Dorthe Kandi: Skal kvinder stadig være bly og tilbageholdende?

Er kvinders seksualitet stadig mindre fri end mænds? Det spørgsmål har jeg funderet over, siden jeg for nylig havde en diskussion med en mand om Miley Cyrus. Efter hendes koncert i Danmark var der billeder af hende i noget, der ikke var meget mere end undertøj. Og manden, jeg talte med, mente, at det var usmageligt og det samme som prostitution. At hun solgte sin musik med sex. Og det gør hun da muligvis også. I så fald er hun ikke den eneste. Og det er da bestemt en diskussion værd. Men det fik mig også til at føle, at kvinders seksualitet stadig ses som noget, der ikke må være eksplicit, rå og direkte. Mænd som Mick Jagger og Freddie Mercury har optrådt i så stramme bukser, at der ikke var meget overladt til fantasien. Og det var vel ikke, fordi de bare ikke kunne få fat i et par løse hørbukser. Michael Jackson tog sig også til skridtet ret ofte. Det blev nærmest hans kendetegn. Måske kløede det bare. Det ene boyband efter det andet har knappet skjorterne ned og trænet sixpack, så den har kunnet ses gennem de stramme T-shirts. David Beckham har solgt underbukser med indbygget sok, eller også er han bare meget veludrustet, der var i hvert fald ingen tvivl om, hvad der var i fokus! Danske og udenlandske rappere (og andre) synger så meget om sex, at man godt kan komme både til at rødme lidt og grine, når man hører sig selv synge med på sange om analsex ... LÆS OGSÅ: Renées klumme: Kan man være kvinde og ikke feminist? Min påstand er, at vi helt generelt stadig mener, at kvinder bør være mere bly og uskyldige end mænd. Derfor skurrer det i nogles øjne, når en kvinde er seksuelt frigjort. Ja, jeg mener, det er et udtryk for frigørelse. Selvfølgelig skal Miley Cyrus gøre op med sig selv, hvad det egentlig er, hun vil med sin optræden. Men det kan vi jo ikke vide, om hun har gjort. Derfor skal vi også lade være med at moralisere over hendes optræden. Måske er hun bare træt af at være en Disney-prinsesse i nuttet indpakning. Måske har hun lyst til at sige: ”Rend mig”. Uanset hvad kan det ikke forarge mig. Men ofte får jeg den tanke, at seksualiteten helst ikke må være der. At vi forsøger at fornægte, at vi er seksuelle væsener. Og nej, det betyder ikke, at vi er dyr, der vil knalde med hvem som helst overalt, men at seksualitet er en del af vores væsener – og at den også er imellem os som mennesker. På en måde virker det, som om den seksuelle frigjorthed, vi roser os selv af, også betyder, at vi tror, at seksualitet kun er det, der foregår i soveværelset? Når vi ikke anerkender seksualiteten som en del af os, undertrykker vi den. Men seksualiteten er en stærk kraft, som er svær at gemme væk. Forleden så jeg i bussen en kvinde med hovedtørklæde – og meget stramt tøj og flot makeup. Nok var håret skjult, men hun udstrålede stolthed ved sig selv og masser af sensualitet. Tørklædet er ellers for mig udtryk for, at man ser seksualiteten som farlig – hvilket også er tilfældet i andre religioner. Men jeg tror ikke på, at tørklædet betyder, at der er mindre tiltrækning mellem mænd og kvinder. Tværtimod tror jeg, at vi, når vi forsøger at undertrykke, moralisere og gemme væk, får det til at pible frem på andre måder. Så er det, vi problematiserer seksualiteten, især hvis kvinder ”bruger den” offentligt. Selvfølgelig er det komplekst, og jeg er på ingen måde fortaler for, at nogen gør noget som helst, de ikke har lyst til. Og jeg er stærkt kritisk over for pornoficering af vores kropssyn (store silikonebabser og intet hår på kroppen) – men der er mellemveje. Og der er ikke mindst mulighed for, at vi kan være i verden med både silikonebryster, fuld måtte og sceneoptræden med seksuelle undertoner, uden at vi behøver at moralisere over for hinanden. For når vi begrænser hinanden, undertrykker vi hinanden. LÆS OGSÅ: Caitlin Moran: Husk at kæmpe for feminismen Miley Cyrus til MTV awards...