Når vores venskaber går i stykker, er der ofte én forklaring. Her er psykologens råd til at undgå det

For snart to år siden flyttede jeg fra Jylland til København og efterlod samtidig mine bedste veninder, som jeg har kendt siden folkeskolen, på den anden side af broerne.

Veninderne og jeg har fulgt hinanden fra de første byture og ungdomskærester gennem hjertesorg og uddannelsesvalg til angst, boligkøb og voksenjobs.

Sagt med andre ord er de mine ride or dies, mine livsvidner. Jeg elsker dem. Men jeg er bange for at glide fra dem.

Den frygt skal jeg tage alvorligt og gøre noget ved, hvis man spørger psykolog Ulla Dyrløv.

Hun har specialiseret sig i børnepsykologi og har beskæftiget sig med familier, børn og unge og herunder blandt andet vigtigheden af at have nære venskaber.

I øjeblikket er hun aktuel som ekspert i DR’s nye venskabseksperiment “Venner igen”, hvor fem vennepar i bedste sendetid forsøger at genantænde gnisten i deres venskaber.

For Ulla Dyrløv mener, det er på tide, at vi tager vores venskaber op til revision.

– Vi er flokdyr, og vi har brug for andre mennesker for at trives bedst muligt. Det går lidt imod det individualistiske syn, der har fyldt meget de senere år, hvor vi har skullet kunne klare os selv og efterleve talemåden: “Du er din egen lykkes smed,” forklarer Ulla Dyrløv og fortsætter:

– Det duer ikke, fordi det er vi ikke. Vi er sociale væsener, og vi har brug for hinanden. Vi har brug for hjælp, når vi har det skidt, og vi har brug for at kunne hjælpe andre.

Jeg beder Ulla Dyrløv om at beskrive de typiske konflikter, der opstår i venskaber, som får dem til at gå i stykker. Hendes svar vidner om, at jeg på det tidspunkt i samtalen ikke har forstået roden til problemet.

For ofte opstår der nemlig slet ikke en konflikt. Det er mere typisk, at venskabet bare glider ud.

– Vi mangler et sprog for det, der sker i venskabet. Kan jeg sige til dig, når jeg synes, du er mega irriterende? Eller spørge om du har det godt i venskabet? En gang imellem skal man altså tage venskabet op til revision og få spurgt, om det går, som den anden part drømmer om.

Og hvordan gør man i øvrigt, hvis man ikke vil være venner længere. Slår man op? Eller hvordan siger man det til sin ven?

– At det glider ud er sjældent noget, begge parter har det godt med. Der er som regel en, der lader det glide, og en anden, der til sidst giver op på at forsøge, siger Ulla Dyrløv.

Hvis du har læst så langt og stadig er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt, at du giver dine venner et kald bagefter, så er Ulla rimelig klar i spyttet. For ifølge hende er venskabet nærmest vigtigere end parforholdet.

– Vi støtter hinanden, læner os op ad hinanden, og man bliver egentlig også hjulpet til at se sig selv udefra, hvis man har nogle virkelig gode venner, der tør sige, at man har forandret sig og er blevet svær at være sammen med.

– Det er vennerne, der hjælper os til at korrigere vores adfærd. Det er vennerne, der hjælper os med at bevare vores parforhold eller til at komme ud af dem. De er også hele grundlaget for, hvordan vi har det på arbejdet og som forældre.

Godt så. Venskaber er virkelig vigtige at værne om. Og vi må for alt i verden ikke tage dem for givet.

Men hvad stiller man så op nu, hvis et kig gennem telefonbogen afslører, at man er i tvivl om, hvem der egentlig ville tage telefonen, hvis man ud af det blå ringede dem op på FaceTime?

For det første skal du få styr på dine prioriteringer.

– Vi lever alle sammen travle liv og har gang i karriere, kæreste, børn eller noget fjerde, så fra tid til anden kan man ryge ud i ikke at få prioriteret rigtigt, for nu at sige det, som det er, forklarer Ulla Dyrløv.

– Men det kan ikke nytte noget, at man aflyser aftalerne med vennerne, som egentlig er dét, der oftest lader os op, når vi føler os stressede af vores arbejde. Og det er ofte det, der sker.

Kender du selv det, hvor du sidder med din vennegruppe, I finder kalender-app'en frem på telefonen og pludselig står det klart, at I først har tid til at ses om tre måneder.

Det går bare ikke, siger Ulla. Og så understreger hun, at der ikke findes en magisk tryllestav, der kan tages i brug, hvis skaden er sket. Man er nødt til selv at komme ud af busken og finde ud af, hvordan man i fællesskab bliver bedre til at kommunikere, strukturere og overholde aftaler.

Aftaler med venner skal være hellige. De må simpelthen ikke aflyses, medmindre der er virkelig, virkelig gode grunde til det. Det gælder også FaceTime-aftaler med de venner, der ikke bor rundt om hjørnet længere.

Og så anbefaler Ulla Dyrløv i øvrigt, at man efter en aftale med sine venner sørger for at få en ny dato i kalenderen med det samme, inden man går hver til sit.

– Vi har taget vores venskaber for givet. Livet har forandret sig, den måde vi lever på har forandret sig i den vestlige verden. Arbejde fylder ekstremt meget, familielivet fylder ekstremt meget, men vi skal huske venskabet, forklarer Ulla Dyrløv.

Og mangler du nye venner som voksen, må du gøre noget aktivt for at ændre det. For eksempel ved at starte til noget nyt – dans, fodbold, en strikkeklub, en højskole eller en grupperejse. Opsøg fællesskabet, det opstår ikke af sig selv, påpeger hun.