Tinder-fortælllinger: Jeg tog på date med den 'forkerte' fyr. Hvorfor sker den slags altid for mig?

Jeg vil da også gerne dele min pinlige og sjove Tinder-date historie, der fandt sted for cirka syv år siden.

På daværende tidspunkt var jeg i starten af 20’erne og havde været på Tinder-dates før, men havde aldrig oplevet noget lignende.

Jeg havde skrevet med en fyr over længere tid, og vi aftaler at mødes ved en bar på Nørrebro.

Jeg er ikke særlig stedkendt på Nørrebro, men finder frem til stedet ved hjælp af GPS.

Da jeg står foran baren, skriver jeg til ham, at jeg er her. Kort tid efter tikker en besked frem på min mobil: "Jeg kommer hen til dig."

Jeg kigger ned på min mobil, mens jeg prøver at slå mit headset fra.

Da jeg kigger op igen, kan jeg se, at han kommer gående mod mig med åbne arme og et stort smil.

"Hej!” siger han.

Vi giver hinanden et kram og begynder at gå. Vi går i måske 20 minutter og snakker om forskellige emner, vi har skrevet om i vores Tinder-tråd, inden vi finder en ølbar og slår os ned.

Vi sætter os over i et hjørne af baren og snakker.

Pludselig får jeg en fornemmelse af, at noget er galt. Han ligner ikke helt sig selv som på billederne.

Indtil nu havde jeg slået det hen på grund af nervøsitet, og fordi det hele var gået så stærkt.

Jeg får endelig sagt til ham, at jeg ikke synes, at jeg ikke kan genkende ham på Tinder-billederne, og at han bye the way også har en helt anden hårfarve.

Han kigger på mig og siger så: "Det er heller ikke mig, du skulle have været på date med?”

Jeg er nu et stort spørgsmålstegn. Jeg er vildt forvirret.

Han var jo kommet han til mig, da jeg skrev, at jeg stod ude foran baren.

"Hvad mener du?" siger jeg så til ham.

Han svarer: "Jeg så bare, at du stod der og så så sød ud, så jeg ville tage chancen."

Jeg er helt forvirret og kigger på min mobil.

Der er tikket flere beskeder ind på min mobil fra ham fyren, jeg skulle have mødtes med.

Han har skrevet, at han nu er på vej hjem, efter han har stået og ventet i lang tid på mig.

Jeg tager min jakke og siger tak for en god aften, og at jeg er nødt til at gå.

Jeg kontakter efterfølgende min rigtige Tinder-fyr og spørger, om han vil mødes, og det gør vi.

Jeg fortæller ham om min lille episode, og han griner højlydt, men han har svært ved at tro på det.

Hvilket jeg nu godt han forstå.

Det hele bliver dog mere komisk, da han så fortæller sin side af historien.

For han har stået ude foran baren samme tid som mig. Men der var så tale om en helt anden bar.

(Der er åbenbart to barer på Nørrebro, der har næsten samme navn.)

Da han havde stået der i lidt tid, mens tre unge drenge havde grinet højlydt med deres mobiler fremme, troede han, at det hele var en joke. At nogen havde taget pis på ham.

Det viste sig, at det hele bare var tilfældigheder, der fandt sted på samme tid.

Vi endte med at date i tre måneders tid, inden vi sluttede det.

Men historien glemmer jeg aldrig. Mine veninder er ret enige om, at den slags kun sker for mig, og det har de nok ret i.