Sådan fortæller I jeres børn, at I skal skilles

- Det vigtigste er at give plads til alles reaktioner, siger Anna Bennich, psykolog og forfatter.

At blive skilt er en stor beslutning – især når der er børn involveret. Og selvom skilsmisse måske er det bedste valg for alle involverede, så kan det føles svært at fortælle det til børnene.

- Børn kan forstå, hvad en skilsmisse betyder på forskellige måder, alt efter hvor gamle de er – men alle børn påvirkes selvfølgelig af det, siger Bennich

– Det er forskelligt, hvor meget information børnene kan klare på en gang eller forstår, alt efter deres alder. Ældre børn har naturligt en bedre forståelse af hvad en skilsmisse reelt betyder, men det dæmper ikke de følelser, der ofte opstår, som uro, fortvivlelse og sorg, fortsætter hun.

Grundlæggende er der 5 gode ting, I skal tage højde for, når I skal fortælle børnene om noget så livsomvæltende, som at deres forældre har besluttet ikke længere at være sammen:

1. Fortæl om det, når beslutningen er taget, og når I er sikre på beslutningen.
2. Vær omhyggelig med at forklare, at det ikke handler om børnene, men om jer forældres separate relation, som nu skal ændre sig.
3. Tænk over, hvordan I vil svare på almindelige spørgsmål, der naturligt vil fylde hos børnene. Det er ofte det mest lavpraktiske som bolig, fødselsdage og julefejringer.
4. Svar så ærligt som muligt, men overvæld ikke børnene med information – svar kun på det, de spørger om.
5. Det er vigtigt at give plads til alles reaktioner. Nogle bliver vrede og triste, mens andre trækker sig tilbage. Mind dem om, at I er der, hvis de vil tale eller undrer sig over noget.

Børnene er ikke den eneste relation, der bliver påvirket af en skilsmisse. At fortælle børnene om skilsmissen er selvfølgelig det sværeste – men at fortælle det til vennerne kan også være hårdt.

Ifølge Anna Bennich er vennerelationens anatomi dog sådan, at man ikke behøver at tænke så meget over, hvordan man siger det, til de nærmeste venner:

– Det er jo det, der er med venner – man kan være helt sig selv, græde, tale usammenhængende og fortælle, som man vil. Vennerne er der stadig, selvom man ikke er sit mest sammenhængende jeg, siger Anna Bennich og fortsætter:

– Dog skal man huske, at selv vennerne kan blive meget kede af det. Nogle gange mister de jo også en af parterne. Selvom nogen blot har været partner til ens ven, kan man stadig have værdsat personen meget. Nogle gange kan man fortsætte med at have kontakt, hvilket er fantastisk, men ofte bliver det over tid en form for separation også for vennerne, fortæller Anna Bennich.