I mange år råbte hun ad manden og børnene. Nu ved hun, hvor den voldsomme vrede kommer fra

Da Marie-Louises søn var barn, havde han en periode, hvor han nægtede at gå på trapper. I løbet af ingen tid kunne Marie-Louise eksplodere i vrede. Hun råbte ad sønnen og slæbte ham op ad trapperne.

– Jeg blev utålmodig og følte mig magtesløs, fordi min søn ikke ville gøre, som jeg bad ham om.

– I dag, hvor jeg har arbejdet med mig selv, ved jeg, at min vrede trigges, når jeg mister kontrol og føler mig magtesløs. Men det var en voldsom opførsel at råbe og hive ham op ad trapperne, mens jeg kun holdt fast i hans flyverdragt, så hans ben dinglede.

– Jeg skammer mig, når jeg taler om det. Jeg føler mig som en dårlig mor, når jeg kunne opføre mig sådan, fortæller Marie-Louise, 50 år.

Hendes voldsomme vredesudbrud har altid kun sket i nære relationer, dog ikke i forhold til moren.

– Det var min mand og mine børn, jeg var aggressiv overfor. Min mor syntes, at jeg var en hidsigprop. Men jeg har aldrig været voldsom i min vrede over for hende. Det turde jeg ikke.

– Min mor kunne finde på at optage mig på bånd, da jeg var barn, når jeg viste den mindste vrede, for så kunne jeg høre, hvor ulidelig jeg var.

– Hun hev mig også hen foran spejlet, så jeg kunne se, hvor grim jeg så ud, når jeg græd. Hun gjorde mig forkert for at få mig til at tie stille og makke ret. Min mor var krænkende, og det har jeg videreført.

– Jeg føler, at jeg har ødelagt noget i mine børn og vores relation. Jeg er bange for, at jeg har ødelagt deres selvværd med min voldsomhed, og at jeg har gjort dem forkerte.

– Jeg er også bange for, at det er usundt at være i parforhold med mig. Derfor spørger jeg tit min nuværende kæreste, om han føler sig godt tilpas i vores forhold.

Svært ved at styre vrede

Marie-Louise fik sin kæreste for seks år siden efter at være blevet skilt fire år tidligere efter eget ønske. I dag har hun en god relation til sin eksmand, men hun frygter, at hun har ødelagt noget i ham.

– Det prægede vores forhold, at jeg havde svært ved at styre min vrede. Når jeg ser tilbage, var jeg én stor råbemaskine. Hvorfor var der ikke nogen, der stoppede mig?

– Min eksmand sagde ikke noget, men lod mig råbe og råbte aldrig selv tilbage. Jeg ville ønske, at han havde sagt til mig, at jeg skulle holde op med det, for ellers ville han gå.

– Jeg har været i terapi i mange år. På et tidspunkt sagde min terapeut, at jeg skulle anerkende, at min daværende mand var en klippe, der bar mig. Men han skulle ikke have været i det så længe, siger Marie-Louise.

Efter skilsmissen valgte Marie-Louise at uddanne sig til coach.

Ved et tilfælde hørte hun om skyggearbejde, som går ud på at afdække og vedkende sig de sider af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte, og som kan ødelægge vores relationer. At få kigget på vreden i det lys blev et vendepunkt for Marie-Louise.

– Jeg valgte også at deltage i et vredesforløb, hvor vi talte om, hvad det gør ved andre, at man råber.

– Underviseren gjorde opmærksom på, at man er krænker, når man råber ad andre, og at det er vold ligesom fysisk vold. Her gik det op for mig, at jeg var nødt til at indse, at jeg havde krænket mine børn og min daværende mand. Det gjorde virkelig ondt.

– Men jeg mærkede et skift indeni, der betød, at jeg kunne gå hjem og begynde at sige undskyld. Jeg var nødt til at tage ejerskab over min aggressive adfærd, hvor klamt det end føles.

Marie-Louise blev også klar over, at hun måtte tilgive sig selv, så hun ikke bliver overvældet af skam, der i sig selv kan trigge vredesudbrud.

Men har du så tilgivet dig selv?

– Jaeh … Det kommer jeg nok til. Jeg forstår, hvad jeg kommer fra, og hvorfor vreden er blevet så stort et problem for mig, men det er en proces, som jeg stadig er i.

– Nu handler det først og fremmest om at reparere mine relationer og ikke så meget om, hvad jeg har gjort.

– Jeg går ikke længere og dunker mig selv i hovedet over min opførsel, men forsøger også at finde ud af, hvad det har betydet for mine børn, der nu er 20 og 22 år. De virker en smule forundrede over, at jeg tager sådan på vej over det.

– Måske er de endnu ikke selv klar over, om det har skadet dem så meget, som jeg tror. Så jeg må være der for dem.

– Jeg er opmærksom på, at jeg også har været meget kritiserende over for dem, og at det kan have påvirket deres selvværd.

– Min datter og jeg har taget vores kampe; hun er lige så hidsig som mig. Hun kan huske, at jeg har grebet hende i armen, når jeg var hidsig. Det har jeg det ikke godt med.

– Min datter har lært mig at dvæle i mine følelser i stedet for at fornægte dem, for så kommer man hurtigere videre. Det er okay at være vred, siger min datter. Så vi er et godt sted i dag.

Marie-Louise er blevet bedre til at berolige sig selv. Når hun føler sig magtesløs, siger hun ofte til sig selv, at det nok skal gå, og at alt er okay.

– Så kan jeg slippe det. Det bliver, som det bliver. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, er også gode sætninger, der beroliger mig.

– Jeg er nødt til at øve mig i at berolige mig selv, fordi jeg har ikke lært det hjemmefra, for min mor var psykisk syg og alkoholiker. Jeg kan også give mig selv omsorg ved at stryge mig blidt på armen eller kinden.

– Min emotionelle alder er som at være tre år, hvor jeg har brug for min mor til at berolige mig. Det har hjulpet mig at forstå, at jeg selv har magten, for det er den voksne udgave af mig, der tager sig af den lille treårige udgave af mig.

– Når jeg tager hånd om mig selv, kan jeg stoppe voldsomme vredesudbrud.

– Vreden må gerne være der, men det skal være en sund og balanceret vrede, som jeg kan sætte ord på.

I dag hjælper Marie-Louise som coach blandt andet andre med at rumme de svære følelser af at føle sig magtesløs, være i vejen, føle sig forkert osv.

– Du kan ikke komme de svære følelser til livs, hvis ikke du tager ejerskab. Jeg undskylder mig ikke med, at jeg er datter af en psykisk syg mor, men jeg forstår, hvad der skete med mig som barn, og derfor kan jeg bryde mit mønster.

– Min opvækst er en forklaring på min opførsel og ikke en undskyldning, siger Marie-Louise.

Interviewet har tidligere været bragt i Søndag.