Rasmine Laudrup-Dufour troede hun skulle have en mand, men så slog lynet ned til et ridestævne

- Undskyld, det er altså ikke, fordi det er kedeligt at tale med dig, men jeg var ude og ordne stald kl. 6.30 i morges, siger Rasmine Laudrup-Dufour, mens hun forsøger at undertrykke en gaben.

- Jeg får altid et dyk i min energi på det her tidspunkt på dagen, så jeg bliver nødt til at have lidt fra “slikbutikken”, siger hun, mens hun åbner et køkkenskab og snupper et par labre larver.

Klokken er lidt over 17, og vi sidder i køkkenet i den ene længe af den firelængede gård i Fredensborg, som Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour har bygget deres liv op omkring. 22 toptrimmede konkurrenceheste hygger sig i hver deres stald efter en eftermiddag på folden, med udsigt til bugtende kornmarker.

Cathrine er lige kommet tilbage fra dagens sidste træning med hestene og sætter sig ned ved køkkenbordet og åbner en sodavand.

- Pepsi Max redder os altid her sidst på eftermiddagen, griner hun.

Lever i high og i low

Cathrine er dressurrytter på internationalt topniveau og ligger nummer to på verdensranglisten. Rasmine er springrytter på et lidt lavere niveau og er også datter af fodboldlegenden Brian Laudrup.

For tre år siden blev de to kvinder smaskforelskede i hinanden under et ridestævne i Herning, og nu har de slået pjalterne sammen, både privat og professionelt.

- Vi er to “hestetosser”, der prøver at leve af vores passion. Jeg føler mig heldig, at jeg kan skabe det her liv sammen med Rasmine – det er virkelig en gave, siger Cathrine.

- Ja, her på det seneste har jeg opdaget, at mange af mine følgere slet ikke ved, at jeg er datter af Brian Laudrup. Jeg er blevet mere kendt for, at jeg er en springrytter, der er sammen med dig, Cat – og det er jeg virkelig stolt over.

- Vi har begge to taget flugten fra hamsterhjulet, fordi vi gerne vil leve på en anden måde – og sammen opbygge et hestemekka.

Men så er I kommet ind i heste-hamsterhjulet?

– Ja, der er selvfølgelig rigtig mange forpligtelser ved at drive stedet her. Vi kan ikke lige smutte af sted på en weekendtur, og selvfølgelig er der shitty opgaver – som at skulle op kl. 6 hver morgen og muge ud i stalden. Men det er i stalden, vi har vores hjerter, smiler Cathrine.

For et år siden lejede Rasmine og Cathrine sig ind her på gården i Fredensborg, og sammen med en håndfuld dedikerede staldpiger driver de en konkurrencestald med alt, hvad det indebærer af træning, stævner og store udsving på bankkontoen.

- Vi lever i high og low, for der er en stor økonomisk risiko ved at have konkurrenceheste. Syv af hestene ejer vi selv, mens de andre heste er inde i en slags uddannelse hos os. En af vores heste kan dø i morgen – og vi har ikke råd til at forsikre dem.

- Det koster enorme mængder penge og enorme mængder arbejde at holde alting gående. Det slider meget, men det giver os også en power, at vi gør det her sammen, siger Cathrine, mens hun trækker benene op under sig på køkkenstolen.

Forelsket i en sjæl

På Instagram deler Rasmine og Cathrine gavmildt ud af deres liv med konkurrenceheste. Det forelskede par er heller ikke blege for at vise en flig af deres kærlighedsliv frem på sociale medier.

Alligevel gibber det lidt i kroppen at sidde her ved langbordet med diktafonen tændt, fortæller Cathrine.

- På mange måder er vi offentlige personer, men én ting er at stille op til interview, når det handler om hestesport, eller at lægge et billede ud på Instagram. Noget andet er at tale om os, vores kærlighed, vores liv – det føles lidt nøgent, siger hun.

I har sagt ja til interview i anledning af Pride-ugen. Hvilke overvejelser har I gjort jer omkring det?

- Det er ikke, fordi jeg forbinder mig særlig meget med Pride, siger Cathrine hurtigt.

Og tilføjer:

- Faktisk har jeg det lidt ambivalent med Pride. Hele arrangementet er fantastisk, og det er supervigtigt at få sat fokus på, at man kan have alle mulige forskellige seksualiteter – men for os er det jo bare hverdag. Vi er to helt almindelige tøser, der er blevet forelsket i hinanden, driver en forretning sammen – ja, lever livet sammen.

Rasmine nikker ivrigt, mens Cathrine taler, og indskyder så:

- Jeg kan godt have det lidt svært med, at det skal gøres til noget specielt, når man bliver forelsket i en person af samme køn. For mig er det sådan, at jeg er blevet forelsket i en sjæl.

- Jeg er meget åben over for den person, man bliver forelsket i – og kønnet tænker jeg ikke så meget over. Hvis jeg ikke havde mødt Cathrine, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have dannet par med en pige. Det er personen Cathrine, jeg er faldet for.

Hvad tænker I, at folk kan bruge jeres historie til?

- Jeg håber, at vi kan være med til at hjælpe andre til at turde stå ved, hvem man bliver forelsket i. For mig tog det lidt tid at finde modet til at stå ved mig selv – og vise verden, at jeg var blevet forelsket i Cathrine. Så jeg håber, at det kan blive mere normalt, at man kan gå med det, man føler – uden at tænke på, om man skal passe ind i en boks, siger Rasmine.

- Ja, og det med ikke at passe ind i en bestemt boks er noget, der går igen for hele vores liv, siger Cathrine.

- Vores liv bevæger sig fra den ene yderlighed til den anden: Det ene øjeblik er vi i gang med at muge ud i stalden, og det næste øjeblik står vi på den røde løber til et stort ridestævne et sted i verden.

- Alt i vores tilværelse stikker lidt ud, og det er nok også derfor, mange mennesker synes, det er sjovt at følge med i vores liv.

At finde mod til at tage springet

Rasmine og Cathrine har tilsammen omkring 340.000 følgere på Instagram. Og faktisk var det også de sociale medier, der gjorde, at de fik øje på hinanden.

Som dressurrytter på topniveau deltager Cathrine i andre stævner end springrytteren Rasmine, men hestesport på konkurrenceniveau er alligevel en lille verden, fortæller de.

- Så vi har fulgt hinanden via de sociale medier og har sendt noget støtte af sted, når en af os skulle til et stævne eller en stor international konkurrence, siger Cathrine.

For tre år siden mødte de to ryttere for første gang hinanden ude i den virkelige verden. Rammen var et stort ridestævne i vinteren 2019, hvor Cathrine og Rasmine faldt i snak til en rytterfest.

- Ja, og så slog lynet simpelthen ned, smiler Rasmine.

- Vi kunne begge to mærke lige med det samme, at der var et eller andet specielt imellem os. En særlig øjenkontakt, en lyst til at være sammen, til at lære hinanden bedre at kende. Så vi begyndte at hænge ud sammen på ridestævnet.

Rasmine var på det tidspunkt kæreste med en fyr, og de spirende følelser for Cathrine skabte indre forvirring.

- Det tog lidt tid for mig at finde modet til at kaste mig ud i det. Jeg skulle lige finde ud af om jeg turde hengive mig til noget, der strittede imod alle de forestillinger, jeg havde haft om, hvordan mit liv skulle se ud, fortæller Rasmine, mens hun aer Cathrines underben.

- Inde i mit hoved havde jeg forestillet mig, at jeg skulle være sammen med en mand – blive gift, få børn og alt det dér. Det er ikke sådan, at jeg tænkte, at der var noget forkert i at være sammen med en pige – jeg troede bare ikke, at det var det, jeg skulle, fortæller Rasmine.

- Ja, og dér stod jeg et andet sted, for jeg havde været igennem hele processen to år forinden, hvor jeg var blevet kæreste med en pige, fortæller Cathrine.

- Det tog mig et halvt år at acceptere, at det var sådan, det var – at mine følelser ikke bare forsvandt, selv om jeg prøvede at skjule dem. Så der var stor forståelse herfra i forhold til Rasmines situation.

Opbakning fra far

Så hvordan finder man modet til at tage springet og stå ved en kærlighed, der kommer galopperende ind i ens liv fra uventet kant? For Rasmine handlede det om at give sig selv tid.

- Jeg var ude og fiske historier fra andre piger, der var gået samme vej – bl.a. hev jeg fat i en bekendt, som er kæreste med en pige. Cat og jeg hang ud, men vi holdt vores forhold hemmeligt i ret lang tid, fortæller Rasmine og kigger på Cathrine.

- Til sidst sagde du til mig, at jeg blev nødt til at træffe et valg – og finde ud af, om jeg ville det her forhold. Når man får sådan et spørgsmål, bliver man tvunget til at mærke efter, om man er villig til at miste den person, man er forelsket i – og jeg kunne tydeligt mærke: Nej, jeg vil ikke miste Cathrine. Så jeg traf en beslutning om, at det her måtte jeg stå ved.

Rasmine fortalte sine forældre, at hun var blevet forelsket i Cathrine.

- Lige da jeg sagde det, tror jeg, at de tænkte: “Okay!?” – den havde de nok ikke lige set komme. Men som med alt andet her i livet tog de rigtig godt imod det. Min mor er fra en fri familie, og min far er et meget nemt menneske med sådan nogle ting. Han ønsker bare, at jeg er glad – og det har gjort det så nemt for mig. Cat er som en ekstra datter for dem, og jeg tror ikke, de kunne forestille sig et liv uden hende.

- Jeg kunne heller ikke forestille mig et liv uden dem, indskyder Cathrine.

I “hesteverdenen” var der mange, der havde regnet ud, at Cathrine og Rasmine havde fået et godt øje til hinanden. Men hvordan var det at stå offentligt frem som kærester?

- Det var dejligt. Når man er forelsket, har man jo lyst til at vise hele verden, hvem man har “hapset”, og vi er blevet mødt af kærlighed og forståelse fra alle sider, fortæller Rasmine.

Hvad faldt I for ved hinanden?

- Vi er to ret forskellige mennesker. Jeg har helt fra barndommen haft fokus på elitesport, præstationer og er blevet lidt strengt opdraget. Jeg er også lidt sky som person, hvor Ras er mere fri, smiler Cathrine og kigger på Rasmine.

- Så jeg blev fascineret af hele kærligheds- og omsorgsaspektet ved Ras. Normalt tager det lidt tid for mig at opbygge tillid til andre mennesker, men med Ras var det anderledes. Jeg havde tillid til hende fra starten, så det var meget specielt.

- Ja, Cat bygger tillid op, hvor jeg måske er lidt mere naivt anlagt. Jeg er opdraget med rigtig meget kærlighed og nærhed og har automatisk tillid til andre mennesker, og så bliver den nogen gange brudt ned. For mig var der noget mystisk ved Cat, som jeg gerne ville udforske – nok fordi, vi er så forskellige, fortæller Rasmine.

Hvad gør jer stærke som par?

- Vores modsætninger. Dér, hvor jeg er svag, er Ras stærk – og omvendt. Så vi kan virkelig supplere hinanden, men det kan også slå gnister. Bølgerne går højt indimellem – fordi vi er så forskellige, lyder det ærligt fra Cathrine.

Frieri på Instagram

Efter otte måneder som kærester friede Rasmine til Cathrine under DM i dressur. Det skete i stalden, omgivet af familie og nære venner. Følgerne på Instagram fik også et glimt af det romantiske øjeblik.

Hvordan er det at dele ud af jeres forhold på sociale medier?

- Jeg har altid været meget personlig på min Instagram-profil, og jeg har ikke lyst til at gemme noget væk. Selv om jeg er vokset op i rampelyset, er mine forældre meget private – og det har jeg på en eller anden måde haft brug for at bryde ud af, lyder det fra Rasmine.

- Men du har også fået nogle hug, fordi du deler så meget, indskyder Cathrine.

- Ja, vi har skruet lidt ned for de opslag, der handler om vores forhold – her prøver vi at være mere private. Men vi vil gerne fortælle om vores liv med hestene, fortæller Rasmine.

Hvad er det, I får hug for?

- Det er aldrig pige-pige-relationen, men vi har opdaget, at jo mere åben du er, jo mere du lader folk følge med, jo flere hug får du. Vi oplever, at mange af vores følgere gerne vil finde noget drama i vores forhold, griner Cathrine.

- Ja, og dramaet kan blive udløst af bittesmå ting. Måske har Cathrine lagt et billede op af mig, hvor jeg har haft gode resultater til et stævne – og jeg har ikke lige nået at lægge et billede op af hende. Med det samme er der nogen, der tænker, at der er noget galt.

- Ja, og SÅ er der knas i forholdet, og på den måde kan det godt være lidt hårdt at være et offentligt par. Så vi har skabt en privat zone, hvor vi løser de udfordringer, vi har – sammen, siger Cathrine og tilføjer:

- Folk har en holdning til ALT, og jeg har efterhånden bygget et tykt skjold omkring mig. Jeg har fået meget hate – og det handler nok om, at jeg har været med på toppen i en del år. Der er koldt på toppen.

Hvad skriver folk til dig?

- At jeg er dyrplager, at jeg ikke behandler hestene ordentligt. Sådan nogle ting – men jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg ved jo selv, at jeg har en samhørighed med mine heste – det har vi begge to.

- Det tager op til 10 år at få en hest op på topniveau, og du kan jo ikke sige med ord, hvad du gerne vil have hesten til at gøre – så der opstår en særlig, instinktiv kommunikation og et meget tæt bånd mellem rytter og hest. Så det rører mig ikke, hvad folk skriver. Det bider mere på dig, siger Cathrine og kigger kærligt på Rasmine.

- Ja, jeg har grædt mange aftener over de kommentarer, som folk kan finde på at sende af sted. Når jeg bliver sablet ned, er det ofte, fordi jeg er “for positiv”. Folk kan godt finde på at skrive, at det hele er alt for lyserødt ovre hos Laudrup-Dufour, siger Rasmine.

- Og når jeg skriver, at jeg er stolt af Cathrine og stolt af alt det her, vi bygger op sammen, får jeg ofte at vide, at jeg ikke har “ret til” at være stolt.

- Det gør ondt, for selvom Cathrine er rytter på et højere niveau end mig, arbejder vi begge to hårdt for det her – og jeg vil jo bare dele min glæde.

Fem skridt fra stalden til hoveddøren

Cathrine og Rasmine bor sammen, arbejder sammen, driver forretning sammen. Bliver de aldrig trætte af hinanden?

- Vi er “alt i én”, og det er selvfølgelig lidt specielt. Når dagen er slut, går vi fem skridt fra stalden og op til hoveddøren – så er vi hjemme, og så er vi kærester. Det kan være svært ikke at tage tingene med hjem, siger Rasmine.

- Men faktisk ser vi ikke hinanden særlig meget i løbet af dagen. Vi er på samme matrikel, men vi løber i hver vores retning for at få det hele til at køre.

- Vi har hver vores disciplin, og vi rider hestene og underviser elever på forskellige tidspunkter af dagen – så det er dejligt at have lidt tid sammen, når dagen er slut, tilføjer hun.

Kan man ikke få lyst til at gemme sig i en høstak i laden – bare for at være lidt alene?

- Jo, jeg har altid haft meget brug for at være alene. Mennesker kan virkelig tappe mig for energi, og på mange måder har jeg lettere ved at arbejde sammen med heste end med mennesker. Men sammen med Rasmine kan jeg være alene, selv om vi er sammen. Rasmine er min oplader, smiler Cathrine.

- Ja, der er ikke nogen af os, der er de store snakke-ører. Vi er ikke bange for stilhed og kan sagtens ligge sammen i lang tid uden at sige noget.

- Man kan bare være sig selv, og der er ikke nogen, der kigger skævt, hvis man kommer til at slå en lille prut, siger Rasmine.

Hvordan holder I fast i gnisten, når I drøner rundt hele dagen med hestene?

- Det handler nok om, at vi stadig synes, den anden er lidt mystisk. Vi agerer og gør mange ting ekstremt forskelligt – både på godt og på ondt. Og så er vi to mennesker, der gerne vil blive ved med at udvikle os, siger Rasmine.

- Ja, vi er meganysgerrige begge to. I hestesport er du nødt til hele tiden at udvikle dig, for hvis du slapper af og er tilfreds med, hvor du er, bliver du overhalet på fem minutter. Så jeg tror, at vi har taget nysgerrigheden, lysten til at udvikle os, med ind i parforholdet, siger Cathrine.

Hvor er I henne i jeres forhold lige nu?

- Vi tænker meget over at nyde hver dag her. Hesteverdenen kan virkelig være tough, men vi prøver at huske hinanden på, at vi bor på en skøn bondegård, har gode mennesker omkring os og bruger dagene sammen med en masse skønne heste, siger Cathrine.

- Og så glæder vi os til at holde et stort bryllup. Vi er blevet borgerligt viet sidste år, men vi mangler at holde en kæmpestor bryllupsfest – og det bliver forhåbentlig i løbet af 2023.

- Vi drømmer også om børn, og når man er to piger, er det jo på en lidt anden måde. Vi kan jo ikke bare smide p-pillerne og lade skæbnen råde. Vi ved jo heller ikke, om det kan lade sig gøre, siger Rasmine eftertænksomt.

- Det med at få børn er noget, vi gerne vil i gang med i nærmeste fremtid, og vi går og snakker stille og roligt om det. Det ideelle er nok, hvis vi bærer et barn hver – men hvis nu det er mig, der starter, vil Cat så få det samme tilhørsforhold til barnet? Vi har talt om, at vi måske kan bære hinandens æg, så vi begge to bliver en del af barnet, siger Rasmine. Og tilføjer:

- Det første, jeg tænkte, da jeg blev forelsket i Cat, var: Åh nej, hvad gør man så, når man en dag vil have børn? Men når man undersøger det hele, finder man ud af, at det sagtens kan lade sig gøre – bare på en lidt anden måde.