hvad de ellers hedder – alle apps er blevet slettet og geninstalleret igen flere gange.

Jeg blev derfor nysgerrig, da en ven en dag spurgte mig, om jeg da ikke ville prøve Raya.

En hurtig Google-søgning kunne fortælle mig, at det var der alle kendisser som Demi Levato, Channing Tatum og ikke mindst Ben Affleck (før Jennifer Lopez) swipede til højre eller venstre.

Man skulle dog først anbefales af et eksisterende medlem og muligvis vente i op til seks måneder på godkendelse af en komité.

Den ven, som anbefalede mig app'en, er en kendt fransk musiker, så det betød åbenbart, at jeg fik en speedy adgangsbillet til verdens måske mest vanvittige casting af mænd.

Allerede her burde jeg have vidst, hvilket overfladisk univers, jeg var ved at blive en del af. Men jeg var selvfølgelig nysgerrig.

Raya minder mest om datingverdenens Soho House (den private medlemsklub hvor prins Harry og Meghan Markle mødte hinanden – mon ikke de matchede på Raya først?) med et kartotek af alt fra professionelle atleter til den seneste entreprenante foredragsholder.

Men jo mere man bladrer igennem de her typer, jo mere træt bliver man, fordi de alle sammen minder om hinanden.

Endnu et billede, hvor han fester med en model på Burning Man-festivalen eller er iført en køredragt fra Ferrari til Monaco Grand Prix.

Endnu et billede, hvor han sejler rundt med vennerne rundt om Seychellerne på hans nye superyacht, giver koncert på Times Square eller sidst men ikke mindst spiller mod Rafael Nadal til Wimbledon.

Man må selvfølgelig ikke tage screenshots eller lignede på datingappen.

Dog tør jeg godt at sige, at jeg blev en smule overrasket, da jeg en dag swipede forbi skuespilleren Sam Heughan.

Ja, ham som jeg – og tusindvis af fans – har haft et crush på, siden man så ham iført en kilt i "The Outlander".

Det var temmelig surrealistisk at læse hans dating- profil – som ikke ligefrem kræver nogen imponerende pickup line for at få et ja-swipe.

Jeg troede selvfølgelig, at man oplevede mærkværdige ting på de andre datingapps, men Raya overgår enhver anden, jeg har prøvet, i absurditet.

Jeg skrev på et tidspunkt sammen med en fyr, som havde besluttet sig for at købe den ø, han havde boet på under coronapandemien.

Hvorfor? "Well, because he liked it."

Da jeg svarede, at vi nok ikke ville drikke kaffe sammen lige foreløbig, spurgte han, om jeg ikke bare kunne fly by – hvilket betyder, at jeg skulle chartre mit ikkeeksisterende privatfly til et hurtigt møde.

Når jeg tænker tilbage på de få gange, hvor jeg har betalt for kaffe eller vin på dates (generelt er jeg nok lidt old-school, men jeg synes, at mænd skal invitere, og jeg er ikke fan af at dele regningen på Mobilepay, så vil jeg hellere betale for det hele), ville jeg mene, at det ville være lige lovligt ekstremt at bruge en årsløn på at flyve ud til en ø til en person, jeg aldrig har mødt.

Han er dog ikke den første mand jeg har matchet med på Raya med den fikse idé.

En kendt engelsk musiker foreslog at mødes dagen efter(!) "halvvejs" mellem London og Spanien, i franske Biarritz, efter han blot havde skrevet: "Hi, how are you?".

Da jeg pænt afslog og foreslog, at jeg gerne ville høre bare lidt mere om ham først, mente han, at jeg skulle "live a little".

Det er nu blevet til en mindre debat for mig. Fordi er jeg virkelig så kedelig, hvis jeg sætter grænser, eller burde jeg tage nogle chancer en gang imellem?

Eller er mændene så forkælede på Raya, at de har vænnet sig til kvinder, som hopper på det første fly for at få lov til at være tæt på dem?

En anden Mr. Grey-type virkede enormt belæst og charmerende, indtil en artikel dukkede op i et fransk sladderblad, der handlede om, at han muligvis havde dræbt sin ekskæreste.

Derudover har jeg oplevet alt fra en ustabil amerikansk skuespiller, der er aktuel i en Netflix- serie, som blandede sexting med ghosting, til en kendt fodboldspiller.

En af de mere interessante matches har dog været med en journalist fra en amerikansk tv- station, som for tiden er udsendt i Ukraine.

Det har været temmelig surrealistisk at se ham iklædt skudsikker vest på tv direkte fra Kyiv og samtidig gå og vente på svar fra ham på basale ting som: "Hvad laver du i din fritid?"

Så der er selvfølgelig også en masse interessante mennesker på app'en.

En af de (få) positive ting ved Raya er, at du kun har omkring 30 swipes om dagen, hvilket gør, at du tænker meget mere over, hvem du så siger ja og nej til.

Men, som ved alle andre apps, bliver det også en form for afhængighed.

Jeg har veninder, som har mødt deres livs kærlighed på apps og er blevet gift eller fået børn sammen, men jeg er stadig en smule skeptisk.

Det er en speciel verden, vi lever i, hvor vi faktisk ikke behøver at rejse sig fra sofaen, da vi jo kan styre alt fra telefonen.

Det, som jeg savner mest, er det tilfældige møde, hvor kemi på magisk vis opstår.

Det virker næsten oldnordisk nu, fordi man kan skrue på alting: Hvor høj skal han/hun være, hvilket uddannelsesniveau ønsker man, og passer vores stjernetegn mon sammen?

For nylig var der en mand, som spurgte mig, hvordan jeg så ud om morgenen.

Jeg svarede, at jeg nok så ud som alle andre trætte mennesker. Jeg spurgte ham, hvorfor det var relevant?

Han ville vide, om han fik det samme look næste dag som aftenen før.

Sikke et pres vi ligger under for.

Et pres, som klart gør, at jeg så egentligt meget hellere vil blive liggende på sofaen, – se Bridget Jones og synge med på "All By Myself" af Céline Dion

Det er selvsagt klart, at det pres kun vokser på en app som Raya.

Som et eksperiment ændrede jeg mit profilbillede til et tropisk billede i badetøj og straks var der langt flere matches.

Det er i min optik en ret trist statistik, at verden er skruet sammen på den måde.

Jeg spurgte et af mine matches om det, og han konkluderede, at jeg så mindre intimiderende ud.

Den klassiske less clothes, more action, åbenbart. For kvinder med tøj og briller er åbenbart lidt for boss lady og dominerende.

Raya er underholdende, og den er fantastisk til networking. Appen er nemlig ikke kun tiltænkt singler.

Selvfølgelig er der en masse spændende mennesker – men det mest skræmmende er, hvor hurtigt man vænner sig til glansbillederne.

Når man endelig har fået nok og vender tilbage til mere klassiske datingapps, hvor nogle mænd tager kiksede selfies i t-shirts med slogan og spørger, om man vil mødes på den lokale bodega – er det en overraskende beroligende oplevelse.

Hvem skulle have troet, at jeg ville savne det.