Eva Secher Mathiasen: "Det handler ikke længere om, hvem du er, eller om du har det godt, men om, hvorvidt du kan præstere"

femina fokus

De føler sig pressede, forkerte og ensomme. Den unge generation har mange muligheder, men en stor del af dem føler sig alligevel ikke tilpas. De skal præstere i skolen og på de sociale medier, have både gode venner, kæreste og et udseende, de selv er tilfredse med. I disse uger sætter vi fokus på de unge – til tider – ulykkelige piger og ikke mindst på, hvordan vi kan bidrage til, at de får et bedre liv.

Formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen er kendt for at være optaget af, hvordan vi som samfund kan skabe gode liv for borgerne. Selv om hun anerkender et stort pres fra samfundets side, ser hun positivt på fremtiden for de unge. At vi tager diskussionerne er med til at skabe et fundament for forandring.

Hvorfor tror du, at mistrivslen blandt de unge er så høj, som den er i dag?

– Den forskningsmæssige viden på området er ikke særlig stor, men et kvalificeret gæt fra min side vil være, at der er stigende krav til alle mennesker i vores samfund. Det gælder både børn og voksne – men det gælder især også de unge. Det er nogle krav, der starter meget tidligt. Da jeg gik i børnehaveklasse, dryppede vi lys, tegnede og passede måske et marsvin nede i hjørnet. Vi brugte hele det første år på at lære at sidde stille i 45 minutter ad gangen og være til stede i en ny kontekst.

I dag skal børn have lært at læse, og de har haft matematik og engelsk, inden de er færdige med 0. klasse. Man går i skole med et fagligt indhold meget, meget tidligt i dag. Hvis man ser på folkeskolens formålsparagraf, handler den ikke længere om at skabe gode samfundsborgere, men om at du i sidste ende skal ud på arbejdsmarkedet og skabe værdi, og det kan kun gå for langsomt. Det handler ikke længere om, hvem du er, eller om du har det godt, men om, hvorvidt du kan præstere på det faglige område. Det handler om, hvad vi kan bruge dig til. Det har været et meget grundlæggende paradigmeskifte i vores måde at se på mennesker på.

– Der er også sket noget med konteksten for de unges liv i dag, fordi vi har fået sociale medier og internettet. Jeg vil ikke dæmonisere internettet, men det er et nøgternt faktum, at når hjernen oplever noget meget, tror den, at der er meget af det, den oplever. Så mange oplever, at alt det succesfulde, man ser på internettet, er normen, selv om det kun viser nogle ganske få procent af andres virkelige liv. Man kan let komme til at føle sig utilstrækkelig i den kontekst.

Hvorfor tror du, at der er en kønsmæssig slagside, og at pigerne ser ud til at have det sværest?

– Pigerne er bedre til at fortælle, hvordan de har det. Men der er også typisk større krav til pigerne. Der er en kønsmæssig slagside til, hvordan vi møder de unge. Drengene er også begyndt at møde høje krav til deres udseende, men de møder dem typisk senere. Pigerne vurderes på deres ydre fra den dag, hvor de bliver født. Pigerne positioneres meget tidligt, som noget andre ser på udefra og mener noget om.

Kan vi gøre noget – som mennesker eller som samfund – for at lette præstationspresset på den enkelte?

– Jeg har faktisk masser af forhåbninger til fremtiden på det her område. Der er meget stor opmærksomhed på, at de unge ikke trives, og der er masser af kritik i gang af, hvordan vi driver vores samfund; at det er kommet til at handle om den enkeltes beskæftigelsesmæssige omsættelighed, om du kan øge bruttonationalproduktet og betale noget skat. Det er selvfølgelig også vigtigt, at der bliver tjent penge i vores samfund, men det er et problem, at det er blevet den styrende tanke, som vi alle bliver målt op imod. Penge er jo et middel, ikke et mål i sig selv for fællesskabet.

– Til gengæld møder jeg ikke en eneste politiker, der ikke synes, at det her er vigtigt. Det er uanset partifarve, og uanset om det er på kommunalt, regionalt eller nationalt plan. Problemet er, at det er et strukturelt problem. Derfor er det svært at gøre noget ved på det individuelle plan, selv hvis du er partileder eller statsminister. Det er noget kulturelt og normativt, der skal forandres. Det er ikke nok, at vi f.eks. fjerner tests i folkeskolen eller de krav, der stilles til førskolebørn. Vi skal ændre vores grundlæggende indstilling til, hvordan vi er mennesker i det her samfund, og det ser jeg en gryende interesse for. Bare det, at vi taler om det, er med til, at der skabes ændringer i det små.

– Det ville også være godt, hvis den interesse ville føre til, at vi fik noget forskning på området, så vi kan få et præcist billede af, hvorfor de unge mistrives, og om vi som samfund kan gøre noget for, at problemerne forebygges bedre.

Hvis du fik ubegrænset råderum og kunne få gennemført én ændring, der kunne føre til bedre livskvalitet for de unge, hvad skulle det så være?

– Så ville jeg beslutte, at enhver lov og reform, om det er inden for skattepolitik, sundhedspolitik, udenrigspolitik eller et hvilket som helst andet politisk område, blev gennemgået for, om den egnede sig til at skabe bedre menneskeliv, inden den blev vedtaget.

Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening