Kvinde, er du bange for at køre bil? Du er helt sikkert ikke den eneste.

Lad mig sige det med det samme: Jeg er en af dem – kvinderne, der ikke tør køre bil. Jeg har kørekort, men ikke mod til at bruge det. Hvorfor jeg har det sådan, ved jeg faktisk ikke, men jeg er rasende bange for at gøre noget forkert. For at skade andre og også for at blive dyttet og buhet ad, når motoren går ud midt i et kryds. Særligt er jeg bange for at miste kontrollen, og for tæt trafik, motorveje og for bykørsel. Faktisk er jeg også bange for at blive bange.

En dag jeg luftede min køreskræk på Facebook, viste det sig, at mange kvinder omkring mig havde det ligesådan.

Selv fik jeg kørekort som 30-årig. Jeg brugte seks forsøg på at bestå! Og så holdt jeg hurtigt op med at køre igen. Egentlig har jeg ikke brug for at køre bil ret tit, men det irriterer mig, at jeg ikke tør. Så nu, 15 år efter at jeg fik kørekort, har jeg besluttet at konfrontere min kørefrygt. Jeg vil starte med at tage et par køretimer.

Jeg er rimeligt perpleks, da jeg efter år uden at køre bil sætter mig ind på førersædet i kørelærer Susanne Vilnovs skolevogn på Frederiksberg. Mit første indtryk af Susanne er, at hun er en venlig autoritet, svær både at løbe om hjørner med og slå af pinden. Jeg kan ikke engang huske placering af bremse og speeder. Det tager hun helt roligt.

– Den her time vil jeg behandle dig, som om det var din første tur i bil nogensinde. Jeg viser og fortæller dig alt, hvad du skal gøre, siger hun.

Ah. Det er en rar start.

LÆS OGSÅ: Kender du en, der kritiserer (for) meget?

Ud i trafikken

Måske havde jeg håbet, at jeg denne første time bare skulle vænne mig til at sidde i førersædet og tale lidt teknik. Men nej. 10 minutter efter at vi har mødt hinanden, kører vi ud i hovedstadens langsomme eftermiddagstrafik sammen – med mig ved rattet. På en befærdet gade.

Susanne har siddet i samme bil med hundredvis af nervøse førere og er vant til både hvide kinder og rat våde af hånd-sved. De fleste nervevrag er af hunkøn.

– Ud af 25 nervøse elever, jeg har, er 24 af dem kvinder. De er ikke ringere til at køre end mænd, men kvinder er typisk meget bange for at gøre skade på andre. Det er ikke deres eget liv, de frygter for, men at køre ind i andre. Sådan hører jeg slet ikke mænd tale.

Ud over at være kørelærer har hun også en coachuddannelse bag sig, som hun har god gavn af i forhold til elever, der er bange for at køre bil.

– Slap du bare af i skuldrene, siger kørelæreren, og jeg adlyder, selv om det er rimeligt angstprovokerende, da en bus trækker ud bag os.

Susanne har levet af køreskoleelever i næsten et kvart århundrede. I hendes optik er det mest vaner, der gør, at mænd tit er mere fortrolige med kørsel.

– I alle de par, jeg kender, er det typisk manden, der sætter sig ind på førersædet, uanset om familien skal ud at handle eller på ferie, siger Susanne. Hun kalder den tendens for ”gammeldags”. Hun har mange kvinder forbi, der gerne vil i køreform igen. Tit er de nervøse for at køre på motorvej eller føler, de ikke kan køre, fordi det kniber med at parallelparkere. Efter to til fem køretimer har de styr på det hele.

– Mange kvinder er bange for andre bilisters vrede og føler sig presset til at køre hurtigere, end de har lyst til, siger kørelæreren.

Det behøver jeg ikke, fortæller hun mig, og i tæt trafik er der faktisk ingen, der har travlt.

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: 5 gode råd til arbejdslivet

Op på hesten

Mens jeg fumler ved rattet, er det en trøst at vide, at Susanne har hjulpet elever, der var hårdere ramt end mig.

– Jeg har haft mennesker med traumer, som skal i gang med at køre igen efter en bilulykke. Nogle gange har de en sygeplejerske på bagsædet, der kan træde til, hvis personen virkelig brænder sammen.

Så slemt går det stort set aldrig. Og jeg begynder at forstå hvorfor, for Susanne er virkelig meget tålmodig og rolig, og det smitter af.

Vi er nået til et højresving. Jeg stivner ved tanken om de cyklister, man kan pløje ned sådan et sted. Men også her kommer vi ved fælles hjælp gennem udfordringen – med 10 kilometer i timen – uden at ramme nogen. Pyh.

Det var ikke intentionen, at Susanne ville specialisere sig i folk med køreangst, men den ene tilfredse kunde skaffede den næste. Når en elev har grædt, har det som regel været af glæde og lettelse – fordi det er så stor en oplevelse at finde ud af, at man rent faktisk KAN køre bil, som hun siger.

Susanne har kun mødt én køreelev, som hun måtte opgive. Typisk er det selvtilliden eller måske en idé om, at man har nogle skavanker, der står i vejen, som blokerer kvinders kørelyst, fortæller hun. Både højre-venstre-forvirring, dårligt syn og ringe stedsans kan der kompenseres for.

– Er der noget, der er svært for en elev, så spørger jeg, hvordan hun selv synes, det går med for eksempel vejbaneskift. Så siger eleven selv: ”Det er jeg dårlig til”. Så foreslår jeg en time, hvor vi øver det, til folk er helt trygge ved det. Alle kan lære det, når vi tager det stille og roligt, lyder det fra Susanne.

Køretimens 45 minutter går hurtigt og er – til min overraskelse – en god oplevelse. Kørelæreren hæver på intet tidspunkt stemmen. Jeg er stadig temmelig usikker, og der skal flere rutinetimer til, men de andre bilister kan faktisk godt rumme en nybegynder. Jeg er måske alligevel ingen håbløs case.

LÆS OGSÅ: 8 tegn på, at du presser dig selv for hårdt (og gode råd til, hvordan du sætter barren ned)

Psykologen: Man skal udfordre sig selv – med små skridt

Er jeg sikker nok i trafikken, og hvad hvis jeg gør skade på mig selv eller andre? Jeg hører tit fra kvinder, at de tænker meget over, om det nu er forsvarligt, de kører bil, siger Stinne Bogh, der er privatpraktiserende psykolog og har mange klienter med angst.

– Hos mænd møder jeg oftere frygt for at flyve. Forskellen er, at når man kører bil, så kører man selv, i et fly er der en anden, der har kontrollen.

Kvinder forholder sig med andre ord anderledes til at tage kontrollen over en bil, mens det for nogle mænd har været angstprovokerende at afgive kontrollen.

– Nogle kvinder er bange for at tage det ansvar, det kræver at sætte sig bag et rat og styre en bil ud i trafikken blandt andre mennesker. Måske fordi vi rent biologisk og evolutionært er mindre tilbøjelige til at tale i risici, siger psykologen og henviser til, at mænd er disponeret til i højere grad at være risk-takers end kvinder.

– Evolutionært har det været sådan, at kvinden har stået for sikkerhed og passet på hjemmet, mens manden har udforsket nyt territorium, formentlig fordi mænd på mange måder er lettere at undvære, når de først har doneret deres sæd, mens kvinder er vigtigere for, at ynglen bliver til noget. Selv om fordelingen er forældet i dag, er vi i nogen grad stadig påvirket af den, siger Stinne Bogh.

Ser man på ulykkesstatistikker, burde bekymringen faktisk være omvendt fordelt: Flere mænd er ude for store, farlige ulykker end kvinder, mens kvinder oftest er involveret i flere af de små parkeringsuheld og den slags.

Fake it till you make it

En del kvinder har på forhånd ikke de store tanker om, hvordan de vil klare chaufførrollen. Den slags negative selvforventninger er afgørende.

– Attitude betyder alt, når man går i gang med noget nyt. Det er meget muligt, mænd er bedre end kvinder til at føle sig gode fra starten og også til at puste sig selv lidt op.

Stinne Bogh har specialiseret sig i såkaldt novice-psykologi, dvs. psykologien omkring det at være nybegynder.

– Man skal huske på, at alle starter dér, hvor de i bund og grund ikke ved særlig meget, siger hun.

Kvinder, der er bange for at køre bil, ved godt, det handler om at få rutine og få øvet sig. Alligevel er det tit svært at tage handsken op, når først usikkerheden har meldt sig. Psykologen foreslår, man starter med at spørge sig selv: Hvordan kan jeg gøre det så trygt som muligt at køre? Du kan ikke stoppe med at være bange for at køre bil uden at køre bil. Man skal udfordre sig selv, men med små skridt. Det, man har brug for, er små succesoplevelser.

– Første skridt er at blive fortrolig med bilen igen. Næste skridt kunne være at bede en, man kender og stoler på, være med i bilen og køre en tur i et øde område.

Psykologen understreger, at man ikke skal føle sig presset til at sætte sig i førersædet, hvis det virkelig byder én imod.

– Det er ikke partout et problem ikke at køre bil, hvis du hverken har lyst eller behov. Det er dine egne værdier for, hvad det gode liv er, der afgør, om det er noget, du skal arbejde med.

• Start blidt: Sæt dig ind i bilen og bliv fortrolig med teknikken uden at køre.
• Træn et øde sted: Kør med en tålmodig ven et sted hen, hvor du ikke skal stresse over andre trafikanter.
• Ekstra køretimer: Få nogle få rutinetimer hos en kørelærer, der er god til nervøse elever.
• Hypnose: At besøge en hypnotisør har hjulpet nogle. Du kan også på nettet finde lydfiler med mentaltræning, som du kan bruge derhjemme.
• Psykologtimer: Samtaler med en psykolog med speciale i fobier og angst kan være en stor støtte. Ofte er få sessioner nok.
• Tankefeltterapi: Terapiformen kombinerer viden om kroppens energibaner med samtaleterapi og kan hjælpe med at omlægge tankemønstre, ved at kenergibanerne stimuleres med en let banken forskellige specifikke steder på kroppen. Klienten lærer typisk også at selvbehandle.