En dag cyklede Hanne forbi en historisk mølle. Så tog hun en vild beslutning

Halvanden kilometer dæmning forbinder Helnæs med resten af Fyn. I de få minutter det tager at passere den, bliver alle tvære tanker hurtigt fortrængt af havudsigten og halvøen, der nærmer sig.

I mere end 10 år symboliserede dæmningen både starten og afslutningen på Hanne Plechingers arbejdsdag, når hun kørte en time hver vej til sit job som administrationschef hos Odense Bys Museer.

– Der er jo mange, der pendler to timer om dagen. Men for fynboer er det ikke normalt. Jeg kunne godt være irriteret om morgenen, når jeg skulle afsted, men når jeg så kom hjem og passerede dæmningen, vidste jeg præcis, hvorfor det var det værd, smiler Hanne Plechinger.

I 2018 indgik hun en fratrædelsesordning med sin arbejdsplads. Odense Bys Museer skulle overgå fra kommunal til selvejende. Den proces ville hun køre igennem, og herefter ville hun stoppe.

– Forrige sommer gik jeg så og pakkede mit kontor ned helt alene. Det var en underlig måde at stoppe på midt i coronarestriktionerne.

Men det var også lige til tiden, føler hun.

– Det var et arbejdsliv, hvor mit hoved af og til var ved at eksplodere, og jeg kunne have svært ved at sove om aftenen. På den måde havde jeg brug for noget mere enkelt. Men siden jeg stoppede, har faktisk haft så travlt, at jeg ikke har haft tid til at reflektere over det, ler Hanne.

For selv om det er to år siden, hun pendlede sin sidste tur, står hun stadig op klokken seks hver morgen – nu er det blot for at lave morgenmad til sine gæster. De indtil videre fire ferieboliger, som ligger på en grund lige ved siden af Hannes eget hjem, blev taget i brug i april 2021 og har været fuldt booket lige siden.

– De fleste, der kommer, er ægtepar, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og som søger roen og naturen. Det er jo det, vi gerne vil give dem – den samme oplevelse, som vi selv har ved at bo her, forklarer Hanne og kigger ud af sine store østvendte vinduespartier, der peger direkte ud mod bugten.

– Det er en fantastisk solopgang, man kan se. Jeg nyder udsigten hver dag, og det bliver aldrig noget, man tager for givet.

At hendes liv har ændret sig markant, kan hun ikke komme udenom. Hun er gået fra en hverdag som chef til arbejdsdage, der rummer alt fra rengøring til at lære om markedsføring på Instagram.

– Jeg insisterer på, at der skal være balance i det. At jeg altid kan overlade pligterne til andre, hvis jeg for eksempel vil besøge mine børnebørn i København. Og så vil jeg gerne have, at hver dag også indeholder noget sjovt. I aften skal jeg i biografen med en veninde, lyder dogmerne for hendes nye liv.

Et par, der bygger

Som ung ville Hanne gerne have en længere videregående uddannelse. Men økonomien var ikke til det, så i stedet blev hun kontorelev på Odense Rådhus.

– Jeg havde altid sagt, at jeg ikke ville arbejde på et kontor. Jeg ville heller ikke giftes og skulle i hvert fald ikke have børn. Men som 20-årig var jeg kontorelev, var blevet gift og havde fået mit første barn, konstaterer hun med en høj latter.

Pladsen som kontorelev skulle dog vise sig at føre en flot karriere med sig. I 30 år var hun ansat hos Odense Bys Museer, hvor hun avancerede helt til tops. Ikke mindst på grund af sine gode organisatoriske evner, vurderer hun selv.

Ægteskabet holdt dog ikke. Men i 2002 mødte hun ingeniøren Stig Nør Larsen og flyttede sammen med ham i hans hus i Assens.

– Selv om vi byggede lidt om, fungerede det ikke rigtigt for mig at bo der. En dag cyklede jeg en tur på Helnæs og så, at huset her var til salg. Stig drømte om at bo ved vandet, så beslutningen var ikke svær.

I de følgende år renoverede parret den smukke, stråtækte ejendom fra top til tå. Faktisk har de renoveret og bygget op og om lige så længe, som de har kendt hinanden.

– Niels Hausgaard sagde engang noget med, at når man var tæt på skilsmisse, kunne man bare bygge en ny udestue. Men det er altså ikke sådan, det er, forsikrer Hanne humoristisk.

– Vi har fem sammenbragte voksne børn, men ingen fælles, så måske handler det også om det. De her projekter er vores ”børn” – noget, vi skaber sammen.

Unik udsigt

Vi går over mod det seneste skud på stammen i Hanne og Stigs byggeprojekter. Forbi et tilplantet stykke grund, som skal skærme privatlivet lidt fra gæsterne, og hen mod den gamle Mølle. Et vartegn på Helnæs, som nu ser ud til at kunne leve mange år endnu.

– Møllen er ikke fredet og står jo på privat grund, så den er afhængig af, at nogen passer på den, indskyder Hanne.

Omkring møllen har der i mange år været drevet en naturskole. Men i 2019 blev hele stedet sat til salg.

– Vi var fuldkommen sikre med det samme. Vi vidste i første omgang ikke, hvad vi ville med det, men stedet skulle vi bare have.

Og ret hurtigt kom idéerne flyvende. Måske kunne parret opføre nogle nye bygninger og leje dem ud. Og hvad med også at lave nogle ferieboliger i tilknytning til? Den ene skitse tog den næste.

– I to år har vi revet ned og bygget op igen. Meget af det har vi lavet selv, siger Hanne og hilser på en af de håndværkere, der har været og stadig er inde over.

Lige nu er han i færd med at færdiggøre en stor spisesal i en af hovedbygningerne, der er opført i egetræ. Det er nemlig ikke kun feriegæster, som Hanne tager imod. Også bryllupper og andre store fester er der plads til i de smukke rammer.

Ud over spisesalen står der midt i det hele en kæmpe tipi med plads til 80 spisende eller dansende gæster. Hertil – i endnu en stor egetræsbygning – er der indrettet et fuldt udstyret professionelt køkken.

Hanne låser op til en af de otte ferieboliger. Det første, der fanger øjet, når man træder ind, er en imponerende panoramaudsigt over vandet. Ved det store glasparti er der indbygget en daybed i fuld længde.

– Vi har været i dialog med kystdirektoratet og kommunen hele vejen. Vi har fået lov til at opføre det antal kvadratmeter, som var bebygget i forvejen. Og det er jo helt unikt at kunne opføre noget så tæt på vandet.

Konstant bevægelse

Selv om stedet allerede er godt booket op af gæster og selskaber, er projektet slet ikke færdigt endnu. Flere ferieboliger er på vej – og så har Hanne også en helt særlig plan med selve møllen.

Men der skal søges fondsmidler for at kunne renovere den fuldt ud. Og det har hun endnu ikke haft tid til, for der er også senge, der skal redes, og rengøring, der skal overstås.

– Indtil videre har vi understøttet møllen, så lokalet kan bruges. Jeg tænker, jeg skal have en lille gårdbutik med lokale råvarer. Ikke mindst de økologiske asparges, som jeg også har kastet mig ud i at dyrke, afslører Hanne.

Hendes første idé, da hun indgik sin fratrædelsesordning, var nemlig at begynde at dyrke asparges. Hun slog sig sammen med en lokal landmand om at genoptage den dyrkning af Helnæs-asparges, der ellers havde ligget stille i mange år.

– Vi satte 26.000 aspargesknolde. Og det første år gjorde vi alt forkert, ler Hanne.

Vi var ved at drukne i ukrudt, og jeg måtte til kiropraktor, fordi jeg var ved at ødelægge min ryg. – Men det handlede igen om det her med, at jeg har været meget oppe i mit hoved i mit arbejdsliv. At gå i marken får bare tankerne til at flyve – det er skønt.

Hanne var tjenestemandsansat, så hun kunne i virkeligheden have trukket sig tilbage som 60-årig til en pensionisttilværelse. Men hun tvivler på, at det nogensinde kommer til at ske.

– For nylig spurgte jeg min mand: Hvorfor er det egentlig, vi gør det her? “Fordi vi ikke kan lade være”, svarede han. Og han har fuldkommen ret.