Derfor præger forholdet til din far dit kærlighedsliv

Har du giftet dig med en mand, der arbejder meget og ofte er væk? Så kan det måske hænge sammen med, at din far var fraværende, da du var barn.

Var du omvendt fars prinsesse, har du måske scoret lidt under evne og slået dig ned med en mand, som forguder dig. Forholdet til far har nemlig stor betydning for, hvordan vores kærligheds- og sexliv senere hen udarter sig. Det forklarer to eksperter til femina.

Ifølge filosof og psykolog James Giles gennemgår piger en mere kompliceret proces end drenge, når vi allerede som helt små identificerer os med de forskellige roller, henholdsvis vores mor og vores far har.

Mor er den første kærlighed

– Mor er den første kærlighed, et barn møder, uanset om barnet er dreng eller pige. Selv om vi i dag har ligestilling i vores kultur, er det stadig sådan, at mor er den primære person i den første tid, forklarer James Giles.

– Drengen forelsker sig allerede som helt lille i sin mor og identificerer sig med sin far. Siden overfører han den kærlighed, han har følt for sin mor til en anden kvinde. Pigen både identificerer sig med og forelsker sig i moren. Identifikationen med moren varer ved, men en stor del af forelskelsen er hun siden nødt til at opgive for i stedet at forelske sig i sin far. Det betyder, at kvinder hele livet har en større tilknytning til andre kvinder, end mænd har til andre mænd, og det gør kvindens seksualitet mere kompliceret end mandens.

Ligner din mand din far?

Ifølge James Giles viser flere undersøgelser, at når en mand vælger seksuel partner, ligner hun i 60 til 75 procent af alle tilfælde hans mor på ansigt, hår og øjenfarve.

Det samme gælder for den mand, en kvinde falder for, men for kvinden hænger valget i højere grad sammen med, om hun har haft et godt forhold til sin far – uanset om han er hendes biologiske far eller hendes adoptivfar.

– Kvinder er langt mere kritiske i forhold til, hvordan de oplever den rolle, deres far har spillet. Det skyldes primært, at de er ældre, når de begynder at rette deres seksualitet mod faren, end drenge er, når de retter deres seksualitet mod moren, fortæller James Giles.

Det gode forhold

Et tæt forhold mellem far og datter handler om nærvær og kommunikation, understreger James Giles og påpeger, at mange fædre trækker sig væk fra deres døtre, når de kommer i præpuberteten og begynder at få former.

– Det er en stor fejl. Pigen vil føle det som en afvisning af hendes kvindelighed og blomstrende seksualitet. Faren bør fortsætte med at tale med sin datter om alt, også kærlighed og sex, uden at være påvirket af, at hun ikke længere ligner den lille pige, hun var engang.

Piger, der har et tæt og godt forhold til deres far, er oftest ældre, når de får den første kæreste, end piger, der har et dårligt forhold til deres far. Det betyder ikke, at de er mindre modne. De har bare fået dækket deres behov for at blive set af det modsatte køn hos faren i længere tid end de piger, der har et dårligt forhold til deres far. James Giles fremhæver en undersøgelse, hvor en af de medvirkende kvinder fortalte, at hendes far, da hun var barn, havde taget hende alene med ud at spise en gang om ugen, og det havde hun syntes var helt fantastisk og som at øve sig i at have en kæreste.

– Ved at være et godt forbillede giver hendes far hende den bedste opdragelse i, hvordan hun siden skal omgås mænd. Det betyder også, at hun vil være meget bevidst om, hvilke kvaliteter hun værdsætter hos det modsatte køn. En kvinde, som har haft et harmonisk forhold til sin far, har selvrespekt og er ikke bange for at stille krav til de mænd, hun møder.

Det dårlige forhold

En ung pige, der har haft et dårligt forhold til sin far, vil ifølge James Giles tidligere føle, at hun skal ud og finde en erstatning for den kærlighed, hun har haft til faren.

– Hun vil hurtigere opdage, at seksualitet også er en måde at opnå bekræftelse i, at hun er god nok, som hun er på – som kvinde og person. Typisk vil hun også være mindre kritisk i sit valg af mænd. Helt biologisk viser studier faktisk, at piger, der vokser op uden kontakt til deres far i dagligdagen, får tidligere menstruation. Føler du dig som voksen påvirket af et dårligt forhold til din far, foreslår James Giles, at du i første omgang prøver at tale med din far om det, eventuelt sammen med en psykolog.

– Hjælper det ikke på forholdet, og fortsætter faren med sin uacceptable adfærd, kan det være en god idé at overveje at lade sig skille fra sin far. Normalt er det jo mor og far, der bliver skilt, men for børn, der har følt sig svigtet af deres forældre, kan det også være en stor lettelse og hjælp til at komme videre at blive skilt fra den ene eller begge af deres forældre og sige: Nu er det slut. Jeg vil ikke se dig mere.

Har du altid været fars pige?

Som fars pige eller måske ligefrem fars prinsesse har du oplevet en ubetinget kærlighed fra din fars side. Følelsen af at være noget helt særligt giver dig opfattelsen af at være elsket, uanset hvordan du opfører dig. Det er som udgangspunkt godt, understreger parterapeut Katrine Axholm.

– Men det kan betyde, at du som voksen har svært ved at indgå i et ligeværdigt forhold, at du tiltrækkes af mænd, der sætter dig op på en piedestal. Måske har du en tendens til at score lidt under evne, som man siger, så manden ser op til dig og tænker: Wow ..! Det kan ofte fungere i forelskelsesfasen, men når forelskelsen har lagt sig, vil manden typisk også begynde at stille krav til dig og indse, at du ikke er fejlfri.

For at bryde det mønster er du ifølge Katrine Axholm nødt til at indse, at den ubetingede kærlighed er noget, du i en periode kan få fra dine børn, men ellers aldrig vil opleve igen. Den indsigt er forbundet med en stor sorg, men når du er kommet gennem sorgen, vil du indse, at den også er forbundet med en stor frihed, fordi den modner dig og giver dig evnen til at indgå i et ligeværdigt forhold.

Den fraværende far

Katrine Axholm skelner mellem den fysisk fraværende far og den psykisk fraværende far. Begge dele kan have givet dig følelsen af, at far er uopnåelig.

– Mange kvinder, der har haft en fysisk fraværende far, falder siden selv for mænd, der arbejder meget og måske endda har mange rejser, forklarer hun.

– De kvinder er vant til at stå med det hele selv, og fik de en mand, som var mere til stede i hverdagen, ville de slet ikke kunne finde ud af det. Ofte opstår der dog udfordringer i den type parforhold, når børnene bliver store. Det kan være svært at holde kærligheden ved lige, hvis man nærmest lever i hver sin verden. At have en psykisk fraværende far er mere smertefuldt end at have en, som er fysisk fraværende, understreger Katrine Axholm.

– Det smertefulde i at have en psykisk fraværende far er jo, at det er meget synligt, han ikke er der, og at han selv har det svært. Måske er han depressiv eller har et misbrug, men det kan også være, han simpelthen ikke kan finde ud af at være sammen med børn. Den sidste kategori bliver heldigvis mere og mere sjælden. Den stammer fra dengang, far gik på arbejde, og der ikke var nogen forventning om, at han også skulle lære at skifte ble, gå med til forældremøder og så videre. Mange kvinder, der er vokset op med en psykisk fraværende far, vil som voksne finde en mand, der også på en eller anden måde har det svært. Når en kvinde gør det, handler det om, at hun har overtaget sin mors handlingsmønster.

Var din far temperamentsfuld?

Er både far og mor meget tydelige i deres temperament på den måde, at de både viser glæde og vrede, er du sikkert selv blevet ligesådan som voksen, mener Katrine Axholm. Er det imidlertid kun far, der er temperamentsfuld, og måske især når det kommer til vrede, kan du som voksen have svært ved at håndtere andre mænds vrede.

– Jeg havde for eksempel en klient, der havde det meget svært med, at hendes mand af og til slog hånden hårdt i bordet, når han var vred. For mig lød det ikke, som om manden på nogen måde var krænkende i sin vrede ... men hun havde oplevet det samme mønster hos sin far, og derfor opfattede hun det som noget meget voldsomt.

Oplevede du som barn, at fars vrede gjorde dig utryg, og at din mor måske også havde svært ved at håndtere den, vil du som voksen ofte selv være et meget kontrolleret menneske, der ikke er så god til at lytte til dine egne behov, konkluderer Katrine Axholm.

Kæmpede du for fars opmærksomhed?

Måske var I flere søskende. Måske kæmpede din mor også for din fars opmærksomhed. Det kan også være, din far var fraværende, eller han stillede for høje krav til, hvad du som hans datter skulle kunne. Under alle omstændigheder betyder det, at du har skullet kæmpe om din fars opmærksomhed, at du er vant til at skulle præstere for at få anerkendelse, understreger Katrine Axholm.

– Jeg havde et par i terapi, hvor kvinden altid havde lagt stor vægt på ydre værdier. Pludselig kunne hun ikke længere mærke, hvad hun følte for sin mand. At være styret af det ydre er noget, man kun kan være i et vist stykke tid. Det er også det, mange 40-års-kriser handler om: Mens børnene var små, har man måske haft så meget fokus på dem, at man ikke har haft tid til at mærke efter. Når man så pludselig får tid til det igen, føles det tomt.

Hvis far er meget svag

Var din far meget svag, hænger det som regel sammen med, at din mor var tilsvarende dominerende, pointerer Katrine Axholm.

– Og så vil du oftest også blive dominerende i forhold til de mænd, du møder som voksen. En dominerende kvinde vil oftest falde for en mand, der er parat til at underkaste sig, men når han gør, som hun ønsker, vil hun tænke, at han er en vatpik.

Føler du dig fastlåst i dit mønster?

Uanset hvilken af de skitserede roller, din far har spillet i dit liv, er første skridt til at komme videre, hvis du føler dig fastlåst i dit mønster i forhold til mænd, at du erkender, hvad det handler om, understreger Katrine Axholm.

– Der vil altid være sorg forbundet med at erkende, at vi enten ikke længere har det, vi fik fra vores forældre, eller at vores forældre svigtede. Du skal igennem den sorg for at bryde dit mønster. Husk, at ingen forældre er perfekte, og det er også med til at gøre os hærdede til at håndtere livet. Er du opvokset i en perfekt, fejlfri familie, får du det svært, når du skal ud og gøre erfaringer med den virkelige verden.

– Når du har erkendt mønstret, kan du enten vælge at bryde det, eller du kan acceptere, at det er sådan, det er, og blive bedre til at leve med det. Der er mønstre, som ligger så dybt i os, at vi ikke bare kan slippe dem.