Maria Steenhof: "Jeg er ikke glad for, at jeg er syg, men jeg har fået så meget godt ud af det"

Da Maria Steenhof fik konstateret kræft og skulle til sin første kemobehandling, mødte hun op iført læbestift og en farverig kjole.

– Hvis jeg havde iklædt mig joggingtøj og en brækspand, så var det jo sådan, jeg ville have det, erklærer hun.
Maria var 36, da hun for et par år siden mærkede en knude i brystet, som ikke gjorde hende nervøs.

– Jeg er læge og vidste, at sandsynligheden for kræft var lille. Det er ikke i min familie, og jeg var ung; min fornuft fortalte mig, at det ikke var noget.

Et par uger efter vågnede Maria midt om natten. Hun vidste, at det nok alligevel var noget.

– Jeg blev indhentet af følelserne og blev bevidst om, at jeg skulle forholde mig til det. En måned inde i kemobehandlingen blev jeg skaldet, og det var svært for mine børn, så derfor lovede jeg dem at gå med paryk, men jeg brugte den aldrig. Til gengæld begyndte jeg at sy turbaner, hårbånd og anden hovedbeklædning.

– Når jeg tog til kemo, fandt jeg det flotteste tørklæde frem for at sige: “Nu skal vi slå den åndssvage kræft, så vi kan vælge livet.” Jeg valgte at gøre det til en festdag, når jeg skulle have kemo, for selv om det ikke var rart, så var det det, der skulle gøre mig rask, fortæller hun.

Maria er i dag på den anden side af 18 ugers kemo og to gange strålebehandling. Hun har fået fjernet sit ene bryst, er kræftfri og arbejder ikke længere som læge.

– Sygdommen fik mig til at indse, at jeg vil bruge min tid på noget kreativt, og jeg ville ikke tilbage til at være læge og rådgive yngre kvinder, der var bange for at ende som mig. Jeg mærkede også, at jeg ville arbejde mindre, så jeg kunne være mere sammen med mine nærmeste.

Mødet med kræften betød, at Maria turde følge en drøm om at være kreativ. I dag designer hun tørklæder og anden hovedbeklædning, som hun syr til andre kræftpatienter og sælger på sin hjemmeside.

– Jeg har lært så helt utrolig meget om mig selv og mine prioriteter i livet. Det betyder ikke så meget, hvad andre mener, og det er et privilegium at have det sådan, kan jeg mærke. Jeg kan mærke, at hvor jeg før i tiden valgte fornuften, så tør jeg i højere grad følge følelsen nu, og det tæller ligeså meget. Før fyldte det meget at vælge rigtigt, og at blive læge var det sikre valg.

– Jeg havde overvejelser om noget mere kreativt, da jeg skulle vælge uddannelse, men jeg var drevet af, at jeg ville arbejde med mennesker, og i lægefaget fandt jeg virkelig en mening. Det tiltalte mig meget, og da jeg var 20, kunne jeg ikke se, at jeg også kunne udleve mine drømme om at arbejde med mennesker via et kreativt job.

– Jeg tænkte, at det kunne jeg udleve i min fritid , og senere i livet skulle det så have lov at fylde. Da jeg så blev konfronteret med, at vi ikke ved, hvor langt livet er, så mærkede jeg, at det var nu.

Rask og sårbar

I dag er Maria selvstændig på deltid og tilpas med at have sagt sit lægejob op.

– Jeg har fået et andet perspektiv, for hvad er det egentlig, der er så farligt ved at vælge noget nyt? Økonomisk kan det være farligt, og man kan være bange for, at det ikke lykkes, men i forhold at være syg eller såre sine nærmeste, er det ingenting, pointerer hun.

Netop muligheden for at være der mere for sin familie er helt essentiel for Maria i dag. Sådan var det ikke altid, før hun blev syg.

– Vi skal have så meget til at lykkes; der er et job, der skal passes, og ting, der skal gøres, men nu kan jeg bruge tid med mine børn på en anden måde, fordi jeg ikke tænker på alt det, jeg skal. Mine nære relationer og at være rask; dét er det vigtige!

Og, så er det faktisk slet ikke så enkelt at komme på den anden side af sygdommen:

– Man er jo blevet mere sårbar, og jeg skulle turde at være i livet på en anden måde, for når jeg har haft kræft en gang, kan jeg så få det igen?! Der har jeg valgt at tro på, at jeg reagerer, hvis der er brug for det, for det gjorde jeg sidst. Jeg holder fast i, at der ikke er noget i mit liv, der giver mig grund til at være bekymret, så derfor vil jeg hellere bruge min tid på at få de gode dage.

– For to år siden vidste jeg ikke, at jeg ville blive alvorligt syg og få min sårbarhed sat på prøve. Jeg ved ikke, om der sker noget om to år, men der skal nok komme et eller andet. For mig handler det om styrken til at håndtere det, der må komme, og jeg har jo vist, at jeg håndterede den her modgang.

– Det er der en læring i, og ellers ville det, jeg har været igennem, være forgæves. Jeg vil aldrig sige, at jeg er glad for, at jeg er syg, men jeg har fået rigtig meget godt ud af det.