Mange forestiller sig en mand, der sidder og hiver i en enarmet tyveknægt. Men sandheden er en helt anden

En ussel mand, der sidder og hiver i den enarmede i en mørk kiosk. Det er måske det typiske billede af en spilafhængig. Men i takt med at flere især onlinespil henvender sig til kvinder, søger de i stigende grad hjælp og kommer i behandling hos Center for Ludomani.

– I dag foregå det meste spil online, så det er lettere for kvinderne at komme til spillet. Kvinder kan spille hjemmefra, når forpligtelserne i hjemmet er klaret. Det er klart, at markedsføring, som i højere grad bliver rettet mod kvinder, kan være en del af forklaringen. Vi ved, at synlighed og tilgængelighed er to farlige ingredienser, når vi taler afhængighed, siger Henrik Thrane Brandt, som er uddannet socialrådgiver og leder Center for Ludomani med afdelinger i fire byer.

Cirka 100.000 danskere antages at have et problematisk forhold til spil med konsekvenser for familieliv, job og økonomi. Lidt flere end hver 10., der henvender sig til Center for Ludomani, er kvinder, og halvdelen af dem er over 40 år. Og de har især kastet sig ud i det digitale med store summer på spil.

– Vi skal passe på med at tegne et billede af, at kvinder bare spiller på automater, onlinekasino, bingo og banko. De søger også væddemål og poker. Mænd spiller generelt mere risikabelt end kvinder og for højere indsatser, mens kvinder ofte ikke satser på samme måde. Men der er absolut også kvinder, som er villige til at satse stort. Der er kommet mere at spille på, som appellerer til kvinder. Som eksempelvis ”Vild med dans”, siger Henrik Thrane Brandt.

Én gang ludoman …

Mens nogle mener, at ludomani er en livslang lidelse, ser man hos Center for Ludomani lidt anderledes på tilstanden.

– Vi ser ludomani som en tillært adfærd, som godt kan aflæres igen. På den måde siger vi ikke, at ”én gang ludoman altid ludoman”. Men det er klart, at hvis man har udviklet afhængighed af spil, skal man altid have opmærksomhed på situationer, der udfordrer. Dér hvor man tidligere blev fanget i spil, må man passe på sig selv ved hjælp af forskellige redskaber, lyder der fra Henrik Thrane Brandt, som påpeger, at et alvorligt spilproblem forværres, jo længere man venter med at gøre noget ved det.

En del ludomaner har samtidig andre diagnoser eller er i risiko for at udvikle nye afhængigheder. Om der ligefrem er et mønster for det sidste, er dog lidt usikkert, siger Henrik Thrane Brandt.

– Men der er ingen tvivl om, at der ved al afhængighed er en højere forekomst af flere diagnoser på samme tid. Derfor tilbyder vi også udredning og behandling for andre afhængigheder end kun ludomani. 20 procent af dem, som søger vores hjælp, har brug for det tilbud.

Sammen med behandleren danner den spilafhængige sig et overblik. De vurderer derefter, om det udelukkende er nødvendigt med ludomanibehandling, eller om der skal yderligere udredning til.

I det første tilfælde vil der typisk være brug for 10-12 samtaler over et halvt år, mens nogle har brug for færre og andre flere samtaler. Herefter vil der være en opfølgende periode på et halvt år, hvor man mødes et par gange.

– I samtalerne med vores behandlere vender man situationer, hvor man som spilafhængig kan risikere at miste kontrollen og overtale sig selv til at spille på ny. Der snakkes om, hvordan man styrer udenom og undgår at falde tilbage i misbruget og passe på sig selv i bestemte situationer og stemninger, som før var forbundet med at spille. Et andet typisk fokus er at åbne den afhængiges øjne for, hvordan hun narres til at tro, at hun kan vinde over spilindustrien.

Pas på dine penge

Gengangere i ludomanibehandlingen er ikke til at undgå, lyder det realistisk fra Henrik Thrane Brandt. Desværre er det sådan med al afhængighed – også af tobak, alkohol og andet – at en del oplever tilbagefald. For dem, som gennemfører behandlingen, vil godt 80 procent få kontrol over spillet. Også i denne gruppe vil nogle falde tilbage, men de vil være i stand til at kontakte deres eget netværk eller deres behandlere og få bremset tilbagefaldet.

De sidste 20 procent spiller videre, og mange i denne gruppe udredes yderligere og modtager hjælp for diagnoser som angst, depression og adhd.

Hvordan kan man som pårørende eller bekendt til en spilafhængig agere og hjælpe?

– Så længe ens pårørende ikke ønsker at stoppe med at spille og søge hjælp, er det vigtigt ikke at låne eller give dem penge. Det fastholder dem i spillet og troen på, at de kan vinde de tabte penge og måske endnu flere tilbage, siger Henrik Thrane Brandt og understreger:

– Det er også vigtigt at sikre sin egen økonomi, så det kun er én selv, som har adgang til de penge, som skal bruges til udgifter og andet.

I perioden, hvor ludomanen ikke ønsker hjælp til at komme ud af sit spil eller måske overhovedet ikke ønsker at stoppe med at spille, er det vigtigt som pårørende at passe på sig selv. Meld klart ud, hvad du vil være med til og ikke, og stå fast, lyder rådet.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 45/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.