Maria Montell: Nogle gange får jeg lyst til at løbe væk hjemmefra

Hvad er for dig opskriften på det gode liv?
Det er at leve et liv, hvor man ikke er så bange og bekymret hele tiden. Et liv hvor man kan sove godt om natten. Jeg har selv prøvet at gå rundt som en zombie om dagen, fordi jeg lå vågen og tænkte om natten. Det er ikke et godt liv. Det gode liv er også at undgå at sætte sig i for mange dyre ting. Det har min mand og jeg prøvet, og nu er vi er ved at nedgradere alt, så vi bare har en base, hvor vi kan være, for pengeproblemer kan være virkelig irriterende.

OM MARIA MONTELL

Navn: Maria Montell
Alder: 45 år
Civilstatus: Gift med Tomas Villum Jensen og mor til tre børn på 3, 7 og 9 år
Job: Sangskriver og sangerinde
By: Humlebæk

Og så er det vigtigt for mig at være til stede for mine unger, men samtidig også at kunne give slip på dem og investere i parforholdet alene, for ellers bliver man vanvittig. Du og din mand skal kunne gå ud og te jer åndssvagt og være de to mennesker, I var, før I fik børn, for det er det, der skal holde sammen på det hele. Og det kan man godt gå og glemme i hverdagen.

Er du blevet bedre til at gå i seng ubekymret?
Med alderen og med det, jeg har oplevet i mit liv, er jeg blevet bedre til at vide, at det på en eller anden måde nok skal gå. Og at jeg bliver syg, hvis jeg bliver for bekymret. Man mærker det indeni, når man går og er stresset og bekymrer sig, så det tænker jeg meget over, efter jeg er blevet ældre. Jeg er selv sådan en, der får ondt i ryggen lige med det samme, hvis jeg er stresset. Det betyder utrolig meget, at den krop, vi lever i, har det godt.

Jeg har rejst meget, været i Afrika, steder, hvor folk lever virkelig kummerligt. Jeg har set nogle ting, som gør, at jeg kan sætte tingene i perspektiv, men når der så går lidt tid, efter jeg er kommet hjem, så bliver mine bekymringer jo bare mine. Alligevel er det godt nogle gange lige at tænke: "Okay ja, vi bor i det her lille smørhul, vi har et sikkerhedsnet - vi har det godt.

>> Læs også: Karen Thisted: Smukke kvinder har det nemmere

Hvad har livet lært dig om kærlighed?
At kærligheden har mange faser. Man møder hinanden og hjertet banker derudaf, og man er helt rundt på gulvet, men den fase varer ikke så længe, så er man videre til den næste. Den vilde forelskelse er kun på lånt tid. Nogle gange kan man godt tænke, hvad laver jeg med ham der - jeg kan jo ikke mærke noget! Er det her bare et venskab eller…? Man kan godt savne, at hjertet banker.

Der er gået ni år af mit ægteskab, og kærligheden vokser ligesom på en anden måde. Man får en dybere kærlighed ved, at man har skabt nogle børn sammen. Og jeg kan også pludselig blive forelsket igen i et splitsekund. Det varer måske kun i to minutter, men der tænker jeg: "Gud, hvor er han lækker!"

Man skal genfinde kærligheden hele tiden, for den kommer ikke af sig selv. Jeg har aldrig været sammen med en mand så længe, som jeg har været sammen med Tomas, og det kan godt være, fordi vi har fået børn. Den der nødudgang lukker lidt til, når børnene kommer, og så skal man virkelig arbejde for det. Men jeg kan faktisk godt gå rundt og blive forelsket, for der er mange dejlige mænd derude.

Jeg kender søde mænd, som er gift, men hvor vi godt kan sige til hinanden, at vi synes hinanden er ret skønne. At blive bekræftet får os til at føle, at vi lever. Og nogle gange kan man godt føle, at man ikke bliver bekræftet i sit forhold, selv om det dybest set kan være, fordi man ikke selv giver noget den anden vej. Man skal huske, at der skal investeres noget.

Er Tomas din drømmemand?
Det blev han. Men jeg troede, jeg skulle have en mørk, høj, latinoagtig type og ikke en blåøjet, lyshåret mand. Det varede også et stykke tid, før jeg faldt for ham. Nogle gange står manden lige der ved siden af, uden man opdager det. Jeg kan godt lide mænd med god energi og gåpåmod. En, der ikke er så bange for livet, men springer ud i det ligesom mig selv. En, der trækker mig med, når jeg er modløs. Det synes jeg, vi er gode til. Og det, at vi flyttede på landet, har betydet, at der er noget varmt, trygt og solidt. Noget "grounded", der gør, at vi kan klare hele verden.

Tomas har utrolig god humor. Vi siger sjove ting til hinanden hele tiden og griner hver dag. Og så er han en mand, der tit kommer med komplimenter. Han tør sige sin mening og pakker den ikke ind. Jeg har nogle gange haft svært ved at sige fra, og der har jeg helt sikkert lært meget af Tomas! Og så har han givet mig det allerbedste - nogle dejlige børn.

Hvis folk skulle bagtale dig - hvad tror du så, de ville sige?
Når folk lærer mig at kende, finder de ud af, at jeg er åben og ligetil, men til at begynde med er jeg vel hende den pæne pige. Men det er vel ikke at bagtale? Jeg prøver faktisk at lade være med at tænke over det. Hvis man hele tiden skulle gå og tænke over, hvad andre tænker om en, kunne man lige så godt hænge sig. Jeg tror dybest set, at det er vigtigt at være ligeglad med, hvad andre tænker.

Nu kommer jeg med en ny plade, og det er et stykke tid siden, jeg gjorde det sidst. Jeg lægger ligesom mig selv frem, og det kan godt give mig sådan en "puha-følelse". Men hvis man ikke giver noget af sig selv, får man ikke noget tilbage. Jeg blotlægger mig lidt, og der er ingen tvivl om, at det rammer mig, hvad folk tænker, men jeg er blevet bedre til at tænke: "Jeg har gjort det bedste, jeg kunne. Take it or leave it!" Men jeg vælger jo alligevel de mennesker, der synes, at jeg er superfed, haha! Du bliver nødt til at gå sammen med dem, der elsker dig.

>> Læs også: Anna Grue: Jeg nedgjorde mig selv, fordi jeg var for tyk

Hvad har været dit livs største skuffelse?
Jeg blev en smule forskrækket over at være så meget i centrum, da jeg for år tilbage var meget i mediernes søgelys. Jeg fik en negativ og personlig pladeanmeldelse på forsiden af Ekstra Bladet. På forsiden! Fordi jeg var kærester med Kronprins Frederik. Det gav mig sådan en nedtur, og jeg blev så skuffet over, at mit parforhold skulle betyde så meget for modtagelsen af min musik, af det jeg havde lavet. Det er janteloven, at hvis man tror, man er noget, så skal man også have kniven. Det var offentlig udhængning.

Inden alt det skete, havde jeg nok levet i sådan en gul kornmarksdrøm, hvor solen skinnede, og fuglene pippede, og lige pludselig blev det bare et mareridt med regn og gråvejr, hvor jeg syntes, folk var onde. Jeg tænkte: "Er det virkelig sådan her, verden hænger sammen?" Men jeg har stadig en naiv overbevisning om, at man skal tro på det bedste, indtil det modsatte er bevist, for det er min tilgang til livet. Også at stole på folk. For hvis du er skeptisk hele tiden, oplever du ikke noget.

Hvordan kommer man ovenpå igen?
Til at starte med placerer man sig i fosterstilling et øjeblik. Og jeg gik til psykolog i to år. Alle mulige ting om livet gik op for mig i den periode, og jeg havde behov for at tale med en om det. Jeg har haft et par år af mit liv, hvor jeg helt klart lige har skullet sunde mig lidt.

Men samtidig ville jeg ikke være de år foruden, for jeg har lært sindssygt meget af livet, og i de valg, jeg træffer i dag, og den måde, jeg opdrager mine børn på, ligger de ting, der har gjort mig til det menneske, jeg er. Vi lærer af de smæk, vi får - ikke af alle opturene. Det handler om at komme om på den anden side og kunne se tilbage og tænke: "Whatever, videre!" Og om at nyde det, når himlen er blå, og græsset er grønt.

Hvornår er det en fordel at være kvinde - og hvornår har du oplevet det modsatte?
Der er ingen tvivl om, at jeg bruger min femininitet - jeg gør det nok instinktivt. Det håber jeg, alle kvinder gør, ellers er de godt dumme. Det er jungleloven, der gælder derude, og mænd bruger deres magt til fulde. Og jeg er en stærk kvinde, selv om jeg ser sød ud. Det handler om at sætte sig i respekt fra starten af, og jeg er blevet bedre til at få sagt fra hurtigt. I forhold til mit arbejde har jeg oplevet, at nogle mænd gerne vil høste al kreditten, men jeg skal altså have kredit for de ting, JEG laver, for jeg gør det ganske fint.

Jeg kan huske, fra da jeg var yngre, at nogen skændtes om, hvem der skulle have æren for "produktet" - jeg har aldrig været et produkt. Men det har de nok troet. Og det har jeg måske givet dem lov til at tro. I dag er jeg bedre til at sige fra. Og det skal man være, for når du først vakler som kvinde, er mændene løbet forbi dig. Man bliver virkelig nødt til at manifestere sig. Jeg kan selvfølgelig godt blive i tvivl om mange ting, men man bliver nødt til at stole på sig selv.

Hvornår er det en udfordring at have en familie?
Når du får børn, lægger du dit ego bagerst i rækken, fordi børnene nogle gange tager alt vores fokus. Man har ikke særlig meget tid til at pille navle og tænke dybere tanker. I løbet af de otte år, jeg har fået mine tre børn, har jeg ikke haft fokus på andet end dem, og det er jo en selvfølge. Men på et tidspunkt får man nok
af bleer, børn, der larmer, og en mand, der måske også er lidt stresset og sur, fordi der heller ikke er plads til ham. Det er der, man får lyst til at løbe hjemmefra!

Netop det har jeg skrevet en sang om på min nye plade. Når man føler, at man bare er blevet til et "serviceorgan", og der ikke længere er plads til ens ego, bliver man udfordret. Og det er netop der, hvor man som par skal kigge på hinanden og sige: "Du ligner virkelig en, der er træt. Tag væk!" Man bliver nødt til at give hinanden fri, så man kan vende tilbage med benzin på motoren. Det bliver et helvede for hele familien, når mor bliver indebrændt og sur, og så er det vigtigt at komme væk.

Der er nogle kvinder, der ofrer sig hele tiden - der tænker, at tingene ikke kan fungere uden dem, men du bliver nødt til at give slip. Din mand, venner eller forældre skal nok finde ud af det, og så må du give dig selv fri. Når jeg hører kvinder, der brokker sig hele tiden, tænker jeg: "Så gør dog noget ved det! Giv slip!" Det kan godt være, at jeg har travlt, op til at jeg skal væk, men sørger jeg for, at der er styr på de ting, der gør, at jeg kan tage fri og ikke behøver at ringe hjem hele tiden, så kan jeg næsten glemme, at jeg er mor, når jeg mærker glæden i friheden af bare at være et menneske. Og så kan jeg momentvis komme i tanke om, at nå ja, jeg har tre børn derhjemme.

Hvor finder du din energi?
I musikken. Jeg har lavet musik, siden jeg gik i 2. klasse, hvor jeg fik en god musiklærer, der lærte mig at spille orgel. Det er mit helle, og jeg har altid hørt og spillet meget musik. Det er der, jeg lever. Jeg har et hjemmestudie, og jeg kan glæde mig helt vildt til, når børnene er i skole og i børnehave, og jeg kan sætte mig ind og lave musik. Den tid jeg ikke bruger på børnene, tænker jeg på og hører musik. Jeg giver selvfølgelig også plads til det, fordi det er mit arbejde.

Kan du virkelig leve af at lave musik?
På et tidspunkt lavede jeg et verdenshit, og det levede jeg af i ret mange år. Jeg har solgt 1,8 mio. plader i Taiwan. Det er noget, der har genereret noget igennem tiden. Men så har jeg også lavet musik til film, jeg skriver sange til andre, laver musik til reklamer og har sange på plader rundt om i verden. Jeg har skrevet to børnebøger, men det er der nu ikke så mange penge i. Jeg er også sprunget ud i nogle andre ting ved siden af musikken. Jeg var f.eks. tv-vært i Buenos Aires i en måned og tjente gode penge på det.

Jeg kan godt stå nede i Netto og have lyst til at tæve det ene barn med det andet. Men det kan man jo ikke, for så begynder folk at snakke ...

Maria Montell

Så der er forskellige veje, jeg går ud af, og prøver at klare mig ligesom mine kollegaer. Jeg har haft tid til at tænke mig om og skrive nye sange, men har heller ikke været klar til at udgive en ny plade før nu. Indspilningerne tog en måned, og de foregik i Stockholm ad fire omgange. Lidt væk hjemmefra. Det er et organisk album indspillet på gammeldags manér. Det har betydet rigtig meget for mig, at det er spillet af instrumenter og på den "oldschool" måde.

Hvem er dit publikum for den nye plade?
Kvinder og mænd, der har familie. Jeg håber, at nogen kan nikke genkendende til det, jeg skriver om, at nogen føler det samme. Jeg skriver ikke på kærlighedens smerte, som den var, før jeg blev gift og fik børn. For der skrev jeg sange om kærlighedens smerte hele tiden. Det var et ensformigt emne i det lange løb. Til sidst syntes jeg, at jeg skrev den samme sang igen og igen. Jeg kunne ikke mere. Den pause, jeg har haft med små børn, har været inspiration til noget nyt, en pause, jeg tror, har været enormt sund.

Kan du lide at være kendt?
Der er fordele og ulemper. På mine børns skole skal jeg gøre mig lidt ekstra umage, for at folk ikke tror, at jeg tror, jeg er noget. Jeg skal gøre lidt mere for, at folk tænker, at jeg er nede på jorden. Ellers bliver jeg isoleret. Og så er der nogle gange, hvor jeg får en rigtig god behandling i forhold til andre. Og det kan jo være en fordel indimellem.

Men om det er sjovt at være kendt? Det tænker jeg ikke. Det er jo heller ikke kommet natten over. Jeg lavede min første plade i 1994. Der var jeg i tv, i blade og aviser. Der er gået mange år, så det er begyndt at have lagret sig i mig på en anden måde, end hvis jeg lige havde været med i X Factor. Jeg har vænnet mig til det, for det er sådan, det er. Jeg tænker ikke over det til daglig, men når jeg kommer et nyt sted, sidder jeg ikke og piller næse. Jeg kan godt stå nede i Netto og have lyst til at tæve det ene barn med det andet. Men det kan man jo ikke, for så begynder folk at snakke, haha! Jeg tænker måske lidt mere over, at jeg ikke gider at lave postyr.

Hvad ville du ønske, nogen havde fortalt dig om mænd, da du var helt ung?
At mænd er forskellige. Det handler meget om, hvordan deres barndom har været, ift. hvordan de agerer, når de bliver voksne og finder deres kvinde. Mange mænd, der har prøvet at miste eller har forældre, der er blevet skilt, kæmper lidt mere for deres forhold. Mine forældre er stadig sammen, og det er en selvfølge for mig. Det gør nok, at jeg ikke er så bange.

Og så vil mænd gerne være mænd. Kvinder skal lade mænd være mænd, ellers så får de måske mindreværd. Jeg plejer at sige til mine veninder, at de skal finde en mand i deres egen liga. En, der kan rumme dig, uanset om du er en stærk kvinde, eller du har behov for, at manden er den stærke. Mænd er forskellige, men de vil alle gerne føle sig stærke og potente. Det betyder dog ikke, at man skal skrue ned for sig selv og sidde og være en bly viol, for det kan man jo ikke blive ved med, når hverdagen indtræffer, og det indre monster måske viser sit ansigt - så kan det være, at din mand ikke kan håndtere det. Og så skal du være tålmodig. Jeg mødte først min mand, da jeg var 34 år. Så lad være med at gå i panik.

>> Læs også: Paprika Steen: Jeg ved jo godt, at jeg er strid

Hvad er den sværeste beslutning, du har truffet?
At gå fra en kæreste er enormt smertefuldt. De gange, jeg har besluttet mig for det, fordi jeg har kunnet se, at det ikke ville ende godt, har været svære tider, fordi der måske stadigvæk har været kærlighed tilbage. Det at være tro mod sig selv og se, at man ikke kan blive lykkelige sammen i fremtiden, fordi man grundlæggende er forskellige mennesker. Det at kunne reagere på det er svært.

Hvornår har du været allermest stolt af dig selv?
Lige nu. Det at jeg har produceret tre unger og har lavet den her plade, lige præcis som jeg synes, den skal være, uden at være farvet af, hvad nogen synes, jeg burde gøre. Og alligevel stole på, at det er godt nok. Det er jeg stolt af. At jeg stoler på min indre stemme og følger den. Der har været mange gange i mit liv, hvor jeg har vaklet, og så blev det ikke helt, som jeg gerne ville, fordi jeg blev forvirret og ikke mærkede efter. Det er "all in" nu, og det er jeg meget stolt af. Jeg har gjort det bedste, og så er det jo godt nok, ikk?