Du bliver lykkeligere af at være doven

Ifølge Stressforeningen er 35.000 mennesker i Danmark sygemeldt med stress hver dag. Oven i det så lider 250.000- 300.000 danskere af alvorlig stress. Og danskerne er ifølge OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) det folk i verden, der spiser næstflest lykkepiller pr. 1.000 indbyggere. Kun overgået af Island.

Thomas Grønnemark oplever, at vi i Danmark har selvudviklet os halvt ihjel. I de sidste par årtier har selvhjælpsindustrien tudet os ørerne fulde af, at vi selv har ansvaret for vores egen lykke, og at vi kan, hvad vi vil, hvis bare vi tror nok på det og kæmper nok for det. Det fortæller han til femina.

Med en fortid som verdensrekordholder i fodboldindkast, europamester i stafetløb og professionel bobslædekører, kan virke paradoksalt, at Thomas Grønnemark har skrevet en bog, hvor han opfordrer til dovenskab. Og lancerer De 7 Dovne Principper:

1. Slap af – når du kan

2. Træk andre med ned i sofaen

3. Spring over, hvor gærdet er lavest

4. Hjælp – når du orker det

5. Lad andre gøre arbejdet

6. Snig dig udenom

7. Hold flere fester

Husk pauserne

Som tidligere elitesportsudøver mener Thomas Grønnemark, at vi glemmer noget meget vigtigt i vores iver efter at præstere godt og være succesfulde. Nemlig restitutionen. Pauserne.

– Tænk på løven på savannen, der ligger og feder den det meste af tiden, fordi den ved, det kræver en helt enorm eksplosiv kraft at indfange gazellen. Jo mere vi har brug for at performe, jo mere har vi brug for at dovne, siger Thomas Grønnemark.

– Rigtig mange af os har kørt livet op på et niveau, hvor menneskekroppen ikke kan følge med. Og vi kan sagtens holde til at arbejde hårdt – HVIS vi har åndehuller. Ellers brænder vi ud, og så er det, vi bliver stressede og syge. Så vi har alle sammen godt af doven energi.

Læs også: Derfor må du godt tage en middagslur

1. Slap af, når du kan

Engang hed det sig, at den ideelle dag var delt op i otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn. Den fordeling holdt måske meget godt før smartphones, bærbare computere og hjemmearbejdspladser. Siden har vi fået et betydeligt indhug i de otte timers fritid. Der er altid en mail, vi kan tjekke, og en præsentation, vi kan gøre færdig. Så det første princip gælder om at erobre din fritid tilbage og gøre noget, du slapper af med.

Om det er en løbetur, et spil ludo eller en time med Netflix på sofaen, er mindre vigtigt. Bare du kobler af. Det kan være rigtig godt at tænke tilbage på noget, du nød engang, og som du måske har glemt, fordi du har for travlt. En gammel passion, der er værd at genoptage. Husk også at holde pauser i din arbejdsdag. Og nej, det hedder ikke frokostpause, hvis du spiser foran computeren. Hold rigtige pauser – og helst udendørs.

2. Træk andre med ned i sofaen

Jo mere du arbejder, jo mindre tid har du til at være sammen med andre mennesker. Selv dem, der betyder allermest for dig: Din mand, dine børn og dine veninder. Men det er meget ofte sammen med netop disse mennesker, livets allerstørste stjernestunder findes. Og her, du går glip af allermest ved i stedet at sidde for længe på jobbet eller sidde med computeren på skødet derhjemme hele aftenen i stedet for at være til stede. Det, folk fortryder mest på deres dødsleje, er aldrig, at de ikke gik benhårdt efter chefjobbet, eller at de ikke trænede mere i fitnesscentret ... tværtimod er det, at de var for lidt sammen med deres kære og gik efter det forkerte. Og en ny undersøgelse viser, at danske børn savner nærvær med deres forældre. Så der er uendelig mange gode grunde til at trække din familie og dine venner med ned i sofaen – eller i skoven for den sags skyld – til lidt kvalitetstid, hvor I taler om livet og hverdagen, og hvad der nu fylder i jeres liv lige nu.

3. Spring over, hvor gærdet er lavest

Hvis der er noget, man ikke må i vores høj-effektive samfund, så er det at springe over, hvor gærdet er lavest. Vi skal gøre os umage og være flittige. Altid. Problemet er bare, at hvis vi altid skal over det tårnhøje gærde, så bliver det uoverskueligt. Og når vi står over for uoverskuelige opgaver, laver vi overspringshandlinger. Og bliver i stedet ineffektive. Og får dårlig samvittighed. Derfor er det en god idé at dele opgaverne op i mindre og mere overskuelige bidder. Skabe struktur. Lave to-dolister med indlagte pauser, så du har overblik og kan overskue din dag.

4. Hjælp – når du orker det

Det er godt at hjælpe andre, og vi bliver beviseligt lykkeligere af det. Men vi har kun en vis mængde energi at tære på, og man kan ikke hælde af en tom kande. Så hvis vi kører med speederen i bund på alle livets områder og så lige bliver bedt om en tjeneste, kan det vælte læsset. Og det er o.k. at sige nej, når vi ikke føler, vi har mere at give af. Det betyder ikke, at vi ikke skal være generøse med os selv. Men vi skal kun gøre det, når vi har noget at give af.

Læs også: Ekspert: Sundhed er også at droppe løbeturen og lave ingenting

5. Lad andre gøre arbejdet

Her fylder vi lidt på de forrige to punkter. Vi skal selvfølgelig ikke bare altid tørre vores pligter af på andre. Men det er o.k. at bede om hjælp. Og det er det eneste rigtige at bede om hjælp. Og det gælder både på arbejde og privat. For mange føles det som en falliterklæring at bede om hjælp, men det er det ikke. Ingen kan alt. Og faktisk gør man ofte folk en tjeneste ved at bede om hjælp og lade dem hjælpe.

6. Snig dig udenom

Vores hjerner er programmeret til at huske de negative oplevelser særlig godt. Især hvis vi har gjort noget forkert, kan vi tæve os selv med det i evigheder. Og det siger sig selv, at det ikke er specielt befordrende for vores lykke. Derfor gælder det om at snyde hjernen lidt. Så når du har set på, hvad du gjorde forkert, så spørg dig selv: Hvilken positiv handling udførte/gjorde du i forbindelse med den negative oplevelse? Der er altid et eller andet, du gjorde godt på trods af den dårlige mavefornemmelse. Og det er her, snyderiet kommer ind, for det kan være svært at finde noget positivt, når oplevelsen har været dårlig. Så snyd hukommelsen og kom lettere videre.

7. Hold flere fester

Nu er vi kommet til den rigtig sjove: Når vi fester og fejrer, så viser vi netop interesse, omsorg og opmærksomhed i forhold til hinanden. Fejring er en del af vores kultur. Specielt når vi oplever, at tingene er gået rigtig godt, eller en helt speciel dag er kommet. Men hvorfor ikke fejre noget oftere i livet? Hold fest for dig selv, din elskede, dine børn, dine kolleger og dine venner. Eller bare fordi det er torsdag. Det skaber overskud, samhørighed og stjernestunder.

Thomas Grønnemark er 40 år og tidligere sprinterløber. Arbejder nu som foredragsholder og peptalker og forfatter. Er udkommet med bogen ”Doven energi” på forlaget Spitzen Publish