Når parforhold går i stykker, er forklaringen tit helt grundlæggende

Selv om skilsmisse er meget almindeligt i vore dage, kan det være svært vide, hvordan man kommer bedst muligt igennem en skilsmisse.

Ofte er det en særdeles krævende periode, hvor der, ud over mange svære følelser, også er meget praktisk og juridisk at forholde sig til.

I udlandet, for eksempel i USA og Storbritannien, er en ny type skilsmisseekspert poppet op. Det er divorce doulas (red., skilsmisse doulaer).

Normalt forbinder de fleste af os en doula med fødsler, hvor doulaen varetager den fødende kvindes interesser og ikke er en del af sundhedsvæsenet.

Doula konceptet er mindre kendt på andre områder af livet. Men inden for de seneste år er der i USA også begyndt at komme døds doulaer, der kan støtte døende, og abort doulaer, der kan hjælpe kvinder, der ønsker abort gennem en emotionelt belastende proces.

Så måske er det heller ikke så overraskende, at skilsmisse doulaer nu også er dukket op.

Mange skilsmisse doulaer er tidligere advokater, der kombinerer deres juridiske viden med deres empatiske evner.

De bygger bro mellem det, som forskellige professioner normalt kan hjælpe med i forbindelse med en skilsmisse, som for eksempel en advokat, en terapeut og en konfliktmægler.

Andre skilsmisse doulaer har en baggrund inden for psykologi eller coaching.

Googler man “skilsmisse doula”, ser det umiddelbart ikke ud til, at der er nogen i Danmark. Hvad kan det skyldes? Det har par- og psykoterapeut Stine Zink et bud på:

– Jeg gætter på, at det skyldes, at systemerne nok er mere komplekse i udlandet, som for eksempel i USA, hvor man ofte bruger mange penge på skilsmisse advokater i forbindelse med det juridiske. I Danmark forudsættes det, at man selv finder ud af sin skilsmisse, også i forhold til det juridiske.

– Vi behøver for eksempel heller ikke være separerede før en skilsmisse, som det ellers er tilfældet i nogle andre lande, men kan blive skilt med det samme og over nettet. Jeg tror, at det tætteste, vi kommer på skilsmisse doulaer i Danmark, er psykologer, psykoterapeuter og parterapeuter, siger hun.

Fra idyl til traume

De fleste, der gifter sig, har en idealiseret forestilling om deres partner. Alt synes perfekt, man har fundet sit livs kærlighed, har så meget til fælles, og føler at man er sammen med en person, der forstår én fuldstændigt.

Når vi gifter os, har vi typisk en stærk forestilling om, at vi skal være gift, “indtil døden skiller os”. Vi forestiller os, at ægteskabet vil forblive intakt, uden at vi selv gør en indsats.

Fordi vi er så overbeviste om, at et ægteskab skal vare resten af livet, opfatter vi det derfor som en stor personlig fiasko, når ægteskabet ikke fungerer.

Vi vil ikke kendes ved vores skyld og skam over, at vi ikke trives i ægteskabet og fokuserer i stedet på at finde fejl ved den anden.

Ifølge Stine Zink er vi heller ikke bevidste om, at den andens opførsel udløser gammelt ubearbejdet stof i os, der får os til at projicere negative følelser over på partneren, der intet har med partneren at gøre, men som handler om vores fortid.

– Alt det vi har oplevet af dyb smerte, svigt og traumer bliver aktiveret i parforholdet, hvis vi ikke har fået det bearbejdet, siger Stine Zink.

For de fleste af os går det gamle stof, som vi ubevidst kører af på vores partner, helt tilbage til det første følelsesmæssige forhold i livet – forholdet til vores forældre.

Men det er vi ikke bevidste om. Ubevidst forsøger vi at løse de ting, vi har med os fra forholdet til vores forældre, og derfor ender mange af os med at finde en partner, der minder om vores mor eller far.

Men når vi ikke er bevidste om, hvad der sker inden i os, og hvad det handler om, opdager vi ikke, at vores ægtefælles opførsel er tegn på, at der er noget, vi kan få bearbejdet og helet i parforholdet.

I stedet anklager og bebrejder vi hinanden. Og så kan en skilsmisse også blive svær at komme igennem på en god måde, men ende med at blive endnu et traume, vi tager med os i et nyt parforhold.

Conscious uncoupling

Hvis vi i stedet for at bebrejde den anden, kan se på forholdet til vores partner som en mulighed for at arbejde med os selv, gamle svigt, traumer osv., kan vi også undgå, at en skilsmisse udvikler sig til et drama.

Det er idéen bag conscious uncoupling (red., “bevidst afkobling”), som mange første gang hørte om, da skuespilleren Gwyneth Paltrow og musikeren Chris Martin brugte begrebet, da de meldte ud om deres skilsmisse.

Men begrebet har været brugt længe før. I 1976 udviklede sociologen Diane Vaughan en “uncoupling therory”, og i 2009 begyndte par- og familieterapeut Katherine Woodward Thomas, der hjalp Gwyneth Paltrow og Chris Martin til en god skilsmisse, at undervise studerende verden over i teorien.

Conscious uncoupling går ud på, at et par skilles på venskabelig vis og bevarer gensidig respekt både i selve skilsmisseprocessen og bagefter. Parret husker undervejs at varetage deres eventuelle børns behov.

En vigtig del af conscious uncoupling er selvrefleksion. Conscious uncoupling forudsætter, at man forstår, at enhver irritation og ethvert skænderi i forholdet var et signal om at reflektere over sig selv for at identificere indre ubearbejdede ting, som har brug for at blive helet.

De ting, der gav problemer i parforholdet, var så at sige et ekko fra fortiden. Med den tilgang forstår man, at der ingen skurke er i det forliste parforhold, men kun to personer, der fungerede som henholdsvis lærer og elev på skift.

Ved at reflektere over, hvordan ens egen fortid har påvirket forholdet til den partner, man skilles fra, kan man få en venskabelig skilsmisse, som kan være startskuddet til, at noget nyt kan spire.

Selvrefleksion er også eneste vej til at undgå, at man gentager de samme uhensigtsmæssige mønstre i forhold til nye partnere i fremtiden.

Det handler om at finde hjem til sig selv, så man kan indgå i et langtidsholdbart parforhold.

Hvornår har vi brug for hjælp til skilsmisse?

Som par- og psykoterapeut oplever Stine Zink ofte, at par kan have brug for hjælp til at blive ordentlig psykisk adskilt.

– Nogle par har været sammen i årtier og er vant til at tænke i et fælles “dig og mig”. De har mistet den gensidige respekt, og der er ikke grænser for, hvad de tror, at de kan tillade sig at sige til hinanden. Hvis vi spørger en kollega, om vedkommende kan tage en vagt, og kollegaen svarer nej, så vil vi ikke spørge hvorfor, hvad skal du egentlig, er det vigtigt det, du skal og så videre.

– Vi vil i stedet respektere vores kollega og måske nøjes med at sige, at det var ærgerligt. Men vi opfører os anderledes grænseoverskridende over for vores partner og senere eks. Og det giver problemer. Så det er en af grundene til, at det er vigtigt at få hjælp til at blive adskilt fra sin parter på en gode måde for at komme godt igennem en skilsmisse, siger Stine Zink, der opfordrer til, at man begynder at se på hinanden som kolleger allerede under skilsmissen. Det gælder for eksempel, når man har børn sammen.

– Man bliver forældrekolleger, og man tramper ikke ind over hinanden, men viser hinanden respekt, ikke mindst for at få et fremtidigt samarbejde om børnene til at fungere.

Når man føler sig såret over sin partners adfærd, kan det også være nødvendigt med terapi for at få placeret følelserne, hvor de hører hjemme – hos én selv og ikke hos eksen.

– Få hjælp til at få tingene skilt ad. Mange gange søger vi svar hos vores eks, men det duer ikke, når man først har besluttet sig for at gå fra hinanden. Man bliver måske ved med at spørge eksen om, hvorfor han eller hun ikke vil være sammen mere, men det kan være svært at svare på, fordi det ofte er mange ting, der spiller ind, så man ikke kan få et entydigt svar, siger Stine Zink, der peger på, at det også kan være en god idé at få hjælp hos en parterapeut, hvis man ikke kan tale sammen uden at skændes.

– Vi hører ikke altid det, der bliver sagt, men det, vi tror, der bliver sagt. Det skyldes især vores fortid og de ting, vi ikke har fået bearbejdet hos os selv. Derfor kan det være hjælpsomt, at der er en, der kan oversætte og hjælpe parterne med at opfatte det sagte, som det var ment, siger Stine Zink.

Se på din eks med friske øjne

Man stiver ofte også sig selv af ved at fokusere på alt det, der ikke fungerer. Når man hele tiden føler sig såret, og synes at alt det, den anden gør, er forkert, kan man komme til at overse det, den anden gør godt.

– Man kan have brug for hjælp til at se det, den anden gør godt, for eksempel som forælder. Ofte tænker man: “Du er en dårlig partner, så er du også en dårlig forælder”, men det er ikke nødvendigvis sådan, siger Stine Zink.

Mange har intentioner om at skulle være bedste venner efter skilsmissen, men det er ifølge par- og psykoterapeuten et meget stort krav at stille til sig selv.

– Sæt barren væsentlig lavere end at skulle være bedste venner med det samme. Brug i stedet tid på at slikke dine sår og finde ud af, hvem du er, nu hvor du ikke længere er en del af et par. Det vil gøre det nemmere at mødes mere ligeværdigt efter skilsmissen, og det betyder også, at du vil kunne se på dine eks med friske øjne, siger Stine Zink.