Kend forskel: Er du deprimeret eller bare trist?

Vi har dem alle: Dagene, hvor verden er grå, selvom solen skinner. Nætterne, hvor tårerne trykker på klumpen i halsen.

Perioder, hvor vi føler os ensomme, uanset hvor mange mennesker, vi er omgivet af. Menneskets måske nok dybeste længsel er at føle glæde og fællesskab, og derfor føles det så hårdt, når vi ikke mærker det.

Følelsen af tristhed, ugidelighed og ensomhed er normal. Som Dolly Parton engang har sagt, at hvis du vil opleve regnbuen, må du tage regnen med. Desværre er der bare nogle, der kun mærker regnen. Faktisk flere og flere af os.

Hver femte dansker vil ifølge Psykiatrifonden på et tidspunkt i sit liv udvikle symptomer på en depression.

Hvorfor er det sådan? Det forklarer Lone Overby Fjorback, overlæge i psykiatri ph.d., mindfulnesslærer og forsker inden for depression.

- Stress er en risikofaktor for depression. Måske løber vi alle sammen hurtigere og hurtigere uden rigtig at opdage, hvordan vi har det, eller sørge for, at vi får hvilet, spist ordentligt, motioneret m.m. Måske har vi glemt at træne og udvikle evnen til at regulere os selv fysisk og mentalt. Måske glemmer vi kontakten til hinanden, når vi styrter rundt. På den måde kan vi opleve at være isolerede og ensomme, siger hun.

14-dages-reglen

Der findes forskellige former for og grader af depression. Er du i tvivl om, om du er deprimeret, så regn som udgangspunkt med, at har du været nede i mere end 14 dage i træk, bør du søge hjælp.

- Hvis du i to uger har følt dig trist uden energi og lyst, hvis du har svært ved at sove og koncentrere dig og ikke har appetit, er du formentlig deprimeret. Alting kan virke som for meget besvær: At komme op om morgenen, se vennerne, få noget at spise. Når man er trist, er det som regel ikke mere end 14 dage i træk, det går over af sig selv, og man kender ofte også årsagen til sin tristhed, siger Lone Overby Fjorback.

Hun anbefaler, at du søger hjælp hos din læge. Derfra kan I sammen følge udviklingen af din tilstand og afgøre, hvilken behandling du skal have. Behandlingen afhænger af symptomer og sværhedsgrad. Hos nogle ser man tiden an, om det er nødvendigt med medicin, andre klarer det med kognitiv terapi, mens atter andre har behov for at blive passet på, og andre igen skal indlægges.

Sådan får du det bedre

Medierne stormer med jævne mellemrum frem over brugen af antidepressiv medicin.

Nogle eksperter hævder, at det gives alt for lemfældigt, mens andre mener, at vi øger risikoen for selvmord, hvis lægerne mindsker udskrivningen af medicinen. Så skal man takke ja eller nej til de såkaldte lykkepiller?

- Medicin anbefales ved moderat til svær depression, hvis du ikke er i stand til at passe dit job eller hvis du ikke er i stand til at tage vare på dig selv, hvis du har tabt dig, ikke kan sove, koncentrere dig og har mange kognitive vanskeligheder. I sådanne situationer bør du have kontakt til din læge og psykiatrien. De fleste psykiatere mener, at medicin ikke er nødvendigt ved let depression, men at det er synd ikke at tage medicin ved moderat til svær depression, lyder svaret fra Lene Overby Fjorback.

Derudover kan du gøre en del selv. Er du syg, gælder det som ved andre sygdomme, at du skal respektere, at du er syg. Du bør hvile og ikke belaste dig selv mere, end du kan holde til. Du skal spise sundt, gå ture og være i naturen.

Som det er nu, behandler man kun depression – og altså ikke tristhed - psykiatrisk.

- Men måske burde man gøre det. Måske burde vi sætte hårdere ind på forebyggelse. Glæde, venlighed, taknemmelighed, generøsitet er formentlig evner, vi kan træne på samme måde, som man kan træne evnen til at spille musik, siger Lene Overby Fjorback.

Hvis du kan give dig selv lov til at være trist, og hvis du ved, hvad du gør ved tristhed, kan glæden komme af sig selv. Vi skal lære at holde os selv ud, så den tristhed vi føler nu, kan blive en del af den glæde, vi senere vil opleve.

Glæde og tristhed hører nemlig sammen, og derfor er det godt huske på alt det, vi har at være taknemmelige for. Engagerer vi os i aktiviteter, der rækker ud over os selv, kan være med til at give livet mening.

- Du skal vide, at du kan få det bedre, og at du ikke er alene – at alle mennesker indimellem er triste. Du behøver ikke tage det personligt. Den situation, du er i nu, kan være en ny begyndelse, siger Lone Overby Fjorback