Liv
27. februar 2025

Redaktionen tester 10 vibratorer, og en af dem bliver kaldt ‘sexlegetøjets svar på en schweizerkniv’

Vejret er stadig gråt og trist, og det kalder (stadig) på indendørshygge. Måske har du allerede brændt alle dine stearinlys og set Sex and the City fem gange? Frygt ej, vi har den perfekte vibrerende aktivitet til dig.
Af: Redaktionen
Clamy

Foto: PR

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

femina tester

femina tester er et format, der udkommer hver måned, hvor vi udvælger en produktkategori indenfor skønhed og velvære og efterfølgende tester det. Vi vurderer blandt andet produkterne på baggrund af konsistens eller materiale, og hvordan de virker på os. Produkterne er fra forskellige mærker og priskategorier.

Alle produkter er modtaget som presseeksemplarer sendt til redaktionen.

Det er ansatte på feminas redaktion, der tester produkterne og efterfølgende skriver om dem.

Klub Venus, Woody

Woody har jævnligt stukket hovedet frem i mit Instagram-feed de seneste par år, og her mener jeg ikke Woody fra Toy Story, men Woody den syrenfarvede dildo-vibrator formet som et “f” fra Klub Venus. Med al den hype kunne den kun skuffe, tænkte jeg. Det skulle vise sig at være et godt udgangspunkt.

Woody er sexlegetøjets svar på en schweizerkniv. Den kan vitterligt det hele. Imens suction-funktionen giver ydre stimuli til klitoris, der føles som oralsex, så giver det vibrerende skaft en dyb indre stimuli, imens det pulserende tryk midt på skaftet stimulerer g-punktet. Efter at have testet den en gang, drømte jeg om Woody i to nætter.

Tilbage er der bare at sige: The hype is real.

Woody er for dig som vil have orgasmegaranti, men ikke orker at skifte mellem forskellige dildoer og vibratorer.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/Woody.jpg

Foto: PR

Klub Venus, 549 kroner, kan købes her

Sinful, 2-i-1 Bliss Love æg og klitoris vibrator

Sinful lyver ikke, når de siger, at man med denne opnår stimuli både udvendigt og indvendigt. Den er god at bruge sammen med en partner for at give ekstra nydelse - og spice hverdagen lidt op. Ægget fungerer fint alene, men endnu bedre i samspil med klitoris- og trussevibratoren. Så opnår du den perfekte orgasme.

Ægget er behageligt og fløjlsblødt, som Sinful også selv beskriver det, og så er det nemt at gøre rent; win, win! Jeg synes, den er perfekt til folk, der har lyst til at udforske vibratoruniverset, for den er hverken for overvældende eller kedelig. Faktisk vil jeg vove at påstå, det er den perfekte kombination, hvis altså sådan en findes.

Denne vibrator er til dig, der har lyst til at udforske vibratoruniverset og have en diskret, men yderst effektiv vibrator.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/aeg.jpg

Foto: PR

Sinful, 499 kroner, kan købes her

The Natural Love Company, Yarrow rabbit vibrator

Yarrow Rabbit Vibrator fra Lust Copenhagen er en såkaldt thrusting dildo-vibrator, som er designet til at efterligne penetrationsbevægelsen. Den kommer i en blød bomuldspose af god kvalitet og dens grønne matcha-farve og ekstremt bløde silikonemateriale giver mig lyst til at arrangere en dildoblomst ligesom den fra Nynnes Dagbog.

Efter at have testet Yarrow må jeg desværre også erkende, at det nok er sådan, den ender hjemme hos mig. På hjemmesiden indgår ord som “mekanisk”, “motoriseret kraft” og “automatiseret penetrationsoplevelse” i beskrivelsen af Yarrow, og det afspejler desværre oplevelsen meget godt. Samtidig har den et relativt højt støjniveau, der gør det lidt svært at forblive in the zone.

Yarrow er for dig, der er en øvet onanist, og som tænder på kraftig stimuli (og ikke har roomies der generes af vibrerende støj).

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/Rabbit.jpg

Foto: PR

The Natural Love Company, 899 kroner, kan købes her

Peech, Wander

Wander; et bud på den klassiske ‘wand’, som giver utrolig kraftfuld ydre stimuli. Materialet er behageligt, blødt, det er vandtæt, og den kan tages med i badet. Vibratoren har tre forskellige intensiteter og syv forskellige mønstre. Wander er meget fleksibel i sit design og ligger faktisk rigtig godt i hånden, dejligt.

Den kan bruges på klitoris, brystvorter eller til at udforske andre erogene zoner på din eller din partners krop. Dog er den liiiidt til den kraftfulde side til min smag, så hvis man har en følsom klitoris, er den nok for meget af det gode.

Den er til dig, der vil have fuld kraft på ydre stimuli - også i badet;)

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/wander%2C-haand.jpg

Foto: PR

Peech, 495 kroner, kan købes her

Kom nu!

Kvinder i heteroseksuelle forhold får stadig markant færre orgasmer end deres partnere. Derfor har vi her hos femina valgt at sætte fokus på orgasmekløften.

2025 skal være året, hvor vi får ligestilling på lagnerne - og måske får lige så mange orgasmer som mænd.

Vi taler med kvinder, der har været en del af statistikken, guider dig og din partner i, hvordan du kan opnå mest mulig nydelse, deler vidnesbyrd fra vores læsere om deres bedste orgasmer og meget mere.

Sinful, Matcha green unlimited pleasure par vibrator

Unlimited Pleasure Par vibrator er lavet i blød silikone i farven ’Matcha Green’, som gør, at den ser ægte cute ud. Der er ‘par’ i navnet, men der står, at den selvfølgelig også kan bruges solo. Den føles rar, men er ikke den mest handy vibrator to be honest. Det skyldes den del, der er ment til at stimulere penis.

Til gengæld er der garanteret orgasme for mig, kvinden på grund af de mange forskellige vibrationsindstillinger. På grund af formen synes jeg, den fungerede bedst som et lækkert forspil, hvor min partner og jeg kunne bruge den på hinanden og ikke få stimuli samtidig.

Denne vibrator er for dig, der gerne vil hive lidt let spice ind i forspillet med din partner, uden at det skal være besværligt eller vildt. Bare lidt rart.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/matcha.jpg

Foto: PR

Sinful, 299 kroner, kan købes her

Dame Products, Zig compact vibrator magenta

Zig er i princippet “bare” en klassisk bullet vibrator, men føles bare lige dét bedre. Materialet er lækkert, og den er blød i spidsen, og bliver hårdere længere nede. Designet gør, at den både kan bruges til at ramme helt specifikt og intensivt på klitoris, eller spredes ud på et større område – vekslingen mellem de to fungerede ret godt for mig. Den oplader med USB-C, hvilket gør, at du ikke skal have den klassiske oplader med dig rundt; if you know, you know. Jeg ville dog ønske, at de havde lukket indgangen til, så den var vandtæt.

Denne vibrator er enten for dig, der skal have din første vibrator, vil have en lille rejsemakker, eller bare er på udkig efter en solid klassiker.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/zigg.jpg

Foto: PR

Dame Products, 225 kroner, kan købes her

Peech, Clamy clitoris stimulator

Clamy er den mest nuttede, lille muslingevibrator, jeg nogensinde har set. Men tag ikke fejl af dens æstetiske ydre, der gør den diskret nok til at stå fremme på badeværelset eller natbordet: Den lille fætter er virkelig kraftfuld med sine pulserende luftbølger. Der er uden tvivl orgasmegaranti: Jeg tror, det tog mindre end 20 sekunder første gang og resulterede i fire styks på et par minutter. Success. Den er som en flottere lillesøster til den gode, gamle Satisfyer Pro. Dog savnede jeg muligheden for at kunne skrue op og ned i intensiteten - Clamy har kun én knap, hvilket betyder, at du på knappen skal skrue op til 100 procent, før du igen kommer ned på "niveau 1". Det er lidt ærgerligt, hvis man kan lide at hoppe frem og tilbage i intensiteten undervejs.

Alt i alt er Clamy til dig, der er vild med intens klitorisstimuli og vakuum-effekt, og som også synes, at sexlegetøj gerne må se cute ud.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/clamy.jpg

Foto: PR

Peech, 390 kroner, kan købes her

Snail Vibe, Curve opladelig dobbelt stimulator

“Forbered dig på et stimulerende eventyr”, sådan lyder beskrivelsen af sneglen. Og oh my, hvor holder den stik. Jeg lover dig dejlig, vibrerende orgasmegaranti! Den har en god størrelse, er vandtæt, kommer i en smart lille taske (we love) og det runde håndtag for enden gør den let at styre både i forhold til penetration men også vibration.

Den kommer med dobbelt motor, en i sneglehuset og en i den penetrerende del. Sneglehusets rullende effekt gør, at ens klitoris hele tiden rammes perfekt i samspil med penetrationsdelen. Det eneste lille minus er, at den er en smule svær at gøre ordentligt ren.

Den er til dig, der er til både indre og ydre stimuli, gode orgasmer og kan lide et flot og funky design.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/sneglen.jpg

Foto: PR

Snail Vibe, 899 kroner, kan købes her

Svakom, Erica wearable vibrator

Erica kommer i en rigtig fin indpakning, der gør, at det fra start virker som en vibrator af god kvalitet. Med i pakken følger både oplader og en lille diskret rejsepose. Materialet er lækkert, den sidder godt, og den er vandtæt; win. Du kan tænde og slukke for hver af vibratorens to dele, så der er mulighed for både indre og ydre stimuli.

Erica kan styres manuelt på vibratoren eller gennem en app. Bruges den uden appen, er den relativ simpel og ligetil. Men downloader du app’en, åbner der sig et hav af muligheder. Her kan du skifte mellem forskellige vibrationsmønstre, designe dine egne, koble op til musik, og tegne et mønster. I app’en er der også et chatrum, hvor man kan lade andre styre den eller starte et videoopkald. Idéen er god, dog oplevede jeg en del forsinkelser.

Tanken om at bruge Erica i offentligheden er i mine øjne pirrende, men det ville jeg ikke gøre, medmindre der var musik for fuld udblæsning - for den larmer ret meget.

Denne vibrator er for dig, der har erfaring med sexlejetøj og gerne vil eksperimentere med nye muligheder.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/erica.jpg

Foto: PR

Svakom, 525 kroner, kan købes her

We-Vibe, Chorus app og fjernbetjening par vibrator

Par-vibratoren Chorus fra We-Vibe føles først og fremmest virkelig eksklusiv og lækker! Designet og indpakningen er i top, og selve idéen om den fjernstyrede vibrator er i sig selv virkelig pirrende. Det er ret genialt, at den kan stimulere klitoris, G-punkt i skeden og penis på én gang under penetrationssex, og det gav uden tvivl ekstra nydelse for både mig og min kæreste. Dog var klitoris-intensiteten ikke nok for mig, så jeg fik ingen orgasme af den. Chorus er fyldt med teknologi, måske endda lige i overkanten for os. Det virker, som om der er tusind forskellige indstillinger, hvilket gjorde det en smule kompliceret at finde rundt i.

Man kan bruge fjernbetjeningen på afstand og styre vibrationerne via en app, og det lyder til gengæld meget frækt og helt sikkert noget, vi vil eksperimentere med. Dog vil jeg ikke mene, at den er helt så lydsvag, som den lover, så det kræver helt sikkert, at der er lidt liv eller musik omkring en, hvis den skal med ud i offentligheden.

Chorus par-vibratoren er til jer, der allerede har erfaring med sexlegetøj, og som gerne vil bruge tid på at udforske de mange, sjove indstillinger og funktioner, den tilbyder.

https://imgix.femina.dk/2025-02-27/we-vibe.jpg

Foto: PR

We-Vibe, 1295 kroner, kan købes her

Læs også